No. 1

Effter som dett er eder i Dannemend alle vitterligt at ieg med mitt fattig Hus oc folck haffuer nogle gange verett bested i stor perickell oc fare, nu aff farlige Sneskreder, nu Jordeskreder, som paa nogle aars tid offuer prestegaarden ere udløbben. Oc allermest den Neste Tisdags natt for Allehelgens Dag sist forleden, da min gandske Hauge ogc fæmarck med den største oc beste part aff all min ager oc eng, formedelst mange gruelige oc forferdelige Jordeskreder er bleffuen buorttagen oc forderffuitt, Som i Dannemend vell siellffuer haffuer seett oc forfarett.

Paa huilcken tid ieg med min quinde, mange smaa børn, oc gandske Hus, var bested vdi aller størst lifffs fare; Saa vi udi trei gandske thimers tid, huercken kunde høre eller see andet end døden for voris Øyne. Thill med aff den Offuerflødige Vandlob oc mørcke Natt saa omkring ringett oc indklemst, att vi ingen stedtz kunde undfly eller komme fra gaarden, førend nogle aff mine Naboer paa Skaale komme omsier, oc med stor liffs fare Hialp os du aff saadan nød oc Jammer.

Offuer att gud allmechtigste nu saa underligen oc naadeligen haffde befriedt mig og mit hus fra den store fare oc Vlycke Huorfor hans Hellige naffn vere loffuit oc prisett i evighed begaff ieg mig ned til Slaatted, till den fromme mand vor Kiere Slaatzherre Erlig oc Velbyurdig Mand Knud Gyldenstierne klagett oc tilkiende gaff for hans Welbiurdighed, huorledis mig var tilgaaett, oc huad fare ieg udi haffde verett. Da Haffuer Hans Welbiurdighed aff en Christen medynck giffuitt mig god fortrøstning, oc i synderlighed bevilgett oc befallett præstegaardens Huse ved den mennige almues hielp her aff prestegieldet att skulle forfløttis paa ett andet bequemmeligt Sted, huor mand kunde vere oc bou? secker, for sadanne offuerfaldende liffs fare oc sade. Med mære hans Welbiurdighedz breffs indhold, den gode mand, Kongens Fouged Lauritz Marckuerssøn tillskreffuitt, oc for eder samptligen nu seniste Høstting forkyndett. Men effterdi ieg den tid paa Tinged, huercken hørde eller formercte nogen modsigelse, att hans Velbiurdighedtz befalning Jo skulle gaa for sig, haffuer ieg ladet alting berou, oc eder derom inted vider anmodet, førend nu Dominica Invocavit, der gudtz thieniste var endet, haffuer ieg tillspurgt der samptligen om i ville effterkomme forbemelte gode mandtz befalning. Da haffu thuende Dannemend, Nemlich Johans Skorpen oc Gunder Mattzøn paa Fett, suaredt mig paa den menige mandtz vegne, att almuen besuergett sig haart der offuer, oc sagde sig saadant ingenlunde at kunde wvdstaa, men dersom ieg vilde tage det arbeide paa mig sielffuer, vilde huer mand hielpe mig en dags arbeide, item att de samptligen forsaae sig till mig, at ieg icke besuergett dennem med saadanne Ny tyngsler.

Wdi huilcken eders giensuar det lader sig fast ansee att i dannemend med gandske ringe medlidighed, acter den store fare som ieg fattig mand med mitt gandske hus, endnu daglig udi sidder, oc saa titt der kommer nogen hastig vandløb, aldrig vedt naar vi haffuer enten liff eller godtz. End ocsaa …? ieg reiser fra mitt hus, enten att bethine mine kiercker eller andenstedtz, oc saadan hastig vandløb kand udi midler tid paakomme, att ieg aldrig kand vide om ieg kand finde nogen leffuendis paa gaarden, naar ieg kommer hiem eller icke.

Disligest forundrer ieg mig ocsaa storlige paa att den gandske allmue skulle besuerge sig saa haart offuer de huse att fløtte, som er dog lidett att regne imod den store omkostning ieg haffuer giort paa den raadden oc forfalden prestegaard ieg fand her for mig: i det ieg foruden allmuens tillhielp mig i det ringeste haffuer nu paa 13 aars tid, ladet her opbygge – 14 huse aldelis aff Ny, oc de andre faae forferdiget oc forbedrett, huor paa ieg hafferu anvent en gandske stor bekostning, oc meente nu derfor at ieg for denne offuerfaldende oc vformodende arbeide oc omkostning maatte tilbørligen vere forskaanett.

Sa er ieg dog med samme eders giensuar vell fornøyett, saa frempt den gunstig Øffrighed dermed vill vere tillfredtz, oc giffuer eder her hos alle sampligen att vide, att ieg nu her i dag for retten setter præstegaardens huse med all deris Eventyr, omsorg oc tillsiun till eder sielffuer, saa ieg mig inted vider der m vill befatte, men med første leylighed søge raad paa andre steder tilll huse oc verelse som ieg med min fattig quinde oc børn kand trygeligen bou oc vere udi, foruden saadan liffs fare, oc bethiene mitt Kald oc embed det flittigste gud giffuer mig naaden till ynskendis eder alle Lycke oc Vellfærdt aff gud i evighed.

Actum Malmanger den 25 Marty Anno 1625

Begierendes aff Kongelig Majestætz Fouged paa rettens vegne, denne min berettning oc Indleg att maatte læsis for retten, dernest paateignis, oc mig siden igien tillhende stillis.

Povel Mattzøn

Egen Haand

Anno 1625 deb 26 marty ehr Lest paa Omuig tingstuffue for Retten, Wdj menige ting allmue som tillstede Var, dieris neruerellse och paahør.

Hans Thygessøn

Egen Haand

Fremlagt udj Retten, da besigtelses Forretning paa Malmangers Præstegaards Huus d. 9 December 1750, blev holden. Testerer

J. J. Fasting

Constitueret Sorenskriver