Nedenstående brev fra 1842 over jernverkseier Diderik von Cappelen befinner seg i kopi kommunearkivet for tidligere Holla kommune. Brevet er undertegnet av tilsammen 31 gruvearbeidere ved Fens-gruvene, 13 av dem var ansatt ved Fossum Verk, som hadde rettigheter til å utvinne malm i gruvene. Brevet er et klagebrev over forholda ved jernverket og ved gruvene, og samtidig en bønn til amtmannen i Bratsberg om hjelp mot "den store Menneske Plager" stiger Paulsen og verkseier Diderik von Cappelen. Originalen av brevet finnes i lensmannsarkivet for Holla, i Statsarkivet på Kongsberg.
Avskrift ved Arne Johan Gjermundsen.
BREVET FRA 1842:
(de oppsagte gruvearbeiderne er markert med halvfeit skrift)
Til Bradsberg Amt.
Naar vi undertegnede Grube og Værksarbeidere ved Holden Jernværk, gribe til Pennen, for ved dette Middel mueligens at tolke vor Nød og Elendighed, da er det ikke uden efter modent Overlæg, fremtvunget - vi kunne i Sandhed sige - ved den grueligste Armod, som kan falde i et Menneskes Lod. Værks og Grubearbeidernes Skjæbne er i Almindelighed ikke blid, og Tidsomstændighederne kan vel have forvoldt, at Værkseierne ikke nu, som før, kunne høste saa betydelige Fordele af de Capitaler, de sætte i et Jernværk, men, naar Forholdene ere saadanne, at Arbeiderne, efterat have trællet 302 Dage af Aaret, maa misunde den uærlige Livsslave i sine Lænker, eller Tiggeren, der gaaer for hver Mands Dør, men dog jevnlig opvækker Medlidenhed - da maa man tale, da maa man være berettiget, at fremtræde med Klage baade for Gud og Menneskene. Vi anraabe om Hjælp og Bistand, vi bønfalde om at man ikke vil ilde optage os, at grundløs Jammer giver vor Andragende en Klages Form. -
Holden Jernværk har, som bekjændt, i de senere Aaringer været i forskjællige Personers Eie eller Raadighed, og saavidt vi vide, er det fra 1834 el 1835, at Didrik v: Cappelen er Værkseier, men i disse Aaringer er det ogsaa, at vor Nød har naaet til dens nærværende frygtelige Høide. Grubearbeideren faaer Betaling efter det Tøndetal af Malm, han kan fremdrive, men Tid efter anden er Arbeidslønnen saaledes nedsat, at vi nu ei ere istand til at tjæne mere en tolv Skilling daglig, istædet for at vi i Fortiden vare vandte til at kunne fortjæne 32 Sk daglig. Vi tilskriver denne Haardhed især Stiger Poulsen, der i Sandhed har pidsket os med retsubo......sle Svøber, og maa denne Mand være saa meget mere at bebreide, som han daglig seer vor Nød og Elendighed og seer, at vi trælle saameget vi formaaer. -
I Fortiden kunde dog en Arbeider fortjæne indtil 80 Spd aarlig, og Gud skal vide, at dette er tarveligt nok til en Families Underholdning, men nu fordrer man, at vi skulle kunne leve for 30 Spd? Dog dette, saa galt det end er, er dog ikke det værste, thi paa den følelsesløseste Maade, afknapper man end ogsaa denne ....pænge. Ikke een Skilling af vor Dagløn faaer vi udbetalt med Contanter, men Alt godtgjøres os med Varer til uhyre Priiser. Vi paatvinges t:Ex: Jern til 2 Ort 11 Sk Bismerpundet og vi ere nødte til at sælge det igjen for 1 Ort 20 Sk p. Bismerpund; paa samme Tid, som vi i Kjøbstæderne kunne kjøbe Caffie for 17 à 20 Sk, maa vi tage den ved Værket for 1 Ort 8 Sk pr. Pund; for en Rul Tobak betale vi 1 Ort 8 Sk, , men maa for at skaffe os nødvendigere Ting atter sælge den for 18 Sk; for ¼ Tønde Ruug have vi maatet betale 4 Spd 4 Sk, for ¼ Tønde Byg 4 Spd 4 Sk, for ikke at tale om, at Varerne tildels ere slette. Naar nu vor usle Fortjæneste skal reduceres saaledes, saa overlade vi til Enhver at bedømme, hvad der levnes os for at friste en ussel Tilværelse. Gode Gud! at Mennesker kunne være saa følelsesløse og ligegyldige for Medmenneskers Nød og Elendighed, at de endog selv kunne mætte sig i den Trællendes blodige Sved! Vore Huuse ere usle Hytter, der ere blottede for ethvert Slags Fornødenhed; hungrige maa vi ofte søge vort usle Leie, og hungrige forlade det, for at gaae til vort Dagværk, og, naar det har lykkets vore bætlende Ægtefæller og Børn, at opvække Andres Medlidenhed til at yde en Haandfuld Meel, saa skjænkes Middagen den trætte Arbeider - en Vandvælling, og hermed maa han lade sig nøie den Dag, og des værre! ligedan gaaer det mange Dage. Naar man ikke, uagtet al Anstrængelse, er istand at skaffe den tarveligste Føde for sig og Familien, naar man seer nøgne Børn om sig, opvoxende som Vantrivninger og i Vankundighed, hvad Under da, om man forbander en saadan Tilværelse og det ulige Lod, som deeles paa Jorden; mon ikke den, der efter vor Anskuelse fraadser i Overdaad ved vor Slid og Møie blive en Gjenstand for bittert Had og Misundelse?
Man fordømmer os haart og ubetinget, om man seer nogen af os beruset - men, man betænker ikke, hvor ofte en Huusfader fristes til, i det mindste nogle Øieblikke, at drukne side Lidelser i Brændevinsflasken, man beregner ikke, at den eneste Vederkvegelse vi usle Skabninger kunne erholde, netop kun er denne djævelske Drik, som man skulde tro, var opfundet for at gjøre vor Elendighed endnu større om det ellers lod sig gjøre - men betænker ikke, at vore af Sult og Elendighed udtærede Legemer ikke taale synderligt at stærke Drikke, forinden vi beruses og - fordømmes. -
Fra Vuggen føler Barnet sin usle Tilværelse, og tidligt lære de at forbande de Institutioner og dem der ere Ophav til deres Elendighed, det er derfor ikke at undres over at de ledes paa Forbryderens Vei; thi selv i de haardeste Straffeanstalter, lever man dog bedre end vi. -
Man svarer os maaske, "at hvis vi ei ere tilfredse i den Tjeneste vi vi have, saa kunne vi forlade den" - Ja! vi kjænde dette kolde, hjærteløse Sprog, der for os klinger omtrent, som om man sagde "stød Dolken i din Hustrues og Børns Bryst og gak du selv derefter samme Vei - " thi hvor skulle vi tye hen med vore Familier og Børen? Overalt er der Arbeidere i Mængde, thi Nøden og Armoden hærsker overalt; røve og stjæle maa vi ikke, og, vi have naar vi forlade Værkets Tjenneste ikke engang Tag over vore Hoveder - sig os da I, som saa redebonne give os det Raad at forlade vor Tjenneste - hva skulle vi gjøre og hvad skulle vi gribe til? Ville vi forlade vor Hjembygd, saa have vi jo ei heller dertil Tilladelse, da ethvert andet Sogn vi skye os som Pæstsyge, for at vi ei skulle komme paa deres Fattigcasse, og følgelig staaer der os ikke anden Vei aaben end, enten at lide og taale indtil Døden venligen beskyter os, eller og enten ved Forbrydelser eller ved selv at føre Dødsstødet, at ende vor Jammer. -
Værkseieren behøver Arbeidere, ligesaavel som vi behøve hans Arbeide, og begges Interesser kunne vidstnok forenes ved christelig Behandling, ligesom der da vidst vil være mere og sand Vinding for Værkseieren, end den han faaer ved at udsuge og mishandle os hjælpeløse Skabninger. - Vi vide at der existerer en Berganordning, der giver en Værkseier mange Privilegier og Rettigheder, og vi have tildels følt, at Værket ved hin Anordning næsten er givet Hals og Hoved over Værks- og Grube-Abeideren, men vi tør ogsaa troe, at den indeholder, om endog kun svage, Beskjærmelser ..... mod Verksarbeidernes Undertrykkelse og Forurettelser.
Vi vove derfor, at paakalde Overøvrighedens Bistand, og anklager Jernværkseier D: v: Cappelen for:
a. at han vilkaarligen nedsætter Arbeidslønnen for samtlige Værksbetjendte og Arbeidere, ikke allene under hva der hidtil har været almindeligt, og hva ved andre Værker gives, men endog saaledes, at Lønnen er langt under det, hvoraf der, selv paa den tarveligste Maade, kan leves;
b. at han aldrig betaler nogen af sine Betjendte eller Arbeidere med Pænge, men mod deres Villie paatvinger dem Varer;
c. at disse Varer paatvinges Vedkommende til overordentlig høie Priser, høiere endog end nogen Credithandler vover at beregne sine Kunder;
d. at flere af de Varer som paatvinges Folk, ikke engang ere forsvarlige Handelsvarer. -
Ulefos d. 15.tende April 1842.
Allerærbødigst
Grubearbeidere for Fossum Jern Værk. Vi har kun den store Menneske Plager Paulsen som er Aarsagen til vor Elendighed at klage over. Vi er treten - siger 13ten - Arbeidere:
Peder Halvorsen Holdensæther
Tyge Hansen Halvorstaa
Per Pedersen Fæn
Brynil Andersen Fæbake
Hans Gulleksen Røibæk
Olle Hansen Tved
Tron Giensen Fen
Tor Gundersen Roligheden
Ole Olsen Røybek Kaasa
Niels Olsen Halvorstaa
John Arvesen Vala
Peder Johnsen Stieøden
Ole Knutsen Roa
Vi her Undertegnede af Holden Verks Grubearbeidere som anklage vor Nød over Stiger Paulsen og D v Cappelen:
Kittil Jensen Haave
Anders Steensen Vibetoe
Gunder Anundsen
Jens Brynnildsen Huuset
Niels Jacobsen Kaasen
Arve Andersen Jøntvedt
Christopher Andersen Røgstuen
Nils A. Aafoskaasa
Kittil Andersen Namløs
Anders Steensen Rognekaas
Anders Tygesen Kaasa
Steen Andersen Rognekaas
Anders Christophersen Luu(s)næss
Anders Andersen Ødegaarden
Gunder Kiøstolsen Haugen
Ole Andersen Haven
Ole Hansen Otterkier
Halvor Siversen Luusnæs
Her er Mange flere af os som har samme at klage som di har som her har underskrevet Men vi ansaa det for unødvendig at optager flere Navne Men vi unbeder os alle at vore Contrabøger maate blive beskuet og beregnet af Øvrigheden om mullig at faa og tilbagebetalt det vi have betalt for meget for hans Varer som er saa Dyrre imod Bye Priserne Men vi har verret nødde til at tage dem paa Grund af at vi ei kan faa Penger Vi er herved mange af os kommen i stor Armod og Hiel (Gjeld).