Forfatteren av dette manuskriptet om jernverkets historie fram til omlag 1880, er jernverkseier Severin Diderik Cappelen, 1822-1881. Cappelen var utdannet jurist, og overtok Ulefos Jernværk i 1854. Cappelen bygger framstillinga si på dokumenter ved jernverkskontoret; han siterer bl.a. fra den store taksten i 1778, som han sier "indeholder de bedste Oplysninger om Værkets Stilling paa den Tid".

Manuskriptet finnes i original på Jernværkets kontor på Ulefoss. Dessverre mangler ei side i manuskriptet - fra tida da Karen Olufsdatter Stranger drev verket. Jeg har benyttet en avskrift som er fotokopiert, og deler av teksten har vært noe vanskelig å tyde, derfor er det i teksten noen åpne rom, og jeg har vært i tvil om et par årstall. Disse er imidlertid kontrollert mot Ulefos Jernværks historie av Yngvar Hauge, slik at resultatet skulle være riktig.

Arne Johan Gjermundsen
 
 

De første Efterretninger om dette Værk skriver sig fra Aaret 1657, paa hvilken Tid der er meddelt Privilegier til Værkets Anlæg af Kong Frederik den 3die efter Ansøgning af Ove Gjedde til Tønnerup, (Admiral) og af Befalingsmand over Nordlandene Preben von Ahnen.

Ansøgningen grunder sig paa Opdagelsen af en Jernmalm, som det hedder om (omkring) Fossum Jernværk i Bradsberg Amt, hvilken Malm af den Malm meldes allerede at være optaget og beliggende inden de 4 tilforn privilegerede Miles Distrikt ved bemeldte Fossum Hytteværk, og den gaar ud paa at maatte erholde de sedvanlige Bergprivilegier.

Privilegierne ere udstedte til ovennævnte Admiral Ove Gjedde og Befalingsmand Preben von Ahnen under 8de August 1657 samt til fremtidige Arvinger af det Holdenske Jernværk, og bestaar i:

a. At Værkets Participanter til dettes Fortsættelse skjænkes 10 fulde Gaarde, nemlig: Begge Fæhn Gaarde paa hvis Grund Jernmalmen brydes, Søve Gaard, Tofte Do., Vibeto øvre, Vibeto nedre, Namløs, Namløs Midgaarden med en Ødegaard Teigen kaldet, Holden med underliggende Ødegaard Rødningen, Halvgaarden Vibeto, Nordre Namløs og Heisholdt vestre.

b. at de nyde paa Kronens Eiendomme de bekvemmeligste Pladse til Anlæg af Hytter, Hammere og Damme samt Hægsler og Kullehuse.

c. At de paa Grund af de med Anlægget forbundne betydelige Bekostninger forundes Tiendefrihed i 3 Aar fra 8de August 1657 at regne, efter hvilken Tid der svares en Afgift af 42 Rigsdaler pr Skibpund Stangjern men kun en Rigsort pr Skibpund Støbegods.

d. At de nyde Toldfrihed for de Fornødenhedsvarer som de udenlandsfra indfører til Værkets Forbrug.

Hvorvidt det nu er kommen med det første Anlæg af Værket lader sig ei oplyse, da derom ingen Efterretninger findes, forinden man da at der i Aaret 1672 ere udaterte fornyede og forøgede Privilegier af Christian den den 5te til Karen Olufsdatter Stranger. (Her mangler en side av manuskriptet, men det fortsetter slik med et sitat): "(Holden Værk er i) en meget slet Tilstand saagodtsom øde, og at det ikkun en meget kort Tid af Aaret blir drevet, eftersom før Halvor Borsses Tid var nu en og anden Fuldmægtig som paa Sal. Borgermester Barthis og Andres Vegne drevet Værket, men maatte samme strax quittere af Aarsager, Værket ikke kunde lønne dels Arbeiderne, dels dennem, som Kul og Malm dertil skulde frembringe, hvorover en større Del Kul, ved Mihler blev udi Skogene til Forraadnelse henliggende og ikke fremdrevne."

At Borse derimod strax har lagt kraftig Laan paa Drivten og Udvidelse af Holden Saugene eller Ulefos Jernværk er af flere Omstendigheder klart:

1. af ovennævnte Odelsprocesse, hvorunder Vidner efter at have afgivet Forklaring om Værkets Tilstand før Borses Tid vedbliver saaledes:

"udi Sal. Kammerraad ovenmeldte Halvor Borses Tid bebygt baade selve Værket med Marsovne og videre, saa og især at den Sal. Mand lover anlagt af Nye en Hammer ved Hørthe med store Bekostninger for at sætte ovenmeldte Holden Jernværk udi vedbørlig Stand af samme Vidners Forklaring fornemmes at denne er erinderlig baade for saavel som Tiden da dette Holdenske Jernværk blev anlagt og de haver enstemmig vidnet.

2. Af en under ovennævnte Odelsprocesse den 20de Marts 1724 afholdte Taxationsforretning, hvor det sees at Værket foruden en stor Del Bygninger til Betjentere og Arbeidere har havts

a. en Marsovn i fuldkommen Stand med fornødne Redskaber og Indretninger;

b. en dobbelt Stangjernshammer ogsaa i fuld Stand:

c. et Qværnehus med 2 Par Quærne;

d. 2de Kullehuse;

e. en Kleinsmide;

f. 4 Kulle- eller Transport-Pramme til Brug paa Nordsiø;

g. en dobbelt Stangjernshammer ved Hørthe.

Denne Taxationsforretning er rigtignok afholdt 22 Aar efter Halvor Borses Død og saaledes kunde meget af det deri opgivne være opbygget efter hans Tid, men da man af Odelsbøndernes Udsagn ser, at han meget ivrig har bebygget Værket, og Masovne og Hammere udtrykkeligen nævnt som opbyggede af ham, saa kan Værket vistnok takke ham for sin egentlige Existence, saamegetmere, som hans Søn ei synes at have med Drivten, hvilket senere vil oplyses.

Naar Hørthe Hammer er opført, lader sig ikke nøiagtig bestemme, men rimeligvis er det skeet i 1691 da man af et Skjøde fra nogle (...) i Nesherad kan se, at Hr. Borse dette Aaret har tilhandlet sig Rettigheder til at benytte Vandet i og Grunden ved Hørthe Elven til Anlægget af en Stangjernshammer. Dette Skjøde er udstedt i Skien den 15de Juni 1691 af Tollef Johannesen Holte, samt af Anne og Guttorm Kiise.

Kommerceraad eller som han ogsaa kaldes Assessor Halvor Sørensen Borsse har eiet og drevet Værket fra 1676 til sin Død i 1701, altsaa 25 Aar hvorefter det ifølge Skiftebreve av 25de November 1702 er udlagt Sønnen Hr. Kanselliraad Joachim Borsse i Arv for 12000 Rigsdaler. Af fornævnte Odelsprocesse sees det at den for Ulefos Jernværk saa vigtige Eiendom Fjære Gaard har været forenet med samme i Hr. Kancelliraad Borsses Tid, hvorimod det ei er klart, om hans Fader Kommerceraad Borsse har eiet denne Gaard, men det er nesten at formode, at han, der med saamegen Iver har sørget for Værket idethele ogsaa har sat sig i Besiddelse af denne for Værkets Transporter saa nødvendige Eiendom.

Det allerældste Document blandt Værkets gamle Papirer er et Pergamentsblad af 28de August 1631 angaaende Adkomsten til Fjære Gaard, hvilket indeholder Konditionerne paa hvilket Kong Christian den 4de ved dette Mageskiftebrev giver Iver Thommesen boende paa Fjære i Solumherred, bemeldte Fjære Gaard der skylder 4 Huder til Gjemsø Kloster med Bøxel og Herlighed imod at Kongen faar 4 andre Gaarde af 8 Huders Skyld igjen. Disse Gaarde ere i Documentet opgivne at være Theien i Seufde, Leqvamb i Næss, Kleffuen i Fladdal og (...) i Hvidesøe.

Kancellieraad Borsse sees at have eiet Værket indtil 1724, altsaa i 22 Aar. Imidlertid er det rimeligt, at han ei har kunnet bistaa med Drivten deraf, thi under overanførte Odelsprocesse er det oplyst at han formedelst en betydelig Tienderestance samt Gjeld til Andre, hvoriblandt ogsaa til Secretair Hermann Leopoldus, har maattet fratræde Værket som blev solgt ved Auction den 24de April 1724 for 22050 Rdr til Høistbydende til Geheimraad Adeler der fik Auctionærskjøde derpaa den 9de Juni 1724. Han forblev imidlertid ei længe i Besiddelse af Værket, da Hr. Secretair Herman Leopoldus, der var gift med Inger Borsse, en Datter af Kommerceraad Halvor Sørensen Borsse, anlagde en Odelsprocesse for en Søn Herman Hermansen Leopoldus, som han havde med ovennævnte Inger Borsse, og blev tilkjendt Holden eller Ulefos Jernværk som Odel for bemeldte Søn imod at betale Geheimeraad Adelers Arvinge 22050 Rdr i Løsningspenge efter Høiesteretsdom af 19 November 1726.

Uagtet Geheimeraad Adeler kun havde Værket i 2 Aar omtrent, synes han at have drevet det med megen Kraft, og det er af (...) første Odelsprocesse klart, at han i den korte Tid hvori han var Eier af samme har ladet opbygge en dobbelt Hammer ved Hørte foruden den i Borsses Tid opførte og endnu i Drivt værende, ligesom han ogsaa til Lettelse for Transporten over Gjederyggen har ladet opføre en meget bekostelig Stene eller Brygge ved Landingsstedet i Fjærestrand. Paa Grund af disse Forbedringer ved Værket blev hans Arvinger da ogsaa efter mange Demonstrationer for og imod of efter langvarig Procederen tilkjendt som Godtgjørelse foruden Kjøbesummen 22050 Rdr den sum 1843 Rdr 22 Sk ifølge Overbergamtets Kjendelse af 4de Oktober 1728.

Efterat Leopoldus var bleven adlet under Navnet Løvenskjold forblev Værket i den i Danmark boende Gren af den Løvenskjoldske Families Besiddelse indtil 1835 da det solgtes ved Tvangsauction efterat den norske Statscasse nogle Aar i Forveien havde taget Eiendommene til brugeligt Pant. Eiendommen sees i Følge et i 1801 optaget Thingsvidne at have gaaet i Arv fra Fader til Søn saaledes: Fra hermann H. Leopoldus til Geheimeraad Severin Løvenskjold gift med Magdalena Charlotte Hedvig født Numsen; Fra disse til deres eneste Barn Michael Hermann Løvenskjold, Friherre til Løvenborg, Kammerherre og Amtmand i Holbeck. Denne opprettede en Delforretning, hvorefter ved hans Død i 1807 Baroniet Løvenborg med Tilliggelser tilfaldt den ældste Søn Herman, medens Værket tildeltes den anden Søn Eggert Christopher mod at tilsvare den ældste Søn 86.000 Rigsdaler dansk Courant foruden at overtage den paa Værket hvilende Pantegjæld 248.000 Rdr.

Hvordan Værkets Drift har været fra 1724 til 1800 kan man ikke saa let se; rimeligvis har Bestyrelsen været kraftig og Driften indbringende i den første Halvdel af denne periode, medens Tilbagegang har fundet Sted fra den Tid Eierne havde stadig Ophold i Danmark og overlod alt til herboende Forvaltere, hvilket Forfald existerede ligetil 1808, da den sidste Eier af den Løvenskjoldske Familie tillige var den første der tog Bolig paa Værket, men rigtignok derfor ikke tog sin Haand i Bestyrelsen, - i alle Fald ikke med noget Held.

I Begyndelsen af dette Tidsrum sees Ulefos Gaard med Saugbrug og Tilliggelser at have været forenet med Værket; thi ved Skjøde dat. Bjørntvedt den 11te Juni 1762 fra Severin von Løvenskjold, Herre til Birkholm og Vognstrup, Ridder og Conferenceraad, til Justitsraad Christian Ancker solgtes Ulefos Saugbrug med tilliggende betydelige Eiendomme i Thelemarken samt Bjørntvedt Gaard med Ladeplads ved Porsgrund for Rbd. 70.000 dansk Courant samt Trælastbeholdninger af alle Slags for 20.000 Rbd. Fortrineret til Benyttelse af Vand ved Ulefos forbeholdtes Værket, ligesaa al den faldne Baghoen til Kul.

Denne Eiers Enke Geheimeraadinde Løvenskjold lod 1778 optage en Overbergamtstaxt over Værket med Tilliggelser, hvilket Document indeholder den bedste Oplysninger om Værkets Stilling paa den Tid, hvilken rimeligvis var dets Glandsperiode, skjøndt det rimeligvis allerede da dreves med Tab eller i alle Fald aldeles ikke forrentedes nogen sotr Capitalværdi. Taxten lyder saaledes:

a. Selve Værket med Privilegier, Gruber, Maskiner og Bygninger under et

uden spesielle Taxter: Rdr 116 000

b. Værkets Jordegods: " 10 900

c. Kirkerne med tilliggende Jordegods: " 6 480

d. Malmbeholdninger: " 32 374

e. Øvrige Beholdninger og Restancer: " 52 362

Rdr 218 106

Værkets Maskiner (og Bygninger) bestod dengang af.

1. Ved Holden:

a. 1 Marsovn (nybygget 1776) med to Kullehuse

b. 1 Stangjernshammer med to Hærder og to Kullehuse

c. 1 Spigerhammer med 1 Hærd, 2 Spiger- og 1 Puk Hammer og 1 Kulhus.

d. 6 Malmroster, 1 Bælgstue, 1 Materialhus, 1 Søbod, 1 Aresthus, 5 Kulpramme a Skpd 100.

e. 1 Teglovn med Strygehus og Lermølle til aarlig Production af 20/m. Tagsten og 30/m. Mursten. (20/m = 20.000).

f. 1 Forvalterbolig og 24 Arbeiderboliger.

2. Ved Hørthe:

1. nybygget dobbelt Stangjernhammer og Kullehus.

2. 1 ældre dobbelt Stangjernhammer og Kullehus.

3. 4 Arbeiderhuse samt Kulhuse ved Saugen og Seufde.

3. I Graaten: 1 Forvalterbolig og to Søboder.

Marsovnen udbragte Skpd 5000 a 5200 aarlig, hvoraf Skpd 400 Støbegods, medens af det overskydende Raajern fabrikeredes ca Skpd 3200 Stangjern. Verkets Gevinst angives i 1777 af Forvalteren paa Jernproductionen .................................................. Rdr 7409

Magazin og Krambodvarer ............................................................ " 2262

Rdr 9671

Hvorvidt dette er paalideligt er ikke godt at sige, der førtes neppe dengang et Bogholderi som man kunde forlade sig paa, og hvis de paa Raajern og Malm opførte Priser ere hvad disse koste, har Værket umulig kunnet give nogen somhelst Fordel. Rimeligvis er Rdr 5 for Raajern og 3 Rdr for vestlandsk og 1 ½ for Feehns rostet Malm dog ikke Productionspriser men omtrent det dobbelte heraf, opført for at faa et stort Sipher samt i Overensstemmelse med den da gaaende Anskuelse at Værkets Privilegier, Circumferencerettigheder etc. i og for sig var en stor Capital, der meddelte alle Raamaterialier en stor Værdi. Med Undtagelse af disse to Artikler, findes de øvrige Beholdninger at være sat i en rimelig Pris og som slet ikke afviger saameget fra de nuværende, hvis man tar sakte 1 Rdr crt. a 4 Sk lig en Specie, skjønt den kanskje var vel saa meget værd paa Grund af de lave Kornpriser.

De opførte Priser ere:

for Stangjern Rdr 12 pr Skibpund

" Bryggepander " 20 " "

" Ovne " 7 " "

" Holl Gryder " 16 " "

" Raajern " 5 " "

" Vestl. Malm rostet " 3 " Tønde

" Fehns Malm " " 1 ½ pr "

" Kul " 1 ¼ " Læst

" Rug " 3 " Tønde

" Byg " 2 ½ " "

" Salt " 3 ¼ " "

Forsaavidt ovenstaaende Antagelse om Raajern og Malm er rigtig kan det nok være muligt at Værket under en god Bestyrelse har afgivet det angivne Overskud, men dette syens neppe nogen tilfredsstillende Forrentnikng af Taxtsumen. Om Værket dengang havde Gjæld kan ikke sees, hvorlænge dette har varet vides ikke, men allerede i Aaret 1801 sees Baron Michal Løvenskiold at have udstedt en Panteobligation paa Rdr 260.000 til Grev Schimmelman. Men hvad der har givet Anledning til denne uhyre Gjæld er ikke let at sige; uheldige Conjuncturer, Usikkerhed i Pængevæsenet kan muligens have bidraget hertil, men rimeligvis er Hovedgrunden at de i Danmark boende Eiere forbrugte store Summer til sin Husholdning, medens Driften skjøttedes mindre godt af de herværende Forvaltere, hvem alt var overladt. I 1801 lod Baron Michael Herman optage en Overbergamttaxt rimeligvis i Anledning af sin Laanetrang. Værket taxeredes da saaledes:

a. Selv Værket Rd 200.000

b Underliggende Eiendomme " 81.140

c. Restancer " 60.000

d. Beholdninger " 30.000

Rd 370.140

I de følgende Aar har det været forsøgt at faa Eiendommene solgte paa Grund af Eiernes Insolventse uden at det lykkedes. I 1807 at der senere end Taxten af 1801 er tilkjøbt Eiendomme for Rd 40.000 og at Priserne i Tilfelde af Salg burde sættes for Kul 2 Rd pr Læst., Vestl. Malm urostet paa Værket 2 Rd 48 sk pr Tønde, Fæhnsmalm urostet paa Værket 1 Rd 48 sk pr Tønde, og Raajern paa Værket 6 Rd pr Skibpund. I 1808 overtages Eiendommen af Baron Eggert Løvenskjold mod at betale Broderen Rb 86.000 dansk foruden Pantegjælden der udgjorde Rb 248.000 dansk Courant, tilsammen Rd 334.000 dansk.

Denne Gjældsmasse har vel i og for sig været dræbende naar hertil kommer daarlige, ialle Fald høist fluctuerende Conjuncturer under Krigsaarene, Pengevæsenets Usikerhed samt almindelig Staganation i den første Tid efter Foreningen med Sverige, saa er det vel ikke at undres over at det stadigen gik tilbake, skjønt paa den anden Side at nærliggende Værk nu i denne Periode ved Eierens Dygtighed grundlagde en betydelig Formue. Driften har i denne Periode forsaavidt den ikke hindredes af Pengeforlegenheder formodentlig været som i 1777; i alle Fald fandtes ikke andre eller flere Maskiner, og da Marsovnens Productionsevne ikke var forøget- hvilket i det hele i dette Tidsrum ikke fandt Sted ved noget Værk, saa kan man vel antage at Driften rimeligvis oftere især fra 1820 har været lammet af Pengeforlegenheder. Da disse stadig voxede, indgik Eieren Forlagscontract med Bergcandidat N.B. Møller i 1828, hvorefter samme mod at indskyde en Capital i Værket skulde faa Bestyreren af samme og svare Eieren et Beløb af 1000 Spd forsaavidt Værkets Stilling tillod saadant. Dette skeede dog aldrig, og Baron Løvenskiold, der i 1828 flyttede til Danmark, indtraadte der i Forstetaten, og døde i 1865. Under Møllers Bestyrelse gik dog neppe Værket frem, hvorimod Pengeforlegenhederne stadigen voxede; nogle Aar senere lod den norske Statscasse som Panthaver sig Værket stille til brugeligt Pant, og solgte samme ved Tvangsauction i 1835 til N.B. Møller og Did. Cappelen for Spd 64.000, hvilket paa langt nær ikke dækkede Pantegjælden. To Aar senere udtraadte Møller af Interessentskabet, saa Did. Cappelen kan ansees som Eier siden 1835.

Værkets Stilling var dengang høist prekair; det havde som alle andre Jernværker været drevet paa Stangjern, hvortil benyttedes vestlandsk Malm med en svag Tilsetning af Fehns Malm; de vestlandske Gruber vare i Aarenes Løb dels tømte dels sammenstyrtede, saa den eneste Grube hvorfra Malm erholdtes i den senere Tid var Aslak Grube, men i 1832 havde en Leverandør i Arendal gjort Execution i denne Grube for Sp. 3000 og da denne Execution (...) senere Auction hvorved Gruben solgtes først til Froland og senere til Fossum Jernværk - blev stadfestet ved Høiesteretsdom i 1835, saa befandtes Værket ved Tiltrædelsen i 1835 uden andre Gruber end Feehn, der paa Grund af Malmens Svovel og Phosfat altid havde været anseet for utjenlig til Stangjern. Den nye Eier tog imidlertid fat med stor Energie, havde Værket snart igjen i fuld Gang og anvendte i 1839 4 store Beløb på Stangjernsdriften; saaledes blev en ny dobbelt Hammer opført ved Holden, medens Driften ved Hørthe ble aldeles nedlagt, og mange Forbedringer udførte for at fremstille et godt Product. Dette lykkedes dog ikke; Stangjernet var og blev daarligt trods de anvendte Forbedringer der løb op til 12000 Sp., hvoraf omtrent Halvparten udelukkende til Stangjernsdriften, medens paa samme Tid alt fraliggende Jordegods blev solgt, hvorved indvandtes ca Sp 25000. Allerede for 1840 blev der produceret Støbegods fra Marsovnen, men denne Drift var naturligvis indskrænket, skjøndt det strax provedes at Feehnsmalmen hertil var særdeles velskikket. Da man imidlertid bragte i Erfaring at Raajernet lod sig omsmelte i Cuppelovn til Støbegods, ble al Stangjernsdrift standset i 1842, idet Productionen siden den Tid har udelukkende været anlagt paa Støbegods. Dette var et Vendepunkt i Værkets Historie, og endnu i 1871 da dette skrives er heri ingen Forandring skeet. I 1850 indtraadte Skriveren heraf i Interessentskab med sin Fader Did. Cappelen, som udtraadte i Foraaret 1854, hvorefter jeg om Høsten samme Aar kjøbte Værket og øvrige Eiendomme af min Fader Did. Cappelen, der flyttede til Kjøbenhavn hvor han døde i 1866. I ovennævnte Periode fra 1835-54, naar alt det foreliggende Jordegods (....) saa at af Værkets gamle Eiendomme i 1854 kun var tilbage foruden Værkets Grund og Grubepladserne ca 38 Skylddaler nemlig Holden og Tvedt Gaardene, samt Texle, (...) og Eie Skov, hvorimod Did. Cappelen ved Siden heraf eiede Dorholdt Brug med Sanda ca 100 Skyld og havde dette sidste især i den første Del af den Periode været en væsentlig om ikke den hovedsagelige Støtte for Værkets Existense. I 1848 ble fuldført et betydeligt Saugbrug ved Værket, hvortil med megen Vanskelighed erhvervedes et Privilegium, men da Privilegierne senere i 1857 ophævedes, udvidedes Driften betydelig og man kan sige at siden 1848 har Trælastdriften været en ligesaa stor Betydning for Eiendommen som den egentlige Jernværksdrift. Støbegodsproductionen har i den senere Tid af denne Periode dreiet sig om ca Skpd 5000 aarlig, men vanskeliggjøres ved Mangel paa Kul, da af egne Skove neppe leveres mer end ca 1200 Læster.

I 1854 overtoges Eiendommene til følgende Priser:

1. Værket med tilliggende Jordegods ca 15 Skylddaler samt Beholdning ca. 6000 Sp: 40000 Sp

2. Saugbruget ved Ulefos: 8000 "

3. Wraalie Saugbrug: 6000 "

4. Dorholdt Gods ca 100 Skylddaler: 70000 "

5. Beholdninger af Trælast og Tømmer: 36000 "

6. Actier, Obligationer, Vexler og Tilgodehavender: 21705 181705

Hvorfra gik Gjælden: 30000

Spd: 151705

Hvortil senere kom et frivilligt Tillægg af " 12000 Spd. 163705

Værket bestod da af den gamle Marsovn med Kulhuse, Postovne, 2 Cupelovne; gamle Beredningsværksbygninger, 1 Teglovn med Mølle og Steggehus, 1 Søbod samt forskjellige Arbeider og Betjentbolige, 2 Søboder i Graaten med Forvalterbolig.

Fra 1854-1864 fortsættes Marsovnsdriften i samme Omfang som tidligere, omtrent 5000 Skpd Støbegods aarlig. I 1860 utførtes en temmelig kostbar Ombygning af Marsovnen (Spd 13000) med Opførelse af Gasrostovn, Knuseværk og Støberibygning, men disse Anlæg viste sig med Hensyn paa Marsovnsdriften som forfeilede, og blev lidt efter lidt nedrevne. Da Trælastconjuncturerne efter 1864 stege meget stærkt, blev det alt vanskeligere og vanskeligere at erholde fornødne Kul, hvilke tilsidst ganske udeblev, uden at der var nogen Sandsynlighed for at Conjuncturerne nogensidne vilde medføre at man atter kunde erholde saa billige fremmede Kul at Støbegods deraf kunde fremstilles. Da Værket saaledes alene var henvist til Kul af egne Skove, og da der ved disse samt ved de opførte Kulovne Hjælp nette tilsidst kunde paaregnes mer end en Reduction af 2 a 3000 Skpd og da endelig de gamle Partene og Skovene der indeholdt mest Kulved, var afdrevne, saa blev Marsovnen i Foraaret 1877 nedrevet, idet samtidig en ny Cupelovn med Støberi og Beslagværksted ble opførte. Fra ovennævnte Tidspunct i 1877 er saaledes Jernværksdriften ophørt. Under de brillante Conjuncturer fra 1870 tiltog Afsætningen paa Støbegods stadigen indtil den i 1878 udgjorde Skpd 10.500 med et Overskud af Kr. 83.634.32. Gjennemsnittsprisen paa Støbegods udgjorde Kr. 29.26 pr. Skpd. Eng. Raajern kostet paa Værket kr. 8 pr Skpd og Kokes Kr. 1.50 pr. Td, alt i 1878, mens i 1873 Priserne vare Kr. 36.20 for Støbegods og Kr. 18 for eng. Raajern og Kr. 3.20 for Cokes.

Under de brillante Conjuncturer i Udlandet efter den franske Krig i 1871 viste der sig i England en stærk Efterspørsel efter fremmed rig Malm, væsentlig foranlediget ved Carlistkrigen i Spanien der i flere Aar hindrede Udførselen af Jernmalmen fra Bilbao. Prisen der fra Begyndelsen var 8/6 pr Ton Jern ombord i Skien gik meget hurtig op til 15 Sh (for et lidet Kvantum endog 16 Sh) til hvilken sidste Pris der i 1873 ble sluttet Contract for 35000 Tons paa flere Aars Leverance. Dette foranledigede en temmelig storartet Grubedrift paa Feehns Feldtet, hvor tidligere de Fossum, Bærum og Eidsfos’s tilhørende Gruber vare indkjøbte for Spd 11.000. Productionen udgjorde i 1875 20500 Tons og i det hele blev der fra 1872-76 levert og afskibet ca 60000 Tons med et rent Overskud af Sp. 80.000. Da den ovennævnte Contract i England i 1877 var udløben, var der for flere Aar siden indtraadt et Omslag i Jernconjuncturerne og det viste sig umuligt at sælge mere Malm saalænge heri ingen Forandring indtraadte; Grubedriften maatte derfor indskrænkes indtil den i 1878 udgjorde ca 6000 Tons og fortsattes i dette Omfang indtil videre, væsentlig for at skaffe Arbeiderne Sysselsættelse. Prisen paa spansk Malm i Bilbao er nu 6/9 a 7/ f.o.b., 16/ leveret i Middlesbro og fr. 21 i Boulogne. Med England synes det uvist om der kan blive noget at gjøre; om ikke almindelige Jernconjuncturer engang igjen blive raadende, synes det rimeligere at Afsætning kan ventes til det franske Jernværk Marquise ved Boulogne, hvor der drives udelukkende paa Støbegods med fattige qvartsholdige Malme, for hvilke den stærkt kalkholdige rige Fæhnsmalm er et tjenligt Tilslag.