Anno 1785 den 30te Maii indfandt ieg mig tilligemed eftterskrevne 6 Eedsorne Laugrettesmænd som af Stedets Lensmand Sr. Peder Balchen eftter Fogden Hr. Kammer Assessor Jens Worm Nagels, ordre til denne Forretning vare opnefnte nafnl: Peder Martinussen Lefdahl, Jon Larssen Endahl, Mons Martinussen yttre-Daviig, Christen Simensen ibd:, Enoch Knudsen Indre-Daviig og Ole Rasmussen Dommesteen, paa den Gaard Wiig i Daviigs Skibrede eftter de 4 Opsiddere sammestæds nafnl: Jon Anthunsen, Ole Iversen, Mathis Eliassen og Ole Olsen deris begiæring og Forlangende for at kiende og dømme udi en Dispute opkommen mellem dem og deris Naboe paa Gaarden Ascheviigen nafnl: Ole Larsen, fordi han skal have fornermet dem med ulovlig Skouge Hogster paa den søndre Side af fiorden paa deris Ejendom, hvorom blev afhandlet som efttermelt

Citanterne fornefnte Wiigs Opsiddere sisterede sig alle personlig for Retten og sagde at de ved mundtlig Varsel til denne tiid og Sted havde ladet indkalde forberørte Ole Larsen AscheViig for ulovlig Skouge Hugster paa den søndre Side af fiorden paa deris Ejendom samt taget Veden bort eftter at der af dem var giordt lovlig Forbud derpaa, derom nu at anhøre deris Vidner og andre Bevisligheder, erstatte dem denne Sags medgaaende Omkostninger, samt den paa deris Skoug erlidte Skade, udrede Bøder for denne hans ulovlige behandling, om alt at modtage en Lovmessig Dom.

Den Saggivne Ole Larsen Ascheviiig fremstillede sig og personlig for Retten og vedtog fornefnte Stefnemaals lovlige Forkyndelse, hvoreftter han sagde at han ved mundtlig Varsel havde ladet contra Indstefne fornefnte Citanterne, at anhøre stefnte og ustefnte Vidner om Hans og Hans Formænds Hævd og Brug i Skougen paa den søndre Side af fiorden hvorfor han nu søges, ligeledes og at fremvise for Retten det Deelings Brev, som af forrige Lensmand Niels Tonning er dem givet, da han byttet Skougen paa søndre Side af fiorden, dereftter at modtage Lovmessig Dom saavel udi Hoved-Sagen som til Erstatning af de nu forvoldte Omkostninger.

Citanterne vedtoge dereftter ogsaa fornefnte contra-Stefnings lovlige Forkyndelse, ligesom der og af Sogne Præsten har til Kaldet S: T: Hr. Claus Frimann ved et skrifttlig Beviis dat. 27de Maii 1785 blev vedgaaet, at han som benificeret Ombudsmand for en liden Deel her udi Gaarden Wiig lovl: var indkaldet til denne Forretning.

Foruden de fornefnte 4 Opsiddere her af Gaarden Wiig, fandtes her endnu den femte Mand her paa Gaarden nafnl: Peder Olsen, som fremtraadte for Retten, og declarerede, at han aldeles frasiger sig denne Sag og ey vil have det ringeste dermed at bestille hvorfore han ej heller haver Ladet stefne, men er villig at lade, contraparten faa eftter sin Lægd Andeel udi den Skoug som findes paa den søndre Side af fiorden.

I Anledning af det Kongl: Allernaadigste Rescript af dato 9de Novbr 1781 bleve parterne paa begge Sider af Retten tilspurgt om de eragter Situations Cart fornøden udi det omtvistede tilfælde og samme vil bekoste hvortil parterne paa begge Sider svarede, at de baade er uformuende til de derpaa gaaende store Omkostninger, og tillige holder samme ufornøden, da Rettens nu paa Stedet verende betienter kan tage det omtvistede under Siun og Grandskning.

Til Beviis og Oplysning om denne Sag fremlagde Citanterne 3de Documenter sc: 1ste udstæd af Afgl. Sorenskriver SchonViig udi aaret 1749, 2det udstæd af Dito udi aaret 1750 og 3die udstæd af lensmand Niels Tonning udi aaret 1761 og af lensmand Peder Balchen udi aaret 1773, hvoreftter de om Sagen udi sig selv og til Oplysning om de fremlagde Documeter giorde saadan forklaring at udi Aaret 1749 Lod de oprette et Lovlig Merke mellem sig paa Gaarden Wiig og Gaarden Mettenes, hvoreftter de udi Aarene 1761 og 1773 Lod uddeele ved Lensmænd og Mænd deris Gaards tilligemed Skoug paa begge Sider af fiorden sig imellem men nu haver Contraparten fundet for godt at tiltage sig Skoug hugster paa den søndre Side af fiorden udi deris udbyttede Skouge-Teiger ja endog mod lovlig gordt Forbud bortført den faldede Veed, da han dog Aldeles ey kan Beviise der at have nogen Deel eller Rett da Hans Formænds nafne hverken udi Sorenskriverens eller Lensmændernes forretning ere Benefnte at have nogen Andeel udi Skougen paa den søndre Side af fiorden.

Contraparten replicerede herimod at uagtet hans Formænds Nafne ey er bleven benevnte udi foranførte forretninger saa haver dog saavel de som han, udi umindelig og langt over Hævds tiid haftt sit Brug og benyttelse af Skougen saavelsom Sletter og Fægang paa den søndre Side af fiorden, hvorfor han og formoder at beholde den Deel som hans Formænd og Hand har tilægnet sig, samt hævdet og brugt.

Under Forretningen fremtraadte en Mand af Gaarden Indre Isene nafnl: Martinus Hendrichsen som lod tilføre at Han og Hans Grander paa Gaarden Indre Isene udi umindelige tiider haver haftt sit Brug og Benyttelse af den Skoug som ligger fra Øxen Elven af indtil Mettenes Merket hvilket Citanterne og haver fundet for godt ved sidste lensmand Sr. Peder Balchen at lade, dem uafvidende imellem sig hvorfore hans paastand nu blev paa egne og øvrige Granders Veigne, at denne deris Andeel igien af Stranden maatte dem tilkiendes.

Den tilstædeværende Lensmand Sr. Balchen tilligemeed Anders Hansen Davignes som haver forrettet Deelingen, Declarerede at de indestaaer for Skougens rigtige Deeling Granderne i Wiig imellem, men om disse har giordt dem Anviisning paa andet eller mere end hvad de virkelig ejede, maa blive deris egen Sag.

Da her ey fra Opsiddernes Side paa Gaarden Indre Isene nu ere stefnet paa denne Sag, saa kan denne just ey heller nu komme under ventilation eller paakiendelse, men deris Rett bliver dem reserveret til Lovlig Søgemaal.

Citanterne forlangede dereftter sine Vidner afhørte som blev bevilget, thi fremkom:

1ste. Lensmanden Sr. Peder Balchen som eftter aflagt Eed vandt at da han var her paa Gaarden Wiig ved fornefnte Deelings forretning vare saavel Citanterne som Contrapartens fader eenige om Merket mellem denne Gaard Wig og AscheViigen, der det blev bekræftet med gamle Vidner saa at Marksteene derefter blev nedsatt; samme tiid blev og af de gamle da tilstædeværende Vidner forklaret at de ej vidste noget Merke mellem Gaarden Ascheviigen og Wiig paa den søndre Side men vel forklarede de at de der havde haftt en Deel Skougehugster af Gaarden AscheViigen, men intet var udmerket eller uddeelt, ligesom han ey heller af nogen blev hindret i den forrettede Deeling.

2det Anders Hansen DaViignes forklarede eftter aflagt Eed i et og alt som første Vidne.

3. Ole Olsen Møchlebust og Elling Ellingsen Indre Daviig frembar Vidnesbyrd, fra en gammel og nu Sængeliggende Mand nafnlig Simen Olsen Møchlebust der var saa lydende, at naar de i Ascheviigen ville have noget Brug enten Fægang eller Skoughugst sønden i fiorden i Stranden maatte de endelig bede Wiige Mændene om Lov dertil.

4. Rasmus Christensen Wiig aflagde Eed og forklarede at han ey veed hvor Ascheviigens Opsiddere haver sin Teig paa den søndre Side af fiorden men dette kan han ey nægte at jo de af Ascheviigen har hugget der og slaget der ligeledes lidet Høe.

Contra-Citanten lod tilføre at det maatte observeres at den gamle Simen Olsen Møchlebust hvis Vidnesbyrd er frembaaret, var den tiid han Afgav samme saa svaglig, at han ey kunde regnes med sin fulde Forstand; Ligeledes og at Vidnet Rasmus Christensen Wig ej kan regnes for andet end partisk, da han bor her paa Gaarden Wiig.

Derpaa forføyede vi som Rettens Betientere os hen for at oversee Stranden paa den søndre Side af fiorden og befandt vi da at denne, eftter det Wiigs Opsiddere tilægner sig er en strækning af circa 1 1/2 Fiærdings Lengde, og at beboerne af denne pold: Oldfoeden kaldet haver paa alle Gaarder uden for sin Andeel saavel udi Stranden paa søndre som nordre Side.

I Henseende til den af Contra-Citanten angivne Hævd paa den søndre Side af fiorden fremstillede han en Deel Vidner som han begiærede afhørte paa Stedet hvilket blev bevilget, thi fremtraadte:

1. Jens Andersen Indre Iise som forklarede, at han er en Mand paa 80 aar fød og opdragen paa Gaarden Isene, og kan nu erindre Contra Citanten som den 4de boende Mand paa Gaarden Ascheviigen og i al den tiid veed han at Opsidderne af Gaarden Ascheviigen har haftt Skougehugst paa den søndre Side af fiorden uden fra Goupe-Teynesset og indtil Qvandhammer-Elven, havde flaaet der næver, hugget der lidt Saugetimmer ligesom og slaget der, sit Vidnesbyrd han med Eed bekræftede.

2. Knud Jacobsen Midt-Isene forklarede at for en 30 a 40 aars tiid siden hørte han at en Opsidder af Gaarden Ascheviigen bad sin Kone at hun skulle begiære af Zacarias Andersen Wiig at han wille hielpe hende at faa ned circa 1 Wog næver som han havde taget paa den søndre Side af fiorden samt 2de Saugtimmerstokker, hvilket han og giorde og vidnet var ham behielpelig dermed og bemeldte Opsidder af Gaarden Ascheviig gav Vidnet tilladelse at hugge sig der veed til en Baad, hvilket sit Vidnesbyrd han med Eed bekræftede.

3. Martinus Hendrichsen Indre Iise forklarede at han er 52 aar gl: og saalenge han kan mindes haver de af Gaarden Ascheviigen haft Skoughugst paa den søndre Side af fiorden og han hørte af en gammel Mand som nu er afdød, at en Opsidder af Gaarden Ascheviigen sagde til Ham at han hugger veed udi den første omvidnede Teig, da han selv ejer der, hvilket udsagd Vidnet med Eed bekræftede.

4. Anders Nilsen Rafnefield forklarede at han veed at en Mand som boede paa Gaarden Ascheviigen for en 30 a 40 aar siden ved nafn Elling huggede udi og tileignede sig en Teig paa søndre Side af fiorden fra Goupeteignesset og ind til Qvandhammer Elven Ligesom han og slog der Høe og eftter det han har hørt brugte denne Mands Fader og Teigen paa samme Maade, hvilket til Vidnesbyrd han med Eed bekræftede.

5. Peder Olsen Ervig aflagde Eed og vandt at han var med den gamle lensmand Niels Tonning da han byttede paa den søndre Side af fiorden og da de kom til Goupeteignesset sagde den eene af de medhavende Deelingsmænd nafnl: Enoch Møchlebust at den Teig haver Ascheviig-Manden brugt hvorudover Lensmanden ey ville deele lengere ind eftter men standsede der med Deelingen, dog deelte de der oven for oppe paa Brunen. Paa Parternes forlangende foretoge vi os end videre at oversee disse 2de Gaarder Wiig og Ascheviigs tilliggenheder saavel af Ager og Eng, som Skoug og Mark udengierds paa begge Sider af fiorden ligeledes og denne Polds beliggehed, der er saaledes situeret, at alle Gaarder eller Jorder derudi ere beliggende paa den nordre Side af fiorden, men derimod haver de alle ingen undtagen sin Andeel udi Stranden paa den søndre Side, saa nær som Gaarden Ascheviigen, hvilken Citanterne Aldeles vil have udelugt derfra.

Ved forestaaende Grandskning løb denne dag til Ende.

Dagen dereftter neml: den 31te Maii foretog vi os end videre forretningen, hvor da atter samtlige Parter fremtraadte for Retten og indleverede deris Adkomstbreve og Skattebøger for Gaarden Wiig og Ascheviig hvoraf blev erfaret at denne Gaard Wiig skylder udi Ejendom til Smør beregnet af 3 Løber 1 pd Smør og udi Skatt af 3 Løber 16 Merker* samt Gaarden Ascheviigen af 12 Merker* Smør i Ejendom og udi Skatt af 1 pd Smør Citanterne giorde dereftter endelig Paastand om at den gandske Strand paa den søndre Side af fiorden maatte følge de udi Retten fremlagde Documenter og Bevisligheder samt førte Vidner dem Alene tilkiendet, Contra-Citanten Ole Ascheviig blive tilpligtet ey allene at erstatte dem for den erlidte Skade paa Skougen sammestæds, men endog at udrede Bøder for sin formastelige Omgang og at betale alle dette Søgemaals forvoldte Omkostninger skadesløs hvoreftter de fra sin Side ingav Sagen til doms.

Contra Citanten paastod derimod at da han haver afbevist at han og hans Formænd udi mange og lange Tiider haver haftt sin benyttelse af Stranden paa den søndre Side af fiorden Ligesaavelsom Wiigs Opsiddere og det ved Oversiun og Grandskning saavel inden som uden gierds nu er befundet at Gaarden Wiig haver sin fulde Andeel eftter sin Lægd paa den nordre Side af fiorden mod Gaarden Ascheviigen, og endelig at alle Gaarder i denne Pold haver sin Andeel saavel paa den søndre som nordre Side af fiorden, saa bliver hans Paastand at han og eftter sin Lægd bør nyde sin Andeel udi Skougen paa den søndre Side af fiorden fra Møchlebust Merket ind til Mettenes Merket jævnt med Wiigs Opsiddere, og at Citanterne selv maa vorde tilpligtede at betale denne forretnings forvoldte Omkostninger, hvoreftter han underkastede Sagen Rettens Dom og Kiendelse thi blev saaledes.

Dømt og Afsagt

Citanterne, Opsidderne af Gaarden Wiig, beraaber sig egentlig paa 2de forretninger, nemlig den ene holdt udi Aaret 1749 af Afgangne Sorenskriver Paul Schonviig og den anden udi Aarene 1761 og 1773 af 2de Lensmænd og Mænd, følge hvilke de formener sig at have Lovlig Rett og Adgang til eene og Allene at beholde Skougen paa den søndre Side af fiorden Alt fra Møchlebustes ind til Mettenes Merket, men da ingen af, Forretningerne indeholder at Ascheviigens Opsiddere, der med Rette burde have sin Andeel, saaledes som de øvrige Gaarder i denne Pold, udi Skougen paa den søndre Side af fiorden, Lovlig har været indstevnt og tilkaldet derved at paasee og paatale sin Rett; Det og nu fra Contra Citanten Ole Larsen Ascheviigs Side med Vidner er Afbeviist at Ascheviigens Opsiddere, baade før, og eftter disse Forretninger ere blevne holdte der haver haftt sin Skougehugst ubehindret; Begge disse Gaarder og ved den nu skeede Grandskning saavel inden som udengierds er befunden af den Beskaffenhed, at Gaarden Ascheviigen med billighed ey bør udelukkes fra sin Andeel udi Skougen paa den søndre Side af fiorden, saa kiendes eftter saadan Sagens beskaffenhed for Rett: At Contra Citanten Ole Larsen Ascheviig ey Allene bør være frie for Citanternes tiltale udi denne Sag, men at han endog bør eftter Lod og Lejebol nyde sin Andeel udi Stranden paa søndre Side af fiorden alt fra Møchlebust Merket ind eftter til Metteneset saa langt som de med lovlig Grund kan tilægne sig, hvoreftter Citanterne de fornefnte 4 Opsiddere af Gaarden Wiig nafnl: Jon Anthunsen, Ole Iversen, Mathis Eliassen og Ole Olsen tilpligtes selv, som ugrundet i sit Sogemaal, en for alle og alle for een at betale Rettens Betienteres Gebyre ved denne Aasteds forretning, der beregnes saaledes, neml:

Sorenskriverens Sallarium for Hans 2de Dages Forretning, Skyds, Rejses besvær og Diet penge tilsammen 5Spd 2Ort 12Skilling

Lensmanden for hvad samme tilkommer ved Stefningen samt nerværelse for samme at Afhiemle, eftter hans indgivne Reigning 2 - -

De 6 Laugrettesmænd for deris 2de Dages

Forretning og Rejser tilsammen 3 - -

I Alt 10 2 12

Der strax udredes under Lovlig Adfærd.
 
 

Sorenskrivaren i Nordfjord, I.A. 35, Tingbok, 1785 -1792, fol. 106a.

Aar 1786 den 24de Juli indfandt ieg mig paa den Gaard Viig i Daviigs Skibrede tilligemed efttermelte 6 eedsorne Laugrettesmænd nafnl: Peder Marthinsen Lefdahl, Joen Larsen Endahl, Christen Simensen yttre Daviig, Mons Marthinsen ibd:, Knud Erichsen Indre Daviig, og Ole Rasmussen Dommesteen, hvilke af Stædets Lensmand S. Peder Balchen, eftter Fogden S. T. Hr. Kammer Assessor Nagels Ordre vare opnefnte for eftter bemelte Gaard Wiigs` Opsidderes nafnl: Joen Anthonsen, Ole Iversen, Ole Olsen, Peder Olsen og Mathis Elliassen deris begiæring og forlangende med rigtig Stang og Maal, eftter den afvigte Aar den 30te og 31te Maii Afsagde Dom, at uddeele deris Gaards tilliggende Skoug paa den søndre Side af Fiorden, mellem dem eftter Lod og Lejeboel og deris Angrændsende Grande paa Gaarden Ascheviigen nafnl: Ole Larsen, hvorom blev afhandlet som efttermeldt:

Opsidderne af Gaarden Viig saavelsom Ascheviigens Opsidder mødte alle personl: ved Retten, og sagde da de første, eftter at den sidste havde frasagt sig denne Post, at de ved mundtl: Varsel til denne Tiid og Stæd havde ladet indkalde Opsidderne af Gaarden Indre Iise nafnl: Marthinus Henrichsen, Joseph Hansen, Marthinus Joensen, samt Elling Andersen saaog Rasmus Engelstad og Knud Iise Haugen som ved den afvigte Aar her paa Gaarden afholdte Aastæds Forretning havde giort Prætentioner paa at nyde Andeel udi berorte Skoug, at anhøre stefnte og ustefnte Vidners eerlige forklaring om deris Eyendoms Rett til bemeldte Skoug samt at erstatte dem Søgemaals Omkostninger.

Ved Retten indfandt sig og fornefnte Opsiddere af Gaarden Indre Iisene, Engelstad og Iise Hougen, hvilke, eftter at have vedtaget fornefnte Stefnemaals Lovlig forkyndelse, sagde at de ligeledes ved mundtlig Varsel havde ladet indkalde Opsidderne af Gaarden Viig at anhøre fra deris Side stefnte og ustefnte Vidner angaaende deris gamle Hævd og Skougehogst i Øxna Elve Viigen, hvilken Wiigs Opsiddere nu har villet forbyde dem, samt at erstatte dem Søgemaals Omkostningerne.

Wiigs Opsiddere vedtoge dereftter bemeldte Stefnemaals lovlig: forkyndelse. Parterne bleve dereftter, følge det Konglig: allernaadigst Rescript af dato 9de November. 1781, af Retten tilspurgt om de paa enten af Siderne vil bekoste noget Situations Cart i Henseende til det omtvistede hvortil de samtlige: svarede Nej da de henstillede alt til Rettens billige Skiøn og behandling.

Wiigs Opsiddere fremleverede dereftter udi Retten 1. Een Aastæds forretning holdet udi Aaret 1749 angaaende Grændse skieldet mellem denne Gaard Wiig samt Mettenes og Aasevigen, 2. Een Skouge Deelings forretning holden udi Aaret 1761 og udi Aaret 1773 af dette Stæds daværende Lensmænd med 2de Mænd, hvoreftter de forlangede en Deel Vidner afhørte som blev bevilget, thi fremkom.

1. Waldemar Jørgensen Møchlebust som eftter aflagt Eed vandt at Han er nu 61 Aar gammel fød og opdragen paa Gaarden Møchlebust, og i al den Tiid hverken veed eller har han hørt andet af sine Forfædre, end joe paa Gaarden Wiigs Opsiddere skulle tilhøre Skougen fra Møchlebust Merket paa den søndre Side af Fiorden alt ind til Mettenens Merket kaldet Merkes Skreede eller Merkes Elv, dog kan han ey nægte at han joe oftte har seet, det Indre Iisenes Opsiddere har kommet med Veede farmer fra Wiigene inden for Øxne Elvene, men enten de til saadant har kunnet tilegne sig Eyendom, eller dertil har haft tilladelse kan han ej vide, dog har han hørt at naar de af Wiig har antruffet de af Iisene at have hugget paa dette Stæd, saa har de desangaaende været i Trætte og Mundklammer, videre Oplysning sagde han sig ej at kunne give om denne Sag.

2. Ole Monsen Møchlebust vandt eftter aflagt Eed at han er 59 Aar gammel, fød og opdragen paa Gaarden Møchlebust, hvoreftter han i et og alt giorde samme Forklaring som næste Vidne.

3. Knud Jacobsen Midt Iise aflagde Eed og forklarede at han nu er 74 Aar gammel: og haver boet paa Gaarden Midt Iise i 45 Aar, hvoreftter han stadfæstede udi et og alt de 2de første Vidners Forklaring, aleene med dette Tillæg at naar Han har hugget i Wiigene mellem Øxnelvene, da har han dertil udbedt sig Tilladelse af Wigs Opsiddere.

4. Ole Olsen Mettenens vandt eftter aflagt Eed at Han er fød og opdragen paa Gaarden Mettenes nu 50 Aar gammel og i øvrigt stadfæstede Han i et og alt de 2de første Vidners forklaring.

5. Jacob Olsen Mettenes stadfæstede, eftter aflagt Eed, næste Vidnes forklaring i et og alt uden allene dette at han er 59 Aar gammel.

Da Vidnerne saaledes fra Wiigs Side var afhørte begiærede ligeledes Indre Iise, Iisehougen og Engelstads Opsiddere at faa sine Vidner førte som blev bevilget, thi fremkom.

1. Anders Nielsen Rafnefield som aflagde Eed og forklarede at i hans barndom for om en trent nogle og 40 Aars Tiid siden saa han en en Tiid af omtrent 10 Aar at saavel de fra Wiig som de fra Iisene adskillige gange førde farmer med Brændeveed fra det omtvistede Stæd, men hvad Rett de dertil paa enten af Siderne kunde have sagde han sig ej at viide.

2. Abellone Olsdatter Ascheviig vandt, eftter aflagt Eed, at hun haver boet paa Gaarden Ascheviigen i 34 Aar, og i al den Tiid har hun seet, at de af Iisene haver kommet fra det omtvistede Stæd med Brænde Weed farmer, men enten de dertil havet havt Tilladelse af Wiigs Opsiddere eller nogen Rett, vidste hun ej at forklare.

3de Christen Olsen Rød aflagde Eed og forklarede at han nu er 57 Aar gammel fød paa Gaarden Wiig og kom derfra til Isene da han var 5 Aar gammel hvor han forblev i 6 Aar, eftter hvilken Tiid han kom tilbake til Wiig og opholdt sig der en 9 a 10 Aar, udi hvilken tiid han oftte saae at Iisenens Opsiddere kom fra det omtvistede Stæd med Veede Farmer, og han hørte ej at de derom søgte Lov eller tilladelse hos Wiigs Opsiddere, dog veed Han ikke eller har hørt andet end at joe det omtvistede Stæd er bleven kaldet Wiige Egn, ligesom de og derudi bestandig haver haftt sine Slotter.

4. Jacob Larsen yttre Iise forklarede eftter aflagt Eed. at for om een trent 6 aars tiid siden var han leyet af nu Afgangne. Seigneur. Niels Tonning at roe Fiske, hvor han hørte ham sige at de paa Iisene havde Rett at hugge brænde fang paa det omtvistede Stæd, og at det skulle være en Almænding for Iisene.

5te Simen Gundersen Myhrstad aflagde Eed og vandt at han er 30 Aar gammel: fød paa Iise Hougen og hørde af sin Fader sige at Hans beste Fader huggede baade Huuse tømmer og toeg andet Huus Fornødenhed paa det omtvistede Stæd, men enten dette skeede for eller uden betaling blev ej nefnet; I hans bandom blev ej andet hugget end Brændefang, og saavidt Han veed blev derfor hverken givet betaling til Wiigs Opsiddere, eller dertil forlanget tilladelse af dem.

Da begge Parters Vidner saaledes vare Afhørte begiærede de paa begge Siider Rettens Dom og Kiendelse mellem sig i Henseende til det omtvistede hvorpaa saaledes blev

Dømt og Afsagt

Saavidt af Situationen og Vidnernes forklaring kan erfahres haver Indre Iisenes Opsiddere fra gammel Tiid haftt lige saa stoer Rett og Adgang til det omtvistede Stykke som Wiigs, men da de i saa lang tiid nemlig: fra 1749 da Merket blev sadt mellem Mettenes, Aareviigen og Wiig og siden da Skougen ved Lensmænd og Mænd er bleven delt Wiigs Opsiddere imellem, haver Renunceret paa sin Rett og den ej i tiide lovlig indtalt, aldtsaa Kiendes for Rett: At Wiigs og Ascheviigens opsiddere allene bør tilhøre den af Lensmændene og Mænd deelte Skoug alt ind til Mettenes Merket, saa at Indre Iise, Iise Hougen og Engelstads Opsiddere ei i ringeste Maade bør befatte sig med eller have Lod og Deel udi de Slætter og Skoug som er neden for fieldbrunen inden for Øxne Elvene, men derimod skal den Skoug, som er inden for Øxne Elvene og oven for fieldbrunen, der hidindtil er u-deelt Alleene tilhøre Indre Iise, Iise Hougen og Engelstads Opsiddere, hvoreftter Parterne paa begge Sider betaler hver sin halve Deel udi Rettens betienters Gebyhr, i Henseende til denne post der bereignes i alt til 3 rdr.

Da denne Dom og Kiendelse saaledes vare Afsagt og Parterne oplæst, bleve de paa begge Sider fra Retten tilspurgte, om de med samme ere fornøyede og vil acqviesiere hvortil de fra begge Sider svarede at de uden videre appel agter sig samme at underkaste.

Dereftter foretoge vi os følge den forhen afsagde Dom at ville med Stang og Maal ikke alleene udbytte Wiigs Opsiddere deris Anpart imellem paa den søndre Side af fiorden men, og den Deel som Ole Larsen Ascheviig følge bemelte Dom tilkommer, dog forinden det kom saa vidt bleve ikke alleene Wiigs opsiddere indbyrdes men endog Ascheviigens Beboer saaledes foreenede, at de for at bespare store og vidløftige Bekostninger ved en nye Opmaalings og Uddeelings forretning først tillagde Ole Larsen Ascheviigen for sin Andeel udi denne Skoug eftter Hans Leigd eet Stykke Mark, og Skoug strekkende sig op til fieldbrunen nemlig: paa indste Side fra Skudeviig Groven og dereftter ud til Goupeteig steenen, bestaaende af de 4 Teiger som udi Lensmand Seigneur. Balchens 3de og 4de bytte staar anført for at tilhøre Joen, Mathis, Iver og Rasmus; ligeledes en Teig oppe paa fieldet som udi Lensmand Niels Tonnings Deelings forretning staar anført udi 20de bytte og Joen Anthonsen at være tilhørig, hvilken han afstod nu mod at faae Vederlaug hos sine øvrige Grander derfor her paa Gaarden Wiig, hvoreftter den Teig som udi Lensmand Seigneur. Peder Balchens Deelings forretning staar anført udi 3de bytte og Ole at være tilhørig nu eftter Lod og Lejeboel blev deelet samtlige Wiigs Opsiddere imellem saaledes at Peder fik den inderste Teig, Joen den anden, Ole Olsen den tredie, Ole Iversen den 4de og Mathis den 5te.

Da dette var passeret og Parterne i Gaarden Wiig vare fornøyede med hver at beholde eftterdags sine Teiger eftter foranførte Lensmænds Uddelings forretning og Ole Larsen Ascheviigen havde faaet fornøyelse for den Andeel i Skougen som Hans Gaard tilkommer, blev saaledes af Retten

Kiændt og Afsagt:

At Wiigs Opsiddere eftterdags eene og aleene skal tilhøre den Skoug og Mark som findes paa den søndre Side af fiorden alt fra Møchlebust Merket ind til fornefnte Mettenes`eller Aareviigs`Merket udi Merkes Skreed Groven uden alleene den Deel som oven anført er nu at være Gaarden Ascheviigen tillagt ligesom og den Deel inden for Øxne Elvene og oven for Fieldbrunen som er tilkiendt Indre Iise, Iise Hougen og Engelstads Opsiddere.

Betreffende denne forretnings paaløbende Omkostninger som er

Sorenskriverens Sallarium for Hans Dags forretning Skyds Rejses besvær og Diet Penge 4 Rdr 3Ort Skilling

Lensmanden for hvad hannem tilkommer ved Stefningen samt Nerværelse for samme at afhiemle 2      0      0

De 6 Laugrettesmænd for deres Rejse og forretning                                                                    1      3     0

For Forretningens beskrivelse med stemplet papir                                                                        2      0     0

De forhen anførte og tilkiendte Bekostninger                                                                               1      3     0

til sammen                                                                                                                             11Rd  3 Ort 0

Da tilpligtes Opsidderne af Gaarden Wiig og Opsidderne af Gaarden Ascheviigen en hver sin Deel derudi eftter lod og lejeboel strax at udrede under lovlig: Adfærd.