Paa Bergenhuus d: 23 Jully (Ao): 1684 Effter høyedle og welbaarne Hr: obriste og Comendant Willem Cucherons Anordning, Er krigs forhør holden offuer En Gefrider aff Guarnisonens Compagnie Erich Larsen, saavel offuer 2de Soldater, (Naufnl): Johannis Aslachsen og Lars Andersen, Angaaende At saa som aff hans kongl: Mayets: Toldbetiendter her udj Bergen, ved deris indgifne suppliqve til velbaarne Hr: obrist, er anklaget, angaaende at de (nest) (forschinnet) =9 Jullj om Natten ved 12 slet, schulle haffue offuerfaldet og hugget deris tienner, ved nafn Jens Knudsen, huor da Retten at Administrere, Præsiderede

Støch Capitain Gillius Ettersen

Støch Lieutnant Christopher Clausen

Lieut: Casper Georg von Brunech

Støch Juncher Anthonj Goldbach

Fendrich Sigvard Lund,

Præsenterede for Retten Hans Kongl: Mayets: Toldbetienter Erlige og velforstandige Mand Jacob Clausen og Christen Rasmusen, som udj Retten fremviste deris tienner Jens Knudsens Kiorttell, huorledis schaden hannem paa dend venstre arm aff Gefrideren Erich Lars: er tilføyed, og paastoed og sagde, at scaden var saa stoer som det hoell de fremviste paa bemelte kiortell, og med benefnte Gefriders Kaarde paahugget, dernest udj Retten indgaff deris schrifftlig Vnderschrefne Indlæg, Item it lougligt (forhiiderfurt) tingsvidne angaaende deris tienner form: Jens Knudsen huorledis der med hannem udj foromrørte Action og Clamerie paa Toldbodsbrøgen er passerit, Iligemaade lod sig og for Retten finde bem: Jens Knuds: Fuldmegtig Erlig og velagt Knud Juchumsen, til forordnede Stoch

Procurator her ibm: og fremlagde Jens Knuds: schriftlig vnderschrefne forset, huor udj hand melder og sig vndschylder, at hand ej self kand Comparere, formedelst dend hannem tilføyede store schade, huilchet altsammen tydeligen for Retten er vorden oplæst og ord fra ord udj dend beschrefne Act schal bliffue udført,

Bleff saa dereffter for Retten fremkaldet bem: Gefrid: Erich Larsen, Huor da hand indgaff en Suppliqve til hans Capitain Edle og Welbe: Hans Phillip von Berchefelt Huor udj hand andrager, hand ved Rettens billige maade maa tagis udj beschiermelse, effterdj hand paa sin vagt af visiteurens Tiener Jens Knuds: bleff offuerfaldt, for hand sine vnderhaffuende soldater ville imod ofuerlast (Majntinere) og forsuare, Item begierer hand dend hans: (ankynte) Arrest maa vorde Endtlediget, huorpaa findes tegnet Welbem: Hr: Capitains Berchefelds Resolution, som alt som retten er vorden oplæst og udj dend beschreffne Act schal bliffue indtagen,

(Ydermeere), bemelte Gefrider Erich Larsen bekiender og effter tilspørgelse haffuer giort følgende tilstande nemblig, at (nestforleden) d: 9 Jullj om natten da hand tillige med tuende Soldatter Johannis Aslachsen og Lars Andersen haffde vagt paa Toldboedsbrøgen, da som bemelte 2de soldatter Seer en Stoch flyde offuen paa vandet lige offuer for Toldboden, tager de vagtboden dend til landet at bærge, da som de Kom lidet fra landet, fornam de, at det var en schibs bøye, der med Roede de strax tilbagers igien, som hand siger de ey self kand negte eller fragaae, En tienner der effter, kom der en aff same (Toldalter), nafnlig Lars Anders: indgaaende til hannem i (Qartergollen), og beretter at hans Camerat Johannis Aslachsen blifuer offuerfaldet og slaget af en visiteurs thienner, ved nafn Jens Knudsen, da gick Gef: hen vd af Corps de Garde, og seer da at Johannis Aslachsen ligger vdslagen paa brøgen, og bem: visiteurs tienner

110

Stoed og slog hannem, gick hand saa hen till dennem og spurde huad Clamerie de hafde tilsammen, der med drager hand sin Kaarde vd, og slager Jens Knudsen der med, og siger mueligens hans hafuer huggit hannem, tog saa Gefrideren ned vnder sig paa brygen, og da dend Soldat Lars Andersen seer dette, springer hand hastelig ind udj Corps de Garde, og der for sig fandt en Stoch, tog hand saa dend med sig, og gaar hen vd paa brygen, og slager visiteurens tiener 2 eller 3 slag der med, der med saa schiltes de fra huerandre, og denne Slagsmaals Clameri beretter Gefrideren, var formedelst de hafde seet nogen Tobach, Nembl: en stoer lang rulle, som stoed opsat i gangen paa Toldboedsbrøgen, og imellertid Clameriet passerit blef same Tobach borttagen, dog før bemelte Clamerie scheede, tog Gefrideren sine 2de Soldater og hengich paa brøgen i gangen med dennem, som Tobachen var staaende, og viste dennem det, Som hand siger de ey self schal kunde fragaae eller benegte, at de io tilligge med hannem bemelte store og lange Rolle Tobach hafde seet; Og samme tid om natten var nogle andre folch paa brøgen, som hand siger icke at vere bekiendt og de mueligens forvarted om de kunde ved tilmelte visiteurs tienner Jens Knuds: bistand søger leylighed, at faae noget gods af schibet, men da de fornam der till var ingen Apperent endtvigede de fra Brøgen hen op udj byen igien, videre siger hand effter tilspørgning, ey att vere vitterlig men saaledis som anschrefuet er, erbiuder hand sig ved Jurament att bekreffte.

Iligemaade for Retten blef fremkaldet En Soldat ved nafn Johannis Aslachsen, som bemelte d: 9 Jullj om Natten hafde vagt paa Toldboedsbrøgen, da denne foromrørte Clamerie passerit, og effter tilspørgelse giorde følgende tilstand, Nembl: at hand hafde vagt paa bemelte Toldboedsbrøge, effter hans officerers ordre og befahl, da saa som hand om natten tilligge med hans Camerat, saae lige

offuer for brygen, paa vandet it støche træ flyde, tog de baaden som ved vagten var beliggende og Roede med, da de var komet lidet fra Landet, blifuer de vahr, at det var en schibsbøye, der med begaff sig strax tilbagers til deris vagt igien, En timme der effter, kom der en aff visiteurens tiener til hannem, som hand der paa brøgen ved sin vagt var gaaende, spurde da hannem ad, huad hand heede, der till hand suarede Ieg heeder Johannis Aslachs: da sagde visiteurens Tienner, hør huorledis kommer det til, du gaar saaledis frem og tilbagers paa Brøgen, Da suarede hand hannem, ieg gaar her effter mine officerers ordre, og till med gaar saa langt vd paa brøgen At ieg kand desto bedre udj denne store blest høre Klochen og Kunden paa Slotted, da sagde form: visiteurs tiener Jens Knudsen, gaar du iche herfra saa schal du miste din kaarde, da sagde hand, huor for schal ieg miste min kaarde, naar ieg iche har brødt det till, Ja sagde Jens Knuds: gaar du iche med gode her fra, schal ieg lære dig noget andet, der med gich hand fra hannem og hen til Gefrideren, og fortælte, alt som var passerit, gich saa hen vd i (Suahlen) paa dend Søndre Side, der komer Jens Knudsen till hannem igien, huor da hand begyndte at ville tage kaarden fra hannem, men hand siger det gich ham iche ahn, dog alligevel slog hand Soldatten vnder sig, i det same løber hans Camerat Lars Andersen /: som tilligge med hannem hafde vagt :/ hen til Gefrideren og beretter dette, da gich Gefrideren vd, og bort till dennem, og spurde huad Clamerj de hafde tilsammen, der med tregte hand sin kaarde, og slog Jens Knudsen der med, og tog hans partie ahn, saa gich hand fra dennem, dog alligevell der effter komer der andre fleere Jens Knuds: Camerater hannem till hielp, huor da de Slog Gef: ned vnder sig paa brygen, da hans Cmerat Lars Anders: seer dette, springer hand straxen ind udj Corps de Garde, og fandt der en stoch, gich saa vd og hen till dennem, og slager Jens Knuds: 2 eller 3 slag der med, der med schieltes de fra huer andre, Effter ad Gefrideren var Examinerit, blef hand ydermeere tilspurt om hand saae nogen Tobach paa brøgerne, da suarede hand at hand tilligge med Gef: saavel hans Camerat Lars Andersen, Saa en stoer lang Rulle Tobach, Staaendis i gangen paa brygen, men de sagde mellem sig self, at de ichun ville lade den staae,

111

De ville see huor hen de sig med same Tobach ville begifue, og dette scheede, at vj samptlig saae bem: Rulle Tobach, før vj blef offuerfalt og Clameriet Anfanget , hour da i bemelte tomult og Clameris bemelte Store Rulle Tobach blef borttagen, og dend tid Clamerien begyndtis, var tilstede andre folch som hand iche kiendte, og siger de muligens ville søge leylighed at faae noget gods af schibet, men da de fornam denne Action var for haanden, gich de strax fra brøgen, videre siger hand ey at vere vitterlig, end som hand allereede bekiendt hafde, huilchet hand erbiuder at prestere ved høyeste Jurament

(Ligernviis) fremkom for Retten, Soldat Laurids Andersen, som og samme forbemelte Natt hafde Vagt paa Toldbodsbrøgen, huor da hand effter tilspørgelse bekiender, at da hand hafde vagt, gich hand vndertiden fra dend Eene brøge till dend anden, og imellertid seer paa vandet lige ofuer for Toldboden it støche Træ, tager hand,tilligge med Hans Camerat, baaden som laa ved vagten og Roer der med, da de var kommen lidet fra landet, blifuer de vahr, at det var en schibsbøye, der med vendte de omkring tilbagers, til deris vagt igien, En time der effter komer visiteurens tienner Jens Knuds: til hans:og siger, huad hand bestiller og gaar der effter, da suarede hand, hand passer paa sin vagt, effter sine officerers ordre, da suarede hand hannem har du ingen Kaarde, Saa suarede hand hannem, hand ingen hos sig hafde, tj den for nogle dage siden er brøt i støcher, saa gich Jens Knuds: fra hannem, Endnu strax der effter, kom hand atter igien til hans: og spurde om hand hafde ingen Kaarde, da suarede hand hannem, ieg sagde io eder det tilforn, huorledis der med var beschaffet, gich hand saa hen

Till Gefrideren og hans Camerat, og satte de sig tilsammens vden for visiteurens Corps de Garde bench, huor da hand siger, At Jens Knudsen kom hengaaende til dennem og sagde, gaae her fra, i haffuer her iche att giøre, eller bestille, gaar ichun hen till eders egen Corps de Garde, da suarede de samptlig de schall lige saa vell gaa der som paa andre steder, at paaagte naar noget Passerer, Da sagde hand atter till demmen igien, gaae med gode herfra, der med tog Jens Knudsen denne Soldatt Lars Andersen vdj Armen og ville tregt hannem derfra, dog alligevell gich hand noget lidet stødse der fra, men dend andre Hans Camerat Johannes Aslachsen, sagde han till, du som har kaarden schal faa ham, da strax tog visiteurens thienner fat paa hannem, Nembl: johannis, og slog hannem, den tid var Gefrideren indgaaende udj voris egen Corps de Garde, da dend tid hand det fornam gich hand strax till Gefrideren og berettet hannem dette, da kom Gef: vd paa brøgen, huor da Gef: spurde huad Clamerj de hafde tilsammen, der med tregte hand sin Kaarde, og slog Jens Knudsen nogle Slag der med, og tog saa hannem udj haardet, og kasted hannem ned paa brøgen, vdj same Action kom der en deel andre bem: Jens Knuds: Camerater hannem till Hielp, og tog de saa Gefrideren og slog hans: ned paa brygen, dend tid hand det fornam, sprang hand straxen hen ind udj Corps de Garde, og der fant for sig en stoch, tog dend med sig vd paa brygen og gich hasteligen hen og slog visiteurens tienner 2 eller 3

112

Slag der med, og det effter Gefrideren hannem hafde slaget, huor da en huer begaff sig hiem til sitt, og vi paa voris vagt forblef, Effter ad Gefr: var Examinerit, blef hand tilspurt, om hand ingen Tobach hafde fornammet paa brøgerne, huortill hand suarede, at det var der for Clammerien scheede, tj før denne Action og tumult nogen tid var tengt hafde hand tilligge med Gefrideren, sampt hans Cammerat Johannes Aslachsen, gaaet hen paa brøgen udj gangen, og sagde imellem sig self, de till videre ville anfange, og da Jens Knudsen fornam hand kunde iche faa sin Intention frem, ville hand yppe Clammerie, og spørge som forermelt, huor fore og at huad Aarsage hand paa brøgensalledis frem og tilbagers gich, og udj Clammeriet dog alligevell bemelte Rulle Tobach blef borttagen, og var der ellers same Natt tilstede paa brøgen andre folch, som hand iche kiendte, og meuligens ved Jens Knudsens bistand ville hafue practicerit noget Gods af schibet, som Ræt ved brøgen var lagt, men det ey angich, tj da de hørt Clamerien var for haanden forføyede sig straxen fra brøgen, dette siger hand saaledis at vere tilgaaed, som hand bekiendt haffuer, erbiuder sig ved høyeste Jurament att Bekreffte.

Disse forbemelte Trende Proff, Er for sig vorden for Retten indkaldet, og Aparte Examinerit, huor da de har giort denn forahnschrefne bekiendelse.

Effter ad dette forschreffne, nu Saaledis var passerit, blef Gefrideren Erich Lars: Saa vell de her forindførte Tuende Soldatter tilspurt, om de viste af huad Aarsage, de holte vagt paa Toldbodsbrøgen, de da ville sige her udj Retten huorfor det scheede, da suarede de samptlig At det var udj dend henseende giort, om Toldbodsbetienterne deris hielp og Assistents behøffuede, om noget gods, som var v-fortoldet, kunde vorde (ertappet), da fornøden Assistents dennem at giøre, og om Natten, saavel om dagen paaagte, der ej noget gods v-toldet, schall hen passere, tj de siger, det er deris ordre, at de der om flittig schall haffue tilsiun, og naar ellers noget kand sig tildrage, da det paa sine tilbørlige steder at tillkiende giffue,

Derpaa blef Hans Kongl: Mayts: Toldbetienter tilspurt, nembl: Jacob Clausen og Christen Rasmusen, huorfore og af huad aarsag deris tiener Jens Knudsen, ville benegte dennem, som vagt paa Toldboedsbrøgen haffuer, at gaae fra dend Eene brøge og till dend Anden, og helst i det, deris Tienner siger till dennem, somde samptlig udj deris profs tilstand har bekiendt, og Eensstemig befindes, at de ey paa Toldbetienternis brøge haffuer at giøre eller bestille, men de schulle effter hans talle, henfare og forblifue paa deris egen brøge, og ydermeere Andrager baade udj deris til welbaarne Hr: Obrist ofuerlefuert Suppliqve, saavel udj deris her for Retten indgifne vitløftige indlæg, At Soldatterne iche Stoed paa sin post, it andet sted siges det iche var deris Post, tj det er io deris Post, at de schall paa

113

Brøgerne dag og Natt vell paa agte, og helst om Nattertide, at ey noget gods bliffue aff schibene hen udj byen, v-fortoldet, opbragt, Saa der ingen vndersleb begaais,

Huor till bemelte Toldbetienter Suaritt, At de iche kunde negte Vagten at gaa paa brøgerne, huor da de kand haffue indseende, At der intet noget gods bort dølgis, og udj byen henføris, men det hafuer verit forseelse aff deris thienner Jens Knudsen, at hand haffuer ladet bringe bemelte Rulle Tobach aff schibet og udj gangenpaa brøgen, mens var hans Intention og forset, dend igien til schibet villet henbragt, men da Clamerien paakom, og hand bleff huggen, scheede det iche; Ellers blef end ydermeere tilspurt, om de hafde nogen Assistentz og hielp afdend Wagt, som dag og Natt worder holden paa Toldboedsbrøgen, dertil de suarede, At det var dens: stoer hielp der holtis vagt, og Mayten vdj hans Interesse til formeerelse, og iche til forringelse

Effter ad dette forschreffne nu for Retten er vorden oplæst, udj begge parters paahør, blef dens: for det sidste tilspurt, om de noget videre udj Retten hafde at proponere, til deris Sags størche, endten mundtlig ellerschrifftlig, de da nu de med ville fremkomme, huor til de suarit, at de ey videre denne Sinde hafde udj Retten at indbringe, end som allereede forhen indført findes og var begirende en Retmessig Sensur. Dette Saaledis som schrefuit, at vere it rigtig forhør Testerer

Paa foregaaende Rettmessige Krigsforhør, er atter d: 6 Augustj paa Bergenhuuhs effter Høyedle og Welbaarne Hr: Obriste og Comendant Willem Cucherons anordning Krigsrett holden offuer Gefrider Erich Larsen og de 2de Soldatter Johannis Aslachsen og Lars Anders: huor da Retten at Administrere Presiderede

Præsis

Støch Capitain Gillius Ettersen

Assessores

Capitain - Bornemand,

Støch Lieet: Christopher Clausen,

Lieut: Casper Georg von Breunech,

Lieut: Jacob Christensen,

Lieut: Hendrich Lemeira,

Fendrich Sigvard Madsen Lund,

Fendrich -

For Retten bleff indkaldet Gefrideren og de 2de Soldatter, og sin forige bekiendelse forelest, huor ved de forblifuer, og viste iche videre end de forhen bekiendt haffuer, Huor Saa Æden om voterne af Hr: Præsis och Assessorerne er blefuen oplæst og aflagt, Item saa vorden effter denne Sags beschaffenhed kiendt, og dømt som følger, er de saa der effter blefuen vdviist,

2 gefriders votumer;

Gefrideren Erich Larsen at løbe Spidsroden 3gange igiennem Guarnissonens Compagniet for dennis hans forseelse hand forløfued vagten af sin post og visiteurens tienner Jens Knuds: at haffue dend schade ham er vederfarit, for hiengield, effterdj hand først offuerfalt Vagten og yppet Clamerit og visiteurerne at straffis paa tilbørlige steder for giorde told Suig med bem: Rulle store Tobach /: at lade opbringe aff schibet og det om Nattertide :/ Saaldis som Kongl: forordninger befahler,

114

2 Corporallers votumer

Gefrideren at straffis for hans forseelse udj det hand forløfued Soldatterneaf sin post, = Trej dager at staae paa paallen, og 3 timmer huer dag; Visiteurerne at Straffis paa tilbørlige Stede for Told Suig, formedelst dend Rulle Tobach, som om Nattertide er bragt af schibet paa brøgen, og i omrørte Clamerj er Worden borttagen, alt effter Kongl: Louger og Vdgifne Forordninger,

2 Sergianters votumer,

Gefrideren at straffis Toe dager at Ride paa Træhesten og det - 2 timer huer dag, og visiteurens tienner, eller hans principaller som har taget sig hans partie ahn, for Told Suig og dend vnderfundighed de har brugt med dend Rulle Tobach, at (besulde) Mayeten: i hans Interesse, der fore at straffis som Lougl: forordninger biuder og befahler

2 Fendrich: votumer =

Dend anklagte Gefrider formedelst hand tillod sine vnderhafuende Soldatter at fare fra sin post at søge effter noget som var af en ringe importantz, bør at straffis paa Træhesten i - 3 dage og 3 timer huer dag, med tuende Stang Ruller ved beenene; Jens Knudsen visiteurens tienner, at haffue dend schade hand er vederfarit for hiengield og hans Principaller at indstaae og suare for huis af denne Sag dependere kand, effterdj de Sig self Sagen paa hans Vegne har paataget, og hand der for at vere frj, udj det øfrige remitteris det till deds Rette Forum,

2Lieuten: vot:

Effterdj Toldbetienternis Tienner Jens Knuds: ej alleene schieldvagten v-tilbørlig tiltalt, og dend respect hans Mayts: Wagt tilkomer, forbigaaet, Mens end og videre fornemmis hans Intention der til verit, att fuldiurdige sit forset, med dend Rulle Tubachs (indsvigelse) huor af same Action mellem Wachten og hannem sig Reyst haffuer da kand iche andet Sluttes, end den hans: aff Gef: tilføyede schade, sig self haffuer forvoldet, og der fore maa hafue schade for hiengield, og Gefrideren effter Allernaadigste Krigs Artichuller, derfor frikiendis, i det øfrige Jens Knuds: Principaller som sig hans Partie antaget, bør alleene Ved Sagen at blifue, med huis Sig der aff tildrager Kand, og efftersom it vnder fundigt verch er passerit med omtalte Rulle Tobach, som om Nattertide er paa landet bragt af schibet, da som fornemis, at Hans Mayts: Interesse der underhuiller, kand iche her for denne høyloflige Krigsrett Sensureris, men remitteris till deds rette Forum, Saa vel denne paavoxende Omkostning. Og Saasom Gef: self hafr: tilstanden, Soldatterne fra deris post at forløfue, til at vdroe paa Vandet effter it støche træ, som var af en ringe værdie, saa tilkiendis Gefrideren, at hand for saadan hans forseelse Trej dager 2 timer huer dag paa paallen at staae, og 2 Maaneder for Gemeen igien at (schieldere), og Soldaterne som forlod deris post ødde, alliggevel det var Gefrideren vitterlig, og med hans minde, Er de dog tilforn af deris officerer der om vorden advaret, at Straffis Trey dage og 2 timer huer dag paa Træhesten.

115

Capitainens votum

Dend Sag imellem Toldbetienternis tienner og dend Gefrider Erich Larsen, Item de 2de Soldatter, voterer ieg effter dend 84. Og 93 voris Allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler; At Saa som Toldbetienternis tienner iche effter Kongl: ordinants haffuer handlet, men der imod (Peccerit), og den schade ham er tilføyet, sig selfuen haffuer foraarsaget, Wagten inresonabelt begegnet, Som der for paa sine steder kand vorde straffet, og hen till det Rette forum remitteris, Og effterdj Jens Knudsens principaller hans Sag paa sig taget haffuer, da bør de som billigt der ved at forblifue, og suare for huis der af sig Reyse kand, Gefrideren Erich Larsen som forløfuede Soldatterne fra deris post at fare, der fore Straffis paa Paallen 2 dage og trej timer huer dag, og En Maaneds tid vere fra hans Gefridersplads, Soldatterne som stoed paa Posten schall straffis paa Træhesten i tre dager og thoe timer huer dag,

Præses Confirmerer Endeel aff Capitainens og Lieutenanternis, Saa vit Angaar visiteurens tienner Saa vel dennem self,

Endelig Dom,

Da Effter Tiltalte Giensuar og Dene Sags offuerveyende beschaffenhed, Er her om for denne høylofflig Krigs Session Saaledis Affsagt, At Saasom Hans

Kongl: Mayts Told officianter Rasmus Ollsen Jacob Clausen og Christen Rasmusens tienner Jens Knudsen, som nest (forschinnet) d: 9 Jullj om Natten Klochen ved - 12 slet, schieldvachten v-tilbørlig tiltalt, og dend respect Hans Mayts: Vagt tilkommer, forbigaaet, Mens end og videre fornemis hans Intention og forset verit, om dend Tobachs Rulle, som effter hans Principallers tilstaaelse om Nattertide er af det schib /: Som Ræt ved brøgen var beliggende :/ ved hans befahl, i gangen der samme steds, opbragt, huor af denne Action sig mellem Wagten og hans: hafuer Reyst; Da kand iche andet sees eller Sluttis, end bemelte Jens Knudsen sig self dend hannem af Gefrideren Erich Larsen tilføyet schade, haffuer forvoldet, og Gefrideren effter allernaadigste Vdgangne Krigs Articlers = 84 og 93 Capiteler der for frikiendis; Og effter som bemelte Jens Knudsens Principaller sig Sagen paa hans Wegne antaget, som de og self i Retten sig hafuer erbiudet at indstaae og suare for huis deris thienner i saa maader har (peccerit), Saa Kiendis for Rett, at de Alleene ved Sagen forblifuer, med huis der af dependere kand, Og som det haffuer verit dennem Witterlig, effter forhen i Acten egen giorde bekiendelse Angaaende om bemelte Rulle Tobach, som de siger at det haffuer verit forseelse aff deris tienner, hand har ladet bragt same Rulle Tobach aff schibet og paa brøgen, men var hans Intention dend igien til schibet villet ladet henbragt, men da Clamerien paakom og hand blef huggen scheede det iche, huilchen Vedgaaelse de ey nogen sinde, enten schrifftlig eller mundtlig har rørt ringeste Ord der om, men gansche Vdelucher, før Gefrideren og de udj Acten indførte Tuende Soldatter i Retten der om (baer) vidne, huor da bemelte Told officianter, vedgich det som forbemelt, at hafuer verit forseelse af deris tienner (A): Huilchet hafuer verit dend Principalle Aarsage till denne i Acten benefnte Actions Clamerie, Da som sligt it Vnderfundigt werch, Ey her for denne Rett der (vdinden)

116

Kand Sensureris /: Som har Henseende, at Hans Mayts: Interesse (der vnder) verserer :/ Huor fore remitteris det till dets Rette forum, og da de Vedkommende at Straffis effter Kongl: Allernaadigste giffne Louger og ordinantser, huad de der om biuder og befahler, Omkostninger Angaaende, da iligemaade henstilles det till deds steds øffrighed, som formodes at vorder taget udj billige Consideration, og udj alt henuisses dette forschreffne, til Hans Kongl: Mayts: Provinciall Procureurs paatalle, effterdj Sluttes og fornemis Hans Mayts: Interesse der under huiller, og det saaledis straxen Ved Rettens billige maade at Vdføre, som hand paa sine tilbørlige steder vill ansuare og bekiendt vere.

Og efftersom dend anklagte Gefrider Erich Larsen har forløfued de 2de Soldatter som forhen i Acten benefnt er, at fare fra sin post udj en baad, at søge effter it støche træ som flød paa Vandet, huilchet var af en ringe wærdie, Saa her med for Rett Sensureris, at bem: Gefrider for saadan hans forseelse at lade Soldatterne begifue sig fra deris post = at Straffis paa Paallen udj Trej dage og 2 timmer huer dag, og Toe Maaneder igien for gemeen at schieldere, og de 2deSoldatter Naufnlig Johannis Aslachsen og Laurids Andersen som haffuer deris post forlatt /: alligevel det var med Gefriderens minde, er dog tilforn af deris officerer Vorden informerit :/ at Straffis Trej dage og toe timmer huer dag paa Træhesten, dette Saaledis for Retten passerit

Bergenhuus vt supra Testerer

ANNO = 1684 d: 26 November: Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucherons Anordning, er Krigs forhør holden, ofuer dend Arresterede Soldat af Guarnissonen Nafnlig Endre Knudsen Lysewold, som Tyfuerie paa Landet, saavel som hen udj byen schall hafue begaaed, Her udj præsiderit,

Capitain Hans Phillip von Berchefelt,

Assessores,

Steuch Lieutenant Christopher Clausen,

Lieutenant Hermand Gierding,

For Retten blef indførdt Soldat Endre Knudsen Lysewold og strengelig foreholdt, af huad Aarsag og huorledis hand er komen till at begaae saadan tyfueri paa saa mangfoldige steder, iche alleniste her udj byen, mens end og paa landet, som kand sees af godset, som udj hans Huus befindes, om hand iche sin fulde tilbørlige tractement hafuer nødt og bekommet, disligeste om hand iche Krigs Articulerne paa offentlig parde hafuer hørt at vere forelæst, der hos advarit for tyfuerie og andre saadanne grofue gierninger sig at vachte og tage vare under paafølgende lifs straff, Iligemaade om hand iche hafuer (Sorret = sværet?) Hans Kongl: Mayt Voris Allernaadigste Konge og Herre , en fuldkommen Æd, At hand schulle tienne ærlig flittig tro og vell, og Hans vndersatte hielpe og beschierme til det beste, som Artichulerne videre indeholder: bekiender og vedgaar, at hand hafuer begaaed Huis tyfuerie som hannem er tillagt og sielf hafuer staallit hius Gods udj hans huus befandtis,

Specification paa huis gods Endre Knudsen lysewold hafuer Staallit, Nemblig,

1. Ingebore Ollsdaatter - 1 Seng - 2 hofueddyner, 2 puder 1 grouf Sengeklede eller deche, 1 Serch, 1 groff forklede, 1 Stoer Kiste, Noch 1 Kiste med allerhaande tømerreedschab udj,
2. Staallit fra Marchus Steensen = 1 Ancher fransch brendevin 26 Støcher Linkleder, 1 Taug 2 høfler, 1 øx, 1 baar, 1 flasche 1 støche huidt Sæbe, 1 Sech

117

3. Fra Mogens Larsen Nordaas = 21 støcher smaat Linkleder = 1 pong der udj en (Gniesteen) og andet smaaet goeds = 4 allen groff lerit = 1 strylagen = 5 halskleder 1 par huide Socher = 1 barne schiorte, 1 Suart buntet forklede = 1 wlden belte,
1. Fra Torchield Bryger - 7 store Secher, og noget Malt omtrent = 1 (tde),
2. Fra Jørgen Jørgensen - 1 Korg - 4 Secher = 1 blaaet stoell (hynde), 1 Jern Gryde, -
3. Fra Hendrich Koch - 1 Mahn gryde - 1 schiering - 1 steegepande, 1 steege Rist - 1 gamell Serch = 1 stoer potte med Kitt,
4. Fra Olle Hermandsen - 1 Rye - 1 Lagn, - 1 groff pudesvahr, 1 tørklede, - 1 groff forklæde - 1 Langdug, -
5. Fra Guttorm Andersen - 2 gryder - 1 blaat (Raschis) schiørt - 1 graae Kiolle - 1 schiærring,-
6. Fra Johan Torgiersen - 3 (buntet) steen fader - 1 liden Kaaber Kedell,
7. Fra Sandahls bønderne - 1 Suart Wadmels Stach, med 1 Sølfspende forgyldet, - 1 quern Jern - 1 stoer hamer - 6 øxer, 1 timer bille, - 1 Smeetang - 3 Nafrer, - 1 Sag - 1 lidet suart Wadmels schiort
8. Fra Trine Smeed - 1 gamell Klædis baxe,-
9. Fra Anders Rolfsen - 1 Lærids Trøye, 1 hatt - 1 lærids schiortte,
10. Fra Steen Arrildsen - 1 tømer Riste - 5 dichte jern, 2 støch Sager, 3 dichte hammer - 2 Nafrer - 1 Winchel jern - 1 schrabe, 1 bane Knif - 1 scharff øx - 5 høfler, - 1 Slibsteen med Jern,
11. Fra Christopher Rasmusen Fischer - 3 fischegarn,
12. Fra Martha Ollsdaatter - 1 Røt Klædis schiørt,
13. Fra Bertte Pedersdaatter - 1 schiæring, -
17. Fra Emer Joensen - 4 Winduer,
1. Fra Olle Sandall - 1 øx - 1 Smeetang,
2. Fra Troen Møller - 1 Slibesteen,
3. Fra Landcommissary = 4 store hugne plancher,
4. Fra Mogens (bordmaager) - 1 dør,

Indbemelte Specificerede staalne Gods, en mestendeelen till Eyer Mændene igien vorden lefuerit, bemelte Endre Knudsen (Negerer) ej hand io fuldkomelig hafuer nødt sin fulde tractament, huis hans Kongl: mayt: hannem Naadigst effter reglementet hafuer forundt og tilladt, saa lenge hand ved Compagniet hafuer verit, og Kand ej andet sige, hand io hafuer Sorret Hans Mayt en Æd, saa vel som hørt Articulerne, og af sine officerer verit der udj informerit og advarit, for slig og andre grofue gierninger at achte sig, og ved sig aldeelis inttet till Vndschyldning;

Der nest for Retten indkom nogle bønder af schiolds schibbr: Nafnlig Mogens Larsen Noraas, Lars Anders: Noraas, og Niels Larsen, som fremlagde en Suppliqve til Welbe: Hr: obrist, og blef Soldatten lydeligen forelæst, og er dessen indhold som følger,

Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Sampt Edle og Welbe: Hr: Capitain Berchefelt,

(Vj) Vnderschreffne fattige Mænd og opsiddere paa Nordaaes i schioldahls schibbrede, haffuer os høyligen for Eders Welb: at beklage, og wæmodigt at tilkiendegifue, huorledis vj nu for vngefehr tou Aars tid er blefuen bestaalne, og mig Mogens Nordaas frakomen - 4de: Sølfbelter = 4de: par Kiæder, - 4de: Sølf Ringer = 2 huide og 1 blaat forklæde = 1 Nye schiorte - 2 Sercher, = 1 Quindfolch Hatt = 8 Linschout, 24 store udj adtschillige smaa Linet og børneklæder = 1 groff støche strie lerit af 4 a: 6 Allen = 1 lagen - 1 par huide (hasser), og 1 pung med 13 støcher i penger og 2 Sølfknapper paa bundet,

118

Iligemaade mig Laurids Andersen Nordaas, frastaallet, = 1 Kaaber Kedel paa 1 tde og 1 Malm Gryde, Saa og mig Niels Larsen frakomet = 1 Kaaberkiæll paa et (oster) og 1 øxe, os fattige folch til v- bodelig schade og forderfuelse, Da saa som vj hafuer mistencht der fore Soldat Endre Knudsen som hafuer tient hos os paa Gaarden nogle Aar, Nu for anden opdaget tyfuerie under Arrest, og vj udj hans huus hafuer befunden, som os igien ved Rettens betienter er tilstillet = ofuenbe: 24 støcher Smaa Lintøy = 1 støche Groff lerit, 1 lagen - 1 par (hasser/hafser) - mens ey videre, Huorfore vj Indflyer till Eders Welbe: med ydmygeligste begiering, At bemelte Endre Knudsen maatte Examineris, og ved dend høyloflige Krigs Rettens Krafftigste midler tilhodis at vedgae og bekiende huor det øfrige er afblefuen, paa det en huer maatte bekomme sit igien, som disver os saa schamelig er frastaallen, og hans V-Christelige medfart att Straffis som ved bør, Saadan Eders welbe: gode Assistentz og welgierning, vill Gud sielf belønne, og (forblife)

Weledle og Welbe: Hr: obristers sampt Edle og Mandchafftige Hr: Capitains ydmygste tienner Actum Bergen d: 31 October Ao 1684 Mons Larsen, Lars Andersen, Niels Lars:

Disse folch er Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomissr Landbønder, huor fore ieg deris nød og andragende till gunstig Assistentz vill hafue recommenderit,

Paa Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomiss: vegne M: Erichsen,

ANNO 1684 d: 18 decembr: Er indbemelte Soldatt Endre Knudsen udj welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Saa vell Capitain Berchefelts og Hr:

Assistents Raads bogholder Morten Erichsens præsents endnu till ofuerflød flittig Examinerit, og formaaned at bekiende Sandhed, om hand meere har taget, men har verit forgiefues, undtagen de 4de Sølfbelter, huilche 4de belter vj vndertegnede er Tienist ydmygt begierende os dennem af Retten maa vorde lefuerit, som der for og vedstaar os er lefuerit, dette Testerer

Bergen vt supra, Mons Larsen,

Soldat Endre Knudsen er siden blefuen tilspurt om hand dette angifuende hafuer begaaed, Vedgaar at hand fra Mons Nordaas Larsen hafr: staallet, og var det i en Kiste altsamens, same Kiste med godset paa en tid borttog, og var det tyfuerie af hannem øfued, førend hand vnder Compagniet er Komen; blef videre strengeligen Examinerit om det øfrige gods som i same Kiste var, huor det er afblefuen, efftersom det ey end da er tilstedekomen, der hos formanet ey saa haardnachet at vere, mens med gode bekiende, foregifuer at hafue solt 4de par Sølfkiæder for 1 Rdl, disligeste de 4de ringer for 2 Rdl stychet, og det til nogle bønder, som hand iche Kiender, ey heller ved huor de boer, det andet som med Linklæderne fattis, haffuer hand Solt til en og anden for en ringe Werdie, Mens de Kieller hannem tilleggis af de andre bønder, negerer hand, og siger der fore at vere frj, ey heller ved noget der om,

Sammeledis blef foreholdet sin Rette Sandhed at vedstaae om nogen anden i dette tyfuerie med hannem haffuer verit interesserit,

Bekiender At ingen med hannem hafuer verit, men alleene alt dette silef begaaet, vden engang hafuer Vden forlof /: af byen:/ paa en Sætter paa landet, med sin Camerat Joen Torchildsen, Staallet 2 smaa Kiæller - 2 gamle Aaklæder, og nogle andre Klæder,

Iligemaade blef Joen Torkildsen for Retten indkaldet, og det øfrige tyfuerie forholdet, huilchet hand bekiender dend gang paa Sætteren at hafue verit med og staallit, huis Endre Knudsen hafuir bekiendt, ydermeere effter streng Examen bekiender, at hand paa en anden sted haffuer

119

Verit med Endre Knudsen, og staallet - 5 Woger Næfuer, som liger endnu paa Endre sit lofft, ellers at vere frj af alt det andet tyfuerie som Endre Knuds: hafr: begaaed, og ey med hannem hafuer verit, vden forbr: Tuende gange,

Soldat Joen Torchildsen blef tilspurt, huad hannem haff: for Aarsaget saadan tyfuerie at begaae, om hand iche sin fulde tractement hafde bekomet, og om hand iche Krigs Articulerne hafuer hørt at vere forelæst, og der hos formaanet sig der effter at holde, Som en Erlig Soldat hør og bør, Kand ey negte sin fulde tractement at hafue nødt, disligeste paa paraden af sine officerer advarit, effter Articulerne sig for saadane og andre grofue Gierninger schulle tage vare, bleff Joen Torchildsen her hos erindret, at hand for nogen tid siden for tyfuerie løp Spidsroed igiennem Guarnisons Compagnie, og da belofued sig bedre at forholde og aldrig meere sig udj tyfuerie schulle lade finde, og hafuer hand aldehlis inttet til befrielse, mens maa bekiende hand sig grofulig hafuer forseett, og beder derfor om Naadig pardon,

Ydermeere blef Endre Knudsen indkaldet og atter udj anklagernes præsents scharp examinerit, atbekiende huor det øfrige af godset var afblefuen, efftersom mand aldelis iche Kand troe hans forige bekiendelse, her hos bleff hannem og refererit, at joen Torchildsen hafde bekiendt, att hand hafuer verit med og staallet de - 5 Woger Nefuer, og om hand ved sig noget til befrielse: Siger ey at Kunde erindre, at Joen Torchildsen med hannem hafuer staallet dend Næfuer, mens maa bekiende det sig saaledis forholde, og saaledis at vere med det øfrige Gods som hans forige bekiendelse er, ved sig aldelis inttet fatt forebringe till befrielse, Mens beder om Naade;

Dette Saaledis at vere indbe: Tuende personers bekiendelse, effter scharp Examinering, som indført findis, Testerer vj vnderschrefne

Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant udj dend høyloflig Krigs Rett forordnede præsis Sampt Edle og Mandchafftige Assesores;

Saa forhen Passerede forhør som till Hans Høygræfuelig Exells Hr: General Feltmarschall: de Wedell blef nedschichet, fuldte hans HøyGræfuelig Exellsis resolution, saaledis, At delinqventerne ey allene schal løbe 6 gange Spidsroed igiennem Guarnisonens Compagniet, mens end og anklagerne deris afstaalne Gods igienschaffe, heller betalling effter detsen værd, der foruden delinquenterne alvorligen at foreholde og tilsige, at saa fremt de her effter sig atter udj tyfuerie schulle lade indfinde, da vden nogen forbøn at henge,

Huor paa Execution d: 23 decembr: nest effter bleff anstillet og delinqventerne nest effter dedsen formeld afstraffet, Huilchet dog lidet hos indbemelte Endre Knudsen hafuer villet frugtet, tj iche Trej Uger effter at hand till Compagniet var antagit, bortrømbt, der effter paagrebet og paa Bergenhuus festning udj Jern Sluttet, huor hand atter Jernene brøt, fengslet undløbet, og om Nattetide festningens Woldene ofuersprunget, som af de der offuer giorde forhør videre Kand fornemis,

Bergen d: 1 Augustj Anno 1685

ANNO 1685 d: 16 febr: er effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning Krigsforhør holden, ofuer de d: 11 febr: nest afvigt vachtholdende, da dend fengslede Soldat Endre Knudsen Lysewold, som blef, effter at hand hafde rømt, paagreben, udj Jern paa Bergenhuus festning sluttet, der effter om

120

Nattertide - Klochen - 10 slett offuer Hans Kongl: Mayts: Festningswolde, offuersprungen, til same forhør og Examen beordrett,

Steuch Lieutenant Christopher Clausen,

Lieutenant Hendrich Lemaire,

Dend ober officerer nembl: Fendrich Fischer, som erm: = 11 febr: vagt hafde, bleff fremkaldet og tilspurt, huorledis same fengselende person er bortRømt, og huorfore hand ey bedre er i forvahring holdet; Respond: da porterne for festningen var ilugt, befallede hand Sergianten tilligge med Coporallen, alt huis udj vagten var og tilhørde, at hafue flittig indseende, til med var fangen udj vnder officerernis Corpus de Guarde, saa de bedre tilsiun Kunde till hans: tage, tj sligt var hannem aldehlis v-bevost, og schylden ey hos hans: at findes,

Sameledis Sergiant Johannis Nielsen fremkaldet, og tilholdet, hour fore hand iche bedre opsiun hafft, end fangen saaledis schulle lade undvige, Huortil hand sig Excucerede, og foregaf da hand porterne hafde tillugt, og igien tilbagekomet, gich hand ind udj dend anden Corpus de Guarde til Fendrichen, og gaf der om report, hafde og ingenlunde andet Kunde formerche, end at hand med Jernet bedre schulle verit forvarit, til med var hannem aldehlis v-bevost, at dend Arresterede, var vdgangen, efftersom Gefrideren det uden forspørgelse, imellertid hand var indgaaen til Fendrichen, det giorde,

Iligemaade Gefrider Tosten Ollsen indfordret, og om forermelte tilholden, som ey Kunde fragaae, Mens tilstoed at haffue befallet en Soldat, som var vdtagen til Kolfachter at følge fangen til dend Nødtørfftige sted, som hand begierede, der paa blef hand atter tilholt, huor fore hand iche lod medfølge it par Soldatter, med deris Gevehr, og helst saa om Nattetide: Respond: Wise dertill ingen videre vndschyldning, siger at hand aldehlis inttet andet Kunde fornemme, end at hand saa sterch med Jern,

Baade om lifuet og hændene, var sluttet, at det iche var nødig, Kunde og ingenlunde tenche, huor Jernet i saadan hastighed hannem kunde afkome,

Blef saa samme Soldat Christen Berntsen foretagen og tilspurt, huorledis det tilgaaen var, at samme fengslet person hannem Kunde undvige; Suarede, som fangen paa dend behørlige sted hafde forRettet hans Ærinde og igien opstoed, tog hand til sprangs /: og aldehlis iche kunde formerche huorledis Jernet hannem imellertid løskom :/ og det forbj dend Ech(tysk=hjørne?) der same steds op imod Wolden ved stalden, Huorpaa hand strax forfulte hannem, og tuende gange hafde hannem fatt og trechtis hart med hannem, og fich hin anden vnder paa Marchen, Imellertid raabte nogle gange paa hielp, huilchet dog ey er blefuen hørt, førend omsidder, Kom Welbe: Hr: obrist og Comendants kuscher aff Stalden i blotte schiortten vdspringendis, som hafde paa det sidste hørt denne tumult, da blef fangen ham for megtig, sleed sig fra hannem, alligevell forfult hand fort, indtill hand kom paa brostverchet, og sprang offuer volden, bekiender og med høeste Æd, det hand ey rettere kunde see og formerche,end at der ioe var en med og hialp hannem, huilchen v-mannelig styrche, hannem saa hart bemandet, at lige som hans heelle legem er knuset, og kand iche andet tro end Satan hannem hiolpet, hellers udj alt giorde sin yderste flid at vilde Hindret hannem, udj sit onde forset, huor till hans yderste formue ey kunde hielpe;

Huortil forbemelt Kuscher effter forspørgelse tilstoed, at hand aff Søffne der offuer bleff Vagt, och Wilde Vdløbe, att fornemme huis paa færde vahr, med det samme slæd hand sig fra hannem, og offuer Wolden sprang;

Dette saaledis deris bekiendelse effter flittig Examination at vere Passerit,

Bergenhuuhs vt supra Testerer

121

ANNO 1685 d: 29 Jullj = Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrsit og Comendant Willem Cucherons ordre, Er Krigsforhør holden ofuer Endre Knudsen Lysevold, som fra Compagniet bortrømte, bleff atter angreben og fengslig Arresterit, huor af hand Rømbte d: 11 febr: Jernet brøt, og ofuer Wolden om Natten vdsprungen, siden igien paa Landet i Gullens schibbrede paa en Gaard (Quernøen) paagrebet og hid til festningen ført, til dette Examen beordrit,

Steuch Capit: Gillius Ettersen,

Steuch Lieut: Christopher Clausen,

Steuch Juncher Anthonj Goldbach,

For Retten indkaldet delinquenten, Som blef tilspurt huad hannem foraarsaget /: effter som hand straff for huis forige Fauter hafde udstaaet :/ fra Compagniet at bortrøme, Respondt: Hans Camerater (fixerede) hannem for sine forige gierninger, saa og Joen Torchelsen hafde bedet hannem hand schulle see til hand kunde bortkomme, hand schulle holde hannem udj forvaring saa lenge Indtill hand kunde røme paa it schib, videre ved hand sig ey at undschylde:

Dereffter tilspurt, da hand atter udj Arrest var bragt, og udj Jern sluttet, huorledis hand af Jernet och Arresten er udkommen, om nogen hannem i der til anleding haffuer gifuet, Respondt: Ingen hannem der til hiolpet eller anleding gifuet, mens sielfuer hafr: trechet laassene op, førend hand gich af Corpus de Guarden, og som hand fich ofuerhaand, ofuer den med hannem Commenderede Soldat, sprang hand ofuer Wolden ved Syndre pynt, ved stalden, og straxens forføyede sig her fra byen og Nord i Gullens schibbred: paa en Gaard Quernørn, huorpaa boer Tuende bønder, deris nafne v-bevust, hafuer der sig opholdet, Imellertid hafuer hand staallet fra en Mand; Nafnlig Anders Erichsen Giill, som hand sielf bekiender = 1 høfle - 2 Nafrer, 2 fritter - 1 hamer,

En knibetang= 1 fiill, og 1 stoer Kiste, med nogleJegtespiger, huilchet altsamens hand hafuer solt till en Mand som drog paa fischerie, nafnet v-bekient, for 10 schilling dansche, og haffuer sig der saaledis opholdet, Imellertid hand borte var, blef hand ved offentlig trommeslag ind Citerit, alt saa er hand der paa steden af en bonde ahngreben, og hid til festningen ført, ydermeere blef tilspurt om hand viste sig noget till befrielse, Respondt: Ney, Mens beder om Naadig pardon,

Dette saaledis effter flittig Examen for os i Retten at vere bekiendt

Bergenhuus vt supra Testerer

ANNO= 1685 d: 1 Augustj Er aff Hr: obrist og Commendant Weledle og Welbe: Willem Cucheron effter forhengaaende forhør og Examen offuer Endre Knudsen Lysevold, Soldat af det Bergenhuusische Guarnisons Compagnie, for begangene tyfueri, bortrømning, Kongens Jern at bryde, fengslet at undløbe, og ofuer Hans Kongl: Mayts: Wolde om Nattetide at udspringe, En Høyloflig Krigs Session til endelig doms Kiendelse beordret: samme tid som

Præsses

Weledle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucheron,

Assessores,

Capitainer

Gillius Ettersen

Hendrich Frans de Wilde

122

Lieutenantr

Christopher Clausen,

Jacob Christensen,

Fendricher

Morten Grønvold

Hendrich Biernets,

Sergianter

Toer Ollsen,

Peter Monsen,

Corporaller

Tolluff Pedersen,

Olluff Gundersen,

Gefrider

Goutte Wilgrim,

Knud Quiste,

For Retten blef Soldat Endre Knudsen indkaldet og foregaaende forhør, hannem forelæst, der effter videre Examinerit og tilspurt,

1. At huad Aarsag heller intent hand seeniste gang fegslet undløb, Kongens Jern brøt, og ofuer Fæstningens Woldene om Natte tide udsprang; Respond! Jeg var bange for min fortiente Straff,
2. Huad hand videre vilde naar hand var vdkommen, Respond! Jeg vilde Reyse Nord,
3. Tilspurt om hand da Reyste Nord og huor hand did Kom, Respond! Da ieg udkom tog ieg en gamell baad, den roede ieg mig Nord med,

4. Huad hand bestilte der nord, og huor langt det var fra Bergen hand henkom, Responderit, Jeg kom Norden bergen udj Gullens schibbede paa en gaard kaldes lille Quernøen, hos en mand, huis nafn ieg iche kand erindre: Vndertiden drog ieg Vd paa fischerie med same Mand, Mens engang drog ieg for mig sielf udj Scibbr: og kom imellertid en Morgen tillig till en gaard der var en Søeboed ved Stranden, for same Søeboes dør var et hengelaas, det brød ieg op, og fant ey andet udj Søeboden end en Kiste, der var og it laas fore, det brød ieg op med it styche træ,
1. Huo hannem her till haffuer gifuet Anledning, Respond! Ingen, Mens Ieg saae en afften at folchene paa gaarden kome fra bergen, og at de satte denn Kiste udj Søeboden:
2. Huad der var udj samme Kiste, Respond! Nogle Linklederog nogle smaa Ruller tobach,
3. Huor det er afblefuen, Respond! Linklederne solte Jeg til nogle bønder som fore paa fischerie for fire march dansche, deris nafne ieg iche kiender, tobachen solte ieg hid og did, saa ieg fich der for omtrent Siuf march dansche,
4. Om hand dend tilforne bekiendte Kiste med Jegtespiger udj, sampt det Reedschab paa samme sted hafde staallet, Respondt: Ney, Mens afftenen tilforne tog ieg det paa en anden Gaard udj it baade nøst,

123

9.Om ingen Seeniste gang gaf hannem anleedning at rømme, at bryde Jernet og at springe

ofuer Wolden: Responderit, Ney, ingen (Menischer) hafuer der af vist, ej heller mig

anledning gifuet, mens forige gang bad Soldat Joen Torchildsen Schøtt mig at ieg schule

see til at røme bort, førend taale dend forsmædelse af mine Camerater for forige begangne

tyfuerie,

Soldat Joen Torchildsen Schøtt blef illigemaade for Retten indkaldet, og tilspurt om hand ofuenbem: ord til Endre Knudsen hafuer sagt, Respondt: Aldrig af min Mund er saadanne ord Kommen, og kand mig ey Heller Saadant offuer beuises,

10. Endre Knudsen endeligen tilholdet, om hand noget videre tyfuerie hafuer begaaed, det at

bekiende, eller om hand ved sig noget udj foregaaende begangne tyfuerie til befrielse;

Respondt: Jeg ved mig ey meere tyfuerie at haffue begaaed, ey heller noget til befrielse

forbegangene: Mens beder om en Naadig Domb.

Der effter blefue de Vdviist, og en huer sitt Votum afsagtt,

Gefridernis votum,

Saasom Endre Knudsen Lysevold; mangegange udj grofue tyfuerie er befunden, der for Naadigt afstraffet, igien fra Compagniet Rømtt, Saa og Jern brøt og offuer festningsvoldene udsprungen, og atter udj tyfuerie befunden; Da Kiender vj for Rett at Endre Knudsen Lysevold bør Hengis udj gallien ved en striche till døden,

Corporalernis Votum,

Saasom Endre Knudsen Lysevold ey haffuer agtet sin Straff, for forige begangne tyfuerie, Mens rømt tuende gange, og seeniste gang rømt fengslet, brøt Jernet, offuer fæstningsvoldene om Natte tide Vdsprungen, og siden igien tyfuerie beganget, da vide vj ey retteligere at dømme, end hand bør miste lifuet udj gallien med en striche.

Sergianternis votum,

Effterdj Endre Knudsen Lysevold hafuer beganget tyfuerie, og tilforne der fore at straffet, siden Rømt fra Compagniet, dereffter paagreben, igien fengslet, atter fengslet rømt og Jernet brøt, og om Natte tide festningsvoldene ofuersprungen, Siden ey effter offentlig trommeslaug indkommen Mens lenge der effter udj tyfuerie paagreben, derfore dømmer vj hannem at miste lifuet, hengendis ved en striche i gallien,

Fendrichernis Votum

Som befindes at delinquenten Endre Knudsen først paa adschiellige steder staallit, der fore afstraffit, siden ved Compagniet antaget, huor hand fra Rømte, blef siden igien ved hans huus paagrebet, paa festningen fengslet og i Jern sluttet, huor hand ved Nattetide Vdbrøed og ofuer Wolden sprungen, siden hafuer hand atter begyndt at stiælle, som hand sielf for Retten bekiender, Nembl: først en baad, siden paa landet opbrøt en Søeboed, og der udstaalen it schrin

124

Med Tobach og Linnen tøy udj, siden endda adtschilligt staallen, da som voris allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler, nembl: dend = 25 melder, at huem (tiere) end to gange stiæl, schal stranguleris: Iligemaade dend - 61 Articull, at huem bortrømer, og igien ertapis schal hengis, Saa og meldis udj den 91 Articull at huem af festningen effter tilluchte portter ud eller indgaaer, schall paa lifuet straffes da hand vj ey andet dømmer, end hand ioe for saadanne sinne forseelser bør hengis i gallien ved en striche till døden.

Lieutnanternis Votum,

Som delinquenten vedstaar først paa 23 stæder, huor iblant og hos de scheed, som hannem fra barens been opføed, at hafue staalit, da fordj det meste der af igien tilbage schaffet og andre vitløfftigheder der ved kunde sparis, Er hand af dend høye øfrighed der fore med spidsroed pardonerit, dog, saa fremt hand offtere sig der udj schulle finde, igien at stande oben, huilchet tyfuerie hand der effter 3de gange øfuet, som dog vel iche af saa importance kunde vere, mens end og kort tid effter samme udstandne straff, fra Compagniet bortløben, saa hand ey alleene sig der ved imod d: 25 og 61. Saa vel d: 91 Articuls indhold storlig forset, i det hand atter hans Mayts: Jern brøt, fengslett undviget, og om Nattetide ofr: Hans May:festningsvolde sprungen, huor fore vj ey rettere kand vide at Kiende, end erm: Endre Knuds: for saadan hans grofue forseelse, effter same - 25 og - 91 Artic: formeld hafr: forbrut sit lif med en striche udj gallien,

Capitainernis votum

Saasom forbemelte Endre Knudsen Lysevold effter foregaaende Krigs Examen og forhør, sampt egen bekiendelse sig grofueligen imod allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler Nemblig dend - 25. -61 - og 91. Haffuer forbrøt; da kiender og dømme vj hannem for samme hans grofue begangene gierninger, at miste liffuet udj gallien med en Striche.

Præses Confirmerer Foregaaende Samptligs Vota,

Saasom Soldat Endre Knudsen Lysewold, tilforne d: 23 December Ao 1684 for tyfuerie paa adscillige steder beganget, med 6 gange Gadeløb er vorden afstraffet, igien ved Compagniet Antaget: Mens ungefehr effter Trej vgers forlof bortrømbt, af Aarsag hans Camerader hannem schall fixeris, omsider er hand blefuen paagreben og til Bergenhuuhs festning henført, huor hannem Jern om lifuet paa hender og føder er vorden paalagt, huilche hand siden effter egen bekiendelse en Nattetid hafuer opbrøt, fengslet undviget, og ofuer Hans Kongl: Mayts festnings Wolde vdsprungen, der effter med en baad

125

Som hand straxen her udj byen staell = 7 Miille Norden Bergen hemrømbt, og atter tyfuerie hos en Mand Nafnlig Anders Erichsen Giil bedrefuet, som sees af hans egen bekiendelse udj foregaaende forhør, fra huilchen Mand hand 1høfle = 2 baaer = 2 fritter = 1 hammer = 1 knibetang = 1 fiill og 1 Kiste med nogle Jegterspigere haffuer bortstaallet, dette altsammen till en anden Mand, huis nafn hand iche Kiender, for - 10 schilling dansche bortsolt: I daug for Retten bekiender, videre same tid at hafue staallit, da hand seeniste gang Norden Bergen bortrømbte, Nemblig 1 Kiste med Linklæder og Tobach udj, same Linkleder for 4re March dansche bortsolt, for tobachen omtrent bekommet - 7 dansche, de folch som dette bekomed deris nafne v-bevust: Da Effter Sagens Leylighed og Endre Knudssøns Egen bekiendelse; Att Saa som Endre Knudsen dend udstandene straff for tilforne paa adtschillige steder begangne tyfuerie v-agtit hafuer forbigaaed: I det , effter at hand til Compagniet igien var antaget, bortrømt, igien paagrebet, og paa Bergenhuus festning med Jern om lifuet, hender og føder Sluttet og fengslet, Jernet brøt, fengslet undviget, og om Nattetide Hans Kongl: Mayts festnings Wolde offuersprunget, og atter bort rømbt: der effter hand straxen med offentlig tromeslag er vorden indkaldet, dog ey før tilstede kommen førend hand - 7 Miille Norden Bergen udj

Gullens Schibbr: atter i offentlig tyffuerie er blefuen paagreben: = Sententionerer der fore dend Høyloflig Krigs Session, Att indbemelte Endre Knudsen Lysewold for saadane sine baade forige og seeniste begangne tyfuerie, saa vell som hans Mayts Wolde at ofuerspringe, Jernet at bryde og fengslet undløbe og bortrømme, effter allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler - Nemblig dend = 25. = 61 og = 91. Att miste liffuet udj Gallien ved en striche; og dett paa Rettens Wegne

Bergenhuuhs d: 1 Augustj Anno 1685

Anno 1686; dend 7 Aprilis Efter Welbaarne Hr: obrist og Commendants befall Er holden stand Ret ofuer en Guarnisons Soldat nafnlig Hans Hansen Christiania paa bergenhuus, Huilchen blef offuer (bevist), nogle Støche (Ruhler) af festningen at hafue bortstaalet;

huor udj præsiderede;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,

Leutnant, Søren Stundt

Fendrich Tomas Huidtfelt,

126

2de Sergianter:

2de Corporaler:

2de Gefridere:

2de Geemene:

2de Gemeene Voterer

At løbe Spidsroden 12 Gange Efftersom Hand sig Grofulig imod Krigs Articulerne Hafuer forseett,

2de Gefridere Voterer

Bør miste Lifuet effter Krigs Articulernis till Hold;

2de Corporaler Votum

Efftersom Hand till forne ingen Sinde er blefuen tifuerj ofuer bevist, Condemneret till 4re gange at Løbe Spiidsroeden;

2de Sergianter Voterer

Som det Staalne goeds er till bage bragt og hand ej Vitterligt tifuerj till forne schall Hafue begaaet, Da Hand 5 gange at Løbe igiennem Spiidsroeden;

Leutnanten og Fendrichens Votum

Siden det er den Første gang hand i saadant Vitterligt (pexeret), altsaa Condemneret Spidsroeden 8 gange at løbe

Præses Votum

Effter Voris allernaadigst udgangne Krigsarticuler, Da burde hand at miste Lifuet, Mens Som det Staalne goeds er igien bragt, og hand er en ong frj Karll, Till med i fredstiide, saa og frj for aabenbare tifuerj at vere offuer bevist till forne, Huor fore hand for saadan hans begangne faut till Spidsroeden er dømbt, 6: gange igiennem det hell Guarnisons Compagnie at Løbe, Andr till Exempel og af styr, og Det paa Rettens Vegne; Bergenhuus ut Supra; Testerer;

Anno 1687; dend 31: Januarj Effter Høyedle og Velbaarne Hr: obrist og Comandant, Willem Cucherons, order, er forhør holden ofuer tuende aresterede Soldater af Guarnisonen /: som til forne Insolentien begaaet hafuer /: Nafnlig Ifuer Bache, og Hans Joensen, og nu er Vorden beschyldet og angifuen, at de udj en boe i (Sandrigen) som Jahn Lampe og Hennrich Jansen til hørne schulle hafue indbrød, den tørge liuge og trj huder udstaaet, og till aalefioren udført, derpaa den (bleet) klipperne en og anden steds udlagt,

127

Huilche Effter angifuelsen er Vorden befunden og till ejermanden igienlevert vdj same tiufuerie er beschyldet Tostein Olsen Christiania, som allerede fra Compagniet er bortRømbt, sambt Peder Brynielsen som strax effter angifuelsen er Vorden Aresteret, og nu tillige med de der var for Retten till bem: tiufuerj schall Suare; Retten Administre presiderede;

Capitain Hans philip von Birchefelt

Støch Leutnant, Christopher Clausen

Leutnant, Søren Studt,

Fendrich Tomas Huidfelt

For Retten blef Ifuer Bache Indfordret, og foreholdet siin Rette Sandheed at bekiende af huad Aarsage, hand Saaledis Kongl= Mats underSaatter bestieller, om hand iche hafuer hørt artichlerne Veret forelest, saavel Soret Hans Kongl: Mat en Æd, at hans Kongl: Mat schade i alle maader af yderste formue schulle hindre og afverge, Saavelsom hans underSaatter;

Respond= Kand ej negte at hand ioe nochsom hafr: hørt og forstaaet, artichlerne saa og Soret Hans Mat Sambt at sine officerer Veret

Advart at hand sig for saadanne og andre insolentien schulde vogte og tage Vare; maa bekiende hand udj tillagde tiufuerie er schyldig, mens der till af den bortrømbte Tostein Olson at vere forled Og ej nogen fredudj 14 dagers tiid till forne for hannem kunde minde, førend hand udj hans begiering motte Sambtøche,

Videre blef tillspurt om hand iche hafde nøedt sin fulde Tragtament som Kongl: Mat Reglement Hannem till Holded

Responde Kand ej Negere at huis hannem naadigst er tillagt; Ioe i alle maader minste med meste hafuer bekomet, Saa hand af dets Aarsage ingen føye hafuer hafft till saadanne Insolensien at begaae;

Dernest tilspurt huem af dennem bemelte oxehuder till aalefioren udførde sambt om bønderne der paa steeden boende, derom noget var Vitterligt,

Respond= bekiender at hand tillige med Hans Joensen huderne der henførte, og i klipperne henlagt, Mens gansche negter at bønderne ej det Ringeste der om var bevust Langt mindre med dennem talt, eller till forne i noch en Maade hafuer hafft omgiengelse,

Sammeledis blef tilspurt, da hand af Capitainen

128

Iseniste forhør blef formanet, om hand noget om dette tiifuerie var bevist da det at bekiende, mens den tiid, med mange forbandelser sig undslang

Respond= Forgifuer det ej torde aabenbare for den bortRømbte Tostein Olsen, som hannem og de andre hafde truet og paa Lifuet (undsagt), om de det aabenbarede,

Effter videre tillspørgelse ved sig ej meere undschyldning, mens beder ydmygst om naade;

Blef saa afviist og Hans Joensen indkaldet som i lige maade blef Examinerit, om hand iche hafuer Soret Hans Kongl: Mats Saa og hørt Artichlerne, at vere forelest, og siden af officererne veret advaret, at hand sig for saadant schulle Vogte huilchet det samme ej kand Negere; Mens bekiender udj tillagde tiufverie at vere schyldig, og dertil af Tostein Olsen, forført Kand ej heller negte, at hand jo i alle maader sin fulde Tractament efter Reglementet Hafuer nøet og bekommet; bekiender og at hafue med Ifuer Bache henført (bondens) Huder till aalefioeren

Negerer at bynderne der paa steeden, derom ej i Ringeste maade vaar bevust, Langt mindre med dennem noget til forne hafuer haft at bestille, at hand denne sin gierning for seniste forhør negtet Var formedelst Tostein Olsens trudseler, Ved ej heller Videre undschyldning mens beder om en naadig pardoen;

Ydermeere blef Peder Brynielsen indkaldet og for Retten tillspurt, huorledis hand till Saadant tifuerj er kommen, og huad hanem der till hafuer foraarsaget, om hand iche sin tilagde tragtament fuldkomligen niuder, Som andre hans Camerater, disligeste om hand iche hafuer Soret Hans Kongl= Mats en Æd, hørt artichlerne at vere forklaret, huilchet altsammen hand ej kand negte; Mens bekiender at Tostien Olsen kom till hann: om natten, og befalde da at hand schulde hann: følge Corporalschabet at visitere, huilchet hand giorde da de i lille Sandvigen henkom forefandt hand her Iver Bache og Hans Joensen som ville udroe og fische, saa roede hand der igien til landet, huor de siden med Same baad effter hans anvisning till store Sandvigen

129

Henroede, der opgich Tostein till en boe og døren opbrøtte, og udkaste bemelte huder Som hand de andre i baaden nedRegte, og Iver med hans till aalefioren udførte; Bekiender at hand tillige med de andre ej det Ringeste hafuer rørdt og ej flere at vere udstaalen, end nu befunden er som till ejermanden igien er leveret Ved sig ej nogen meer undschyldning mens beder om naade og lidelig straff;

Det dette Saaledis for retten effter flittig Examination at vere bemte delinquenters bekiendelse;

Bergenhuus ut supra Testerer;

Anno 1687: Dend 16: Februari Er effter høyedle og Velbaarne Hr: obriste og Comandant Willem Cucherons anordning Retten dministrerit ofr: de Aresterede Soldater af Guarnisons Compt: Nafnl: Ifuer Bache, Hans Jonsen og Peder Brynielsen;

Saavel og Tostein Olsen Christiania som fra Compagniet er bortRømbt, og Huers sambl= effter forhengaaende Examination, forhør og egen bekiendelse, tiufuerie begaaet, Rettens Cession effter følgende; præses;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,

Leutnanter Christopher Clausen

Jocob Christensen

Fendrich Anthony Goldbach

Hendrich (Biened)

Sergianter Johannis nielsen

Peder Mogensen

Corporaler Ole Gundersen

Lars Larsen

Gefridere Benders Colbentsen

Erich Larsen

Gemene Gregorich Justiensen

Ole Erichsen Indermulen

Effter at Æden Liudelig blef oplæst som og Sambtlige Corporlig aflagde blef Parterne for Retten indfordret, huor da af andklagerne ingen møtte, mens effterfølgende

130

Inleg blef indgifuet Saaledis Liudende;

Høyedle og Welb: Hr: obrist og Comandt: Willem Cucheron Sambt; Veledle og Velbr Hr: Capitain von Birchenfelt,

Dj underschrefne betachet tiennstschyldigst formedelst den store behielpning, till Vors Huders igien erlangelse, som Vi schyldigst Vill vide at erkiende, og forblife Høyedle og Velbr Hr: obrist og Comandant, Sambt Veledle og velbr Hr: Capitans tiennstschyldigste tiennere

Bergen d 31: Jan: an: 1687; Johan CampeVol Christensen

Henrich Jans:

Videre blef de 3de Delinquenter deris forige bekiendelse dend: forelest huilchet de Saaledis tillstoed og yderligen effter tillspørgelse ellers indtet till befrielse Kunde fremføre, allene beder om naade og iche Rettere;

Sammeledis paaraabt Tostein Olsen Christiania mens ingen paa hans vegne møtte, huilchen ej allene forhen fra Compt: veret bortRømbt og igien ertappet, som og formedelst begangne graafue tyfuerie effter en KrigsRetts Kiendelse till galgen blefuen Dømbt huorpaa hand effter høyKongelig naade paa sin Condition med spisroeden blef pardonneret, at saa frembt hand i Ringeste maader frembdelid udj slige gierninger blef befunden da ingen (ald) naade hans forige straff at aaben staae, saa og med nu autor, till dette begangne tyfuerie Veret, boden opbrut, og de andre med sig schall hafue forført, der offuer nu atter fra Compag: bortRømbt, huorfore hand allerede 2de gang Ved offentlig tromslag er Vorden Citeret; Blef saa af vist og Vottare Saaledes faldne;

Gemene voterer

At saasom Ifuer Bache og Hans Jonsen iche alleiniste udj dette thiufuerie er befunden mens og effter bekiendelse veret paa Daniel Volpmands gaard, der og schade paa et Huus tillføyet, da for saadanne deris Store forseelser huer :7: gange Peder Brynielsen, som ej første gang med Par: 5= gange at løbe Spiedsroden igiennem Guarnisons Compagniet;

131

Mens Tostein Olsen som tilforne hafuer Rømbt fra sin (fænet) dereffter udj store Tyfuerie ladet sig befunden Derfore till Galgen Dømbt, mens af Kongl: Naade pardoneret, nu atter autor till dette tiufuerie, og derfore nortRømbt huorfore hand med offentlige Tromslag Citerit sig at indstille, mens ej Ladet sig finde Da Dømbt Hand huor hand (betrædis) at miiste sicht lif udj galgen med en Striche, imidlertiid Hans Naffne at beslaaes opaa gallgen;

Gefridernis votum

Saasom Ifuer og Hans iche alleene udj dette Tifuerie befundis mens end og at hafue veret med paa Daniel Volpmands gaard, der et huus Spolleret, Da dømer de dennem huer 8 gange og Peder Brynielsen: 6 gange at løbe igiennem spiedsroeden her ved Compagniet, Mens Tostein Olsen Christiania fore som ej effter offentl: Citering hafr: Ladet sig finde, galgen at hafue fortienit og som hand gansche ude blefr: hans nafn at anslaaes paa galgen;

Corporalernis votum

De 3de som lige udj Tiufueriet er befundne Dømmis til gadeløb huer 7 gange igiennem Guarnisons Compagniet, og Tostein Olsens Nafn paa galgen at anslaes effter dj hand baade rømbt Og stallet til forne till med effter lofflige stefnemaal ej møtte;

Sergianternis votum

Som de lige sig effter egen bekiendelse imod Hans Mat 25 articul hafuer forseet Dog Cosidererede at ejermanden sit frastaalne igien hafuer bekommet, Da Kiendes de huer 5 gange at løbe igiennem spiedsroeden, og (Tollif) Olsen om tilstede Var at henge mens nu hans nafn opaa galgen at anslaes;

Fendrichs vota

Efftersom Ifuer Bache og Hans Joensen self bekiender at hafue medveret udj dette Tiufuerie, og till forne forseelse begaaet paa et huus som de hafuer Spoleret og en deel bord Ville afsteele, Da som de der huderne hafr: mist deris igien hafuer bekomet, Som af egen bekiendelse erseet, Da dømis heur 7 gange at Løbe Spidsroeden - mens Peder Brynielsen som ej tillforn Tiufuerje er offuerbevist, og sig nu ladet forlede, till dette, bør løbe gange

132

Og som Tostein Olsen befindes hafuet mand for dette tyfuerie at hafue veret, Till huilchen ende hand er Rømbt og ej effter Loflig Varsell Vil lade sig indfinde, Da dømis hans nafn til galgen at anslaes og huor hand Kund paa(begrifes) da at døe med striche udj gallgen;

Leut: nant: votta;

Effter bemelte Delinguenters egen bekiendelse befindes at de till Dette tiufuerie Ved Dend bortRømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, og som till Hielpere pachbode de 43 oxehueder at udtage medveret, Som og Videre till fordølning dem har udført at bevare, der effter de 2de Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde staaende huus atter Hendragen, Der deels bordene Afbrut og bortført Huilchet imod hans Kongl: Mat allernaadt Krigs artichul =25 Capitul Ilde er øffuet, Da i Henseende at same stallende Koster eyermanden igienn tilbage er forschaffet og till fulde Restituheret Tillmed ej udj Saadan (faurefundne), Og der fore nu allerede en Maanets Tid veret aresteret, Kiendes for deris Grofue forselser, at Iver Bache og Hans Joensen schall Løbe 7 gange, Peder Brynjelsen som

Første gang med Var 5 gange at Løbe gadeLøb igiennem Guarnisons Compagniet, Mens den bortRømbte Tostein Olsen, som effter offentl: Citation sig ej Vilde indfinde, Da effter den 61 Artichuls formeld, indtill hand den 3 gang er Coteret med en 14 Dages opsigelse bør hafue

Endelige Domb;

Udj denne Sag som beklagere Velforneme mend S: Daniel Volpmand Johan Lampe Paull Christensen og Heinrich Jos: paa den … og Contra fornemelte 3de Soldahtere Nafnl: Ifuer Bache, Hans Joensen, og Peder Brynjelsen paa den andre Side, Er effter dessem flittige offuerveielse, og Delinquenternis egen bekiendelse Ved foregaaende Examination og forhøre befunden at de till dette Tiufuerie, af den bortRømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, medhielper veret pachboden at aabne, og De 43: huder udtaget, som og Videre Dem till bevaring udj aalefioren udført: Der effter de 2de Soldater Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde huus Paa et lidet plads atter hendragen, Der deells Border afBrut Huilchet Huerken af uvidenschab, eller nøed af

133

Dennem foretaget, siden de aldelis intet udj Saamaade till befrielse Kand foreVende, mens Der om hans Mat (allern) udgangne articuls formeld offte hørt saa vell deris tillagde (Verplegnung) rigtig nøet huorfore de imod Høyeste bem: Krigs articuler 25 poest grofuelig Handlet, Da i henseende Same afstaalne Huder igien tillbage er forschafet saa eiermendene der offuer ej i ringeste tienere till hafuer de nu haft 4 ugers tiid med haard arest veret Belat, og ey tilforne med slige insolentien befundne huor fore denne Krigs forordnede Cession for Ret Kiender, for deris grofue forseelser at Iver Bache og Hans Joensen schall løbe 7 gange og Peder Brynielsen, som første gang med Vaar :5: gange gadeløb igiennem Guarnisons Compagniet mens dend bortRømbte Tostein Ols: Christiania effter at hand allerede 2de gange Ved offentlig tromeslag er Vorden Citeret, sig ej for Retten, eller til hans fahne har indfundet tagis der med indtil 3de gang indkaldinger (der) er schied effter d 61 articuls formeld, med nu 14 dagers opsættelse, og da endelige Dom at gaa

Dette Saaledis Paa Rettens Vegne

Birchenfelt

Anno 1687: dend 12: Maj Effter VelEdle og Velbaarne Hr: obr: og Commandant, Willem Cucherons befall er Krigsforhøer, andordnet og holdet, angaaende den Sag som er falden imellem Kongl: Mat Conficat: forpagter Jens Fog, og Hr: Matias von Tachen, og dertill Varsel gifuet effter følgende, Videre Capitain Gillius Ettersen, feuervercher Joest Henningsen, Mr Boj von Bolten, Henrich Clausen, Johannis Friis, Niels Teuesen, og Benjamind Petters: Deris Sandhed at viidne, Huis dennem er Vitterlig udj denne Sag, og præsiderede som præses i denne Sags forhør

Capitain Hans philip von Birchenfelt;

Leutnant, Iver Cucheron;

Fendrich Tomas Huidfelt;

Effter gifuen Varsel Comparerede paa Confischations forpagterens vegne (Celin Hoft) adsoren procurator her i Bergen, mens paa Hans von Vida eller broderens Vegne ingen Compareret, da paa det at Rettens administration Kunde hafue sin frembgang blef vidnerne foretagne, og først oplæst et schrifftlig begier af Confischations forpagteren Jens Fog, till Velbr Hr: obr og Comdt som er af effterfølgende Indhold;

Høyædle og Velr Hr obr: og Comandant, Willem Cucheron;

Efftersom ieg af (Bederfogden) Marchus Hansen nest forschieet = 7 Maj: paa Hans Kongl= Mat vegne er forkynt (vieslig) Arrest, som ieg og strax er,

134

Effter underd= schyldighed honoreret hafuer, angaaende dend Action imellem mig og H= Mattias von Tachen, for noget siden passeret, huor paa nu hans effterlatte slegt Hans von Vida og Jachob von Vida prætenderer, da som ieg og bemelte von Tachen same tiid Actionen Schieede strax blefue Venligen og Vel forligte, og nu til min Sags bestørchning behøffuis opliusning udj Sagen, Ti bedes ydmygeligst Eders Velbaarnheed Ville till stede og anordne et Krigsforhør motte holdes; huor da VelEdle Hr Støch Capitain Gillius Ettersen, motte Comparere, ædlig at forklare om hand iche hafuer seet H= Matias von Tachen paa gaden gaaende 14 dage effter at dend benefnte Action var passeret, og der hos retten tillspørgelse forklare, om hand iche af mange menischer hørt hafuer at Sagen Sametid actionen schede strax venlig og velforligt blef; Iligemaade, maatte Comparere Monsr Heinrich Miltau, og Edlig forklare om hand iche hafr seet bem= H= von Tachen nogen tiid der effter actionen vaer schied, baade udj VersHuusen og paa gaderne, Item motte og møde feltschier mr Boj von Bolten, ved Ed at bekreffte, om von Tachens Sygge og usunde legem, var iche aarsage Saared ulægelighed, og der hos forklare, om hand iche forend hand døde, Saaret kunde hafft Læget og heelet og huorleedis det forefantes, og om hand

Nogen klage, imidlertiid hand hannem Curerit, ofuer mig sin døed klagede, med vidne som hannem for Retten schall vorde tillspurt; ydermeere maatte og møde Johannes Friis, Niels Teuesen og Benjamind Pedersen Ædlig at forklare, om iche øyen-Siunligen Saae, at ieg og H= von Tachen, Straxen effter Actionen schieede blefue ved handerband Vennligen og Velforligte, og Huad ord der meer passerede, Till dend af Eders Vellbaarnhed berammede tiid, motte varsell gifues Hans von Vida eller broderen Jachob von Vida som med fuldmegtig udj Sagen, till Same tiid for Krigsretten personnlig at Comparere der mine prouf og vidne ved Ed at anhøre, huorved retten niuder sin fremgang og sit ubehindret Løb, Forblifuer Velbaarne Hr obristes Gunstige Assistent till Rettens størche huor effter mig et Krigsforhør motte udstædis Imidlertiid (Erøhmis) altiid Eders Velbaarnheed med Høyædle familie under Guds protction, og stedse forblifuer Eders Velbaarnheds: Tienstydmygste

Bergen Aresthuus d= 9 May 87; Jens Foug;

Derpaa indgaf Støch Capitainen Ettersen sit schrifftl: meldende; At ieg hafuer seet H= von Tachen paa gaden ungefær 14 dage effter at de med hin anden udj action schall hafue videre sig schall hafue tildraget dem imellem mig gansche uvidende, Ti ieg mig der effter ej den Ringeste tanche tache hafuer giort og det og det til bekrefftelse under min Egen hand

Bergen den 12 Maj 87; G. Ettersen

135

Iligemaade følger feuervercher Joest (Drunnberg) schrifftl: bekiendelse, Jeg underschrefne Joest Drunnberg bekiender udj ald Sannhed, at ieg for nogen tiid siden var udj Arent Toumesens Huus og da Kom der noget Klamerj imellem Confischations forpagteren Jens Foug, og nu H: Mattias von Tachen, angaaende nogen schieldsord behmelte Tachen sagde till fornefnde Fog, endschiønt Hand ved et andet bord i stuen udj Stillheed Saad, og ej von Tachen et ord tilltallede, dog udbrøed von Tachen uden nogen gifuen aarsage med en deel ufine ord, huorofuer de paa gulfuet fra bordene udkom, da Sagde meer bemelte von Tachen, at som betiente saadanne bestillinger var (schillmeie), Tj de Søgte effter meenischers ulyche Huorofuer Fog tog sin Stoch og slog hannem paa Hofuedet med, der effter var von Tachen med Mr Boj Lidet udj Køchenet, siden hand da igien indkom blef om forligelse talet, huorpaa omsider H= von Tachen og Jens Fog gafve huer andre deris Hender paa en venlig forlig drach derpaa med huer anden et glas vin og Sagde da von Tachen nu er alting forligt i alle maader, der med Sætte Confischations forpagteren sig ned hos H= von Tachen paa benchen, og da udj god forligelse med huer andre vare till Sammen, og hørde ieg siden ej det ringeste ord til uenigheed mens paa bege sider Venlig og Velforligt Saaledis til Sanheds bekrefftelse vere passeret og talt

Testerer ieg Velsædl: Ed: d 12 Maj 87;

Videre for retten fremlagde Mr Boj von Bolten Sit schrifftlige vidende;

Nach de malen von mir erfordret von immern gevesenes: numerheo, aber H= Patienten Mathias von Tachen Seiner Wonden halber kende, undt andtwort Zu geben, soe berichte fürss erste, Solche gewesen Zu seynn, an der (lichwersaiten) des haupt angefahr eines halben kleinen fingers Langins fleisch nicht das periera nium viel wej nigen das Cranium selbsten beruhend oder geblediret bej erstmahligen Verbindung, auch soe glich selbigen obent wir er verwundet wurde geschae; Keine sonderliche Verblutung soe eintsige suagheit Caussiren befunden fürs andes anLangend meinen Verbinden habe ich solches ohne eingige VerZumnis mit dazu dienlich und gebrauchlichen medicamenten fleisig abgehwartet, so das niemant auf mich klagen soel und so man dar an (sueiflen) beruffe ich mich auf dir beiden Hr Chirurgi soe mit allein gemelten patienten auf ordre Kl= Mat Hr Stochvagt im Leben sondern ach im todes mit allem Kleis gevisitiret, sondern auch, meinen Verbant unter schiedlige mahlen Zu gescaue dehenn man fragen Welche mein nachres hier Von berichtem Kømmen Drittens das auch dir Wunde nicht soe geschwinde heilen /: da sie doh schone meenn teihls geschlosen /: ist nicht irhe nehmblich der Wonden sondern des ungesunden Leihnans Scult gewesen, Velches der Hr Solten und medicus diesen orht soe gleich fals den H: Menschen in sein suachheit bedinet, auch, medicamenta Præschribiret bestere beser Vassen Zu Judiciren, Wiert Weissen disis aber Sage ich nah mahlen das (indkrendenseit) Ich den

136

H= menschen aufgevartet Ihne Fast niemahlen über nizige smertzen, seinets Haupt geklaget Zu haben, gehoset, auch ein der ganzen Zeit Keine Sumbtomata so die Vunde Cauhiren Ven normehn, dessen Zu feuntlichen antwort und Nach richt, B: von Bolten Chirurgus

Bergen dend 18: aprill: Anno 1687;

Ydermeere udj Rette Lagde Monsr Miltau sit vidende og melder

Ettersom Confischations forpagteren S= Jens Foug schrifftlig af min Velbaarne Hr obrist og Comandant Willem Cucheron hafuer Veret begierende at ieg matte tillholdis miin Sande Vidende om H= von Tachens Lefnet tillstand effter at de med en anden udj action schal vere geraaden at gifue beschrefuen /: huilchet og er schied /: da er ieg derom ej mer bevist end som følger, at hand siden dend tid paa gaden og for Verdshuuse af mig uden Ringeste øyensiunlig (brech) som før, er blefuen seet, mens Egentlige tiden huor Lenge, der effter mig gansche uvidende, Dette Saaledis udj ald Sandhed Vil ieg med æd bekreffte naar paaEschis Bergen, dend 12 Maj: 87, Testerer H: Clausen

Her hos følger Johannis Friisis schrifftl: berettning om dette, Saasom H= von Tachenog Jens Fog Vare udj Aarent Tønnesens Huus forsamlede, Da begiynder H: von Tachen

omsider da Jens Fog for døren ude var og schelde sigende at alle de som slige bestillinger forvaltet som hand hafde Vaare schielmere og tiufue, Tj de Søge folchets ruin og fordervelse, Og som dette Var talt trinner Fog ind om døren og spørger huad det Vare hand Sagde om hannem og de der Saadanne Conditioner opvartet, huortil hand Suarede, diserne orde er Som offuenmelt, huorpaa Jens Fog hafuede sin Stoch og slog hannem udj hofuedet, og er ered: von Tachen Same bekom, Sagde hand du slog som en erlig Karl, Og som hand og mr Boj de Lit udj Kiøchenet hafde veret, kom de begge ind igien, huor da de blefue venlige forligte med hande band Som ieg med ed bekreffter naar behøfuis Bergenhuus d= 12 Maj an 1687 J: Friis

Noch indgaf Niels Tuesen sit schrifftlige vidende

Bekiender Jeg underschr at hafue hørt at H: von Tachen Sagde om afftenen da hand i action med Jens Fog Kom, udj Arent Tønnesens huus, at hand var en schielm og alle de der betiente Saadanne bestillinger Ti de Søger mennischenes uløche og fordervelse disligeste hafuer ieg seet og hørt at Jens Fog og H: von Tachen same til blefue forligte med dog Jens Fog hannem

et Slag udj hofdet gaf, Som ieg med æd bekreffter naar paaeschis Bergen d 12 Maj 87

Niels Tuesen

137

Benjamind Peitersen paa Lige maade indgaf Sit Vidne Saaledis;

Bekiender Jeg underschrefne at dend action som imellem Confischations forpagteren og H: von Tachen er schieed hafuer sin oprindelse af H: von Tachen i det hand hafuer sagt at alle de Som saadanne bestillinger betienner vare schielmere og tiufue, Tj de Søgte folchtes uløche Huor paa hand af H: Faug blef slagen og da det schiede, sagde von Tachen Hand Slog som en Erlig Karll mens Lit der effter, dog Same afften dog Same afften effter at hand hafde Veret udj Kiøchenet med mr Boj blefue de forligte, og blef paa den tid ej videre talt som mig er bevist huilchet ieg med æd Vel erholde naar fordris B: d 12 Maj 87: B: Petersen

Effter at en huer hafde Indgifuet sit schrifftlige forbm: blef dennem tillspurt af Retten, om de, huis nu indgifuet er, om denne Sag, Vil med Høyeste Saligheds æd bekreffte og vedstaae, huortill de alle med hin anden Sagde Ja, det gierne kand og Vill naar paaEschis, Mens som ingen paa Hans von Vida eller broderen Jachob von Vidaes vegene for retten Comparerede de Indsteffnte proef at anhøre, Dog alligevel Jachob von Vida dagen til forne Louglig Varsell giffven var, og da Lofuede at en

Paa hans vegne schulle for retten Comparere, bem proef at anhøre, huilchet det effter iche schiede, blef derfore vidnerne, denne gang ej tilædtagen, mens till videre om fornøden giøris opSat;

Effter foregaaende holdet forhør, er atter i dag d 4 Juny effter WelEdle og Welbr: Hr: obrist og Comandant Willem Cucheronsbefalling, følgende paa høyanselige Rigens Citation indbemelte Vidne Ved Louglig Citation blefven foretagne og behørlig Exsaminerit Sambt og till Ædtagen Huor udj presiderede udj denne Sags forhør;

Capitain Birchenfelt

Leutnater Juen Cucheron

Jachoeb Christensen

Effter Høystbmnte udstede sigens Citations formeld, og der om till Vedkommende gifuen Varsell, som forbem paaKongl: Mat Confischations forpagter Jens Fougs vegne Comparede Chreir Hoff Sambt paa Monsr Jachob von Widaes Vegne Knud Jochomson, begge Ædsorne stads procuratores;

Paa ered: Kongl: Mats Confischat: forpagterens vegne blef fremblagt dend Høy Respective Rigens Citation Liudende Christian den fembte af Guds naade Konge til Danma:og Norge, de venders og gotters; …;

Høyst bemelte Hans Kongl: Mat Geheimeste Raad Stadtholder udj Norge, General feltmarschall og ober Cammerherre, Wldrich Friderich GeuldenLeu Herre til det Græfdømme Laurvigen og Hirdshærn Ridder

Hilser eder Manufactur forstander udj Bergen Jachob von Wida, med Gud Vidne at for mig Lader andrage Confis: forpagter udj BergenJens Foug, huorledis hand

138

Schall vere foraarsaget eder for det Louglige Krigsforhør at indsteffne Lade, endeel der førende Prouf till hans Sags opliusning imellem hannem og H: von Tachen at anhøre huilchen Sag Eders Broeder Hans von Wida hannem forsøger, og som i sids Leeden d: 9 May paa tinget et indleg udj Sagen paa eders broders vegne under eders egen hand indgaf Saa siunis hannem der udaf i broderens fuldmegtig udj Same Sag er, Da som i seniste d 12 Maj 87: Da Krigsforhør paa slottet effter Welbr obriste og Commandantens tillsigelse till eder og Vidnerne ej for Retten Ville Comparere Samme Vidner at anhøre, end dog i vare paa slottet, huor ofuer de ej deris Æd kunde aflegge mends ichun en huer sit schrifftlige viidne indgaf Ti er hand aarsaget Denne Stefning at udvirche Lade, paa det ingen Lenger prolangation eller udflugter udj Sagen schall schiee Derfore udj Høyst bemelte min allernaadst Arfueherre og Konges nafn Stefnis eder WelEdle Capitain Gillius Ettersen, Mandhafftige Joest Druenberg, Mr Boj von Balten, Heinrich Miltau, Johannis Fris, Niels Teudesen og Benjamin Pedersen til nestkommende d 4 Junj: om Morgenen Klochen 8te præsis for det Louglige Krigsforhør af Welbaarne H: obrist og Commandant Cucheron berammende udj egen Personer at møde og Der ædlig eders Vidne at tillstaa Som i seniste schrifftlig indgifuet hafuer St: Eders Jachob von Vivida uden nogen ombsueb eller udflugt udj egen Person at møde eller og en fuldmegtig

udj Sagen at beschiche Som vidnerne til den tiid og steed ahnhøre kand, Henseende i eder ved Sagen udj Eder Broder absents har giort (anhemnig), paa det ingen ophold til Rettens fortættelse schall schiee og at Vidnerne, daa endelig effter denne Stefnings indhold kand till Æedtagis og der effter af KrigsRettens Administrations et Louglig forhør udsteedes, (Ladendes) det ingenLunde Sambt under Lougens høyeste falsmaall, Acutum Bergen dend 20 May 1687;

An 87, dend 20 May er denne høyanseelige Rigens Citation anvist og Læst for alle indbemelte goedtfolchs deris Boepell i deris Egen paahør Disligeste Lest for Jachob von Widaes boepell i hans Kieristiis paahør og der af Copiæ meddelt, og leveret; Testerer: Christen Veiten, Heinrich Olsen Videre af Fogs fuldmegtig et indleg udj Rettelagt; HøyEdle og Welbr VelEdle og Velbr: Edle og Manhafftige; Cavaliers, Guds naade forønsches;

Saasom hans Høy Excells Høy Baarne Hr: Stadtolder og Generall Feltmarschall Wldrich Frederich GeuldenLeu, ved sin Høy Respective Citation hafuer Ladet stefne till idag dend 4: Junj for KrigsRetten at Comparere, Huis prouf og Vidner udj Same Høye Citation er indtagen i dend Sag imellem mig og H: Matias von Tachen, deris Corporlige Æed med opRachte fingre for Retten at afLegge og Jachob von Widae eller sin beschichede; fuldmegtig, samme prouf og Vidner at Anhøre, huor fore ieg er aller tienestl: paa Rettens Vegne begierende, at Velbemelte Cavaliers, Ville tydelige Æden ord fra ord for dennem opLæse, saa Velsom deris forige udj Rettegiuede bekiendelse

139

Og det ved Saligheds and bekreffte Saaledis som de med en goed Sambvittighed kand og vill vedstaa Sandt at vere, huor ved Retten niuder sin fremgang Og formoder dereffter af Krigsrettens Administratones et Lougligt og forsuarligt ædtagenforhør udsteedes huilchet tienner mig till min Rettmessige Sags udfør, befallen saa hen med Sambl: Rettens besidder dend troefaste Gud till beschiermelse; foreblifuer Høyedle og Welb: WelEdle og Welbr Edle og Mannhafftige Cavalairs tienstbered willigeste, Jens Fog Bergen Arresthuus d 4 Junj 1687;

Her hos følger H: von Widas menning af indhold,

Edle og Manhafftige Rettens betienter Till dend Høyanselige stefning underdt at Respectere, har ieg beordret Knud Jochomsen at suare og i min Broder Hans von Widas fraverelse at begiere at indstefnte Vidne heur i Særdelisheed motte forhøris og Exsamineris, :1: om de med en goed Samvittighed kand suerge at H: Matias von Tachen ej Klagede sig ofuer det Slag hand fich af Jens Foug, 2 Om de vare nerverende da Actionen schiede, 3 Om de kand negte at H: von Tachen døde med det Saar ulægt som hand fich af Jens Fog huilchet ieg og begierer at motte protucoleris, og huad derpaa Suaris med vidne for Retten paserer, motte paa forseglet papier med deris Jeg forblifven stedse deris Welvillige Jachob v: Wida Bergen d 4 Junj an 87;

Blef saa Widnisbiurdene (æeden) Tydelig forelæst der effter enhuer i Sær frembkaldet og effter forige schrifftl: indgifuende saavel effterfølgende 3de puncter flittig Examineret; 1: om H: von Tachen ej klagede sig ofr det slaug hand fich af Jens Fog; 2: Om de vare nerverende Da samme Action scieede, 3. Om de kand Negte at H: von Tachen med dito Saaer ulægt døde;

Huortill af en huer Saaledis blef suaret at ingenlunde anderleds derom er bevust, end huis de forhen indgiffuet Eller blef til for nefnde 3de puncter Suart som følger

Responde Støch Capitain Gilius Ettersen var ej hos da det schiede, ej heller noget om dend H: Maets dødsaarsage, siden hand sig dertil ingen tanche kunde giøre, Vitterligt

Feuervercher Druenborg var om dend første og 3de poest indtet bevust, mens dend 2de belangende, referer sig tilsit forige,

Mr Boj von Bolten beraabte sig til sit forige indgifuende som fornøylig og Sandfærdige tilkiendegifver om den 1: og 3 poster hans vidende, dend 2de viste hand ej noget til at suare

Heinrich Clausen Miltau viste ej videre til Sagen at Suare, end huad forhen af hann: schrifftlig var indgifuet,

Johannis Friis tillstoed at hand intet hørde H: von Tachen af det slag paa dend tid klagede sig Eller var hand fra første til sidste der herom den sidste post om hand intet videre,

Niels Teudsen var ej i stuen der fore ej viste videre der om at sige en førhen provet var;

Benjamind Peter: var udj stuen mens om dend 1ste og 3de post inttet bevist referer sig derfor til sit schrifftl: indleg huorpaa de Samblige deris Corporlige Æed

140

Med opragte fingre, afLagde Saa Sandt dennem Gud schall hielpe Hellige ord til Saligheed;

Begge parterne blef tillspurt om de noget videre kand hafue at prætandere, huortil de suarede nej Mens Paa begge sider dette schrifftlige begeret til Deris videre Rette paastand og Sagens nermere udfør; Saaledis effter flittig Examination for Retten at vere bekiendt; Testerer,

H: P. Birchenfelt, J: Cucheron, J: Christensen

ANNO 1688 d 19 Sept: Effter HøyÆdle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning er et Loflig Krigsforhør foretagen, mellum Seigr: Bastian Reimers og Secunde Lieut: Søfren Stud, angaaende nogen slagsmaal dennem imellum, med videre, hvor udj præsiderede

obristLieut: Waldois,

Assesorer,

Capitain Willem Cucheron,

Stoch Capit: Gillius Ettersen,

Lieutnant Daniel Anders:

Feindrich Andreas Guddag

Først blef oplest et indleg, af Bastian Reimers Contra Lieut: Stud, af Litere A:

HochEdle Gebohrner Gestrenges Hr: obrister undt Comendant Her Willem Cucheron

Das Führ gewalthätig überfal auf der gesten Lieut: Søfren Stud, an mir d 23: martj: abgewich tahes hat geübt, dasselbige habe ich Eure HochEdle Gestrengichkeit, damals sofort durch ein memorial gehorsamst Ertennen gegeben, Weilen aber gemelte Lieut. Stud, damahlen verreiste das er da für nicht gebüchelig, nach den Rechten hat angesehen konnen werden, nun aber sich wieder umb hier befindet, als wil Eure Hoch Edle Gebohrne gestrengk: solches gehoesambst Erinnert haben, das sie gelieben Wallen die Vorsohnung Zu thum, das genelter Lieut:Stut, für sathans seine im we antwortliche that, nach der Kønl: Krigsrecht møge angesehen, nemblig, nach dem = 28. Undt 30: articul wer de sathans beforderung der heilsame Justitiae Hochlig Zu rühmen wissen, mit gehoesambster bitte fremb befordrung, Weilen einer von der Zeugt, ein Seehfahrende, undt Steüer enau, ein Zeit lang, Wej gewest, nun aber alhier, Ins Kürtze aber wider verreisten Wirdt, unterd: verbleibe, Eren HochEdle Gestrengigkeit Gehoesamste Diener, Bastian Reimers, Bergen d 16 Sept: 1688

Der nest blef ermelte Reimers Schriftlige for set i Retten indlagt og oplest Lit: B:

WelEdle og Welbaarne Herrer welforordnede Rettens administratores, For Eder i goede Herrer, aarsages ieg nødvendig at andrage hvorledis Lieut: Søfren Stud, d: 23 Maj afvigte aar=1687 om afftenen ved, 10. Slet, paa fast (mordadische) viis, mig har angrebet, och paa en fri gade afronterit, hvis tildrageligheed forholder sig som effter følger,

141

Forbemelte afften klocken 10. Slet, Kom ieg gaaende fra min velforneme fetter Hr: Daniel Wolpmand og hafde min tiener gaaende hos mig, med en (fyr)løchte, da scheede det, at som ieg kom ned paa torfalmendingen, omtrent mit paa almendingen ofver Cornelis Gevers Huus, blef kast en stoer Steen ved min side, mig forbj, og i det same kom forbemelte Lieuts: hund, ansettendes paa mig, hvor ofver ieg og min tiener, saa os tilbage, men blef indted menische var, … ieg min tienner gaa fort, og da vj ginge fort, blef der Raabt, Hunsvot, … Hunsfot, og hørte ej da at der kom en offer os gaaende, ieg viste enda iche hvem det var, men gich lege frem min vej, dog blef ieg alt ydermeere, med forbemelte Scheldsord forfult, indtil ieg kom mstr: Frans Lachs kiørende forbj, da blef ieg stille staaende, tj ieg fornam at dend Person som schildte, kom mig nermere og hel nær, og da ieg vendte mig om, saa ieg det var Lieut: Stud, Jeg der fore, som iche aatog mig, de forberørte schieldsord, hilste til hans: og med høflighed spurte om hand ville gaa med mig, og lade sig betiene ved min løchte, men hand med u-manderlige ord adspurde mig hvem der kastede med Steen, ieg svarede hannemat ieg det iche viste, men formeente, hand kunde viide det bedre end ieg, efftersom hand kom effter mig paa gaden, da steenen var kasted ved min side, og ieg saa iche andre mennischer dend tiid paa gaden, uden min tiener som gich for mig med løchten, der paa sagde hand til mig, siger i at ieg har kasted Steen, da schal i (lyfve) som en Hunsvot, med fleere haanlige ord hand da talede, der imod bad ieg hannem, hand ville lade mig gaa min vej med fred paa en frj gade, og befalede min tiener at gaa fort med løchten, men Lieut: Stud (Contramanderede)

min befalning, og sagde, hand schulle staa stille med løchten, gref saa min perveqve af mit hofvet, og ref dend i støcher, ieg talede hannem atter til med høflighed, og Erindrede hannem, at ieg indted med hans: hafde at bestille, men formeente at niude fred paa en frj gade at gaa, og da loed hand mig min Synder Refne perveqve igien bekome, som ieg for kuld schyld satte paa mit hofvet, vilde saa hafve gaaet min Vej, og atter igien bad min tiener Gaa fort med løchten, men Lieut: Stud befalede atter min tiener at schulle staa, med vredachtige miner ville fatte mig an igien, hvilchet ieg afvergede, saa hand iche fich mig attaqverit, formeente og saa som tilforne at ieg burde niude fred paa gaden, derpaa uddrog hand da sin degen mod mig, og vilde mig paa lifvet, dets aarsage som ieg inted andet da hafde i henderne at verge mig med, kom Jeg unden, hans degen, og greb han om begge hans arme, holt ham saa fast, at hand imeden ieg holt, ingen schade kunde giøre mig, ihvor … hand vilde, hvilchet foraarsagede, at min tiener maatte raabe mord og gevalt, hvor paa nogle gotfolch udkom af deris Huuse, og saa hvorledis ieg hafde omfaunet ermelte Lieutenant, som stoed med sin blotte degen i haanden ofver mit hofvet, hvorfore da ieg saa at der kom folch omkring os, tog ieg tvende (dannede) mend til vidne, nemblig Nicolaus Low og Morten Schnel, som same med deris Corporlig æd, vil og kand testere, som af hos følgende Copie af deris attest er at fornemme, at hand som for bemelt stoed med sin blotte degen ofver mit hofvet, og der med loed hannem løes, og fich da først fred at gaa, min tiener Hendrig Rausch kand og med sin Corporlig æd forclare, at alting saaledis er tilgaaen og passerit, hvorfore, saa som ieg nu ved 22: aars tiid, mig her i Bergen har opholdet, og kand med dend

142

Fornemeste deel af Stadens indbyggere, som ieg kiender beviise, at ieg aldrig nogen ofverlast mod nogen, ved dag eller nat hafver øfvet, I dend sted forbemelte Studs umannerlige og u-sømelige bedriffter nogsom alle her i Staden er bekient, og hvis forbemelte Stud i saa maade mod mig, som ej mod nogen gevehr var forseet, paa en frj gade paa afftens tiid, uden nogen gifven aarsag har øfvet, ligner iche til nogen som giør Cavaliers profæhsion, som ieg og mindst af en som det prætenderer hafde formodet, og i hvorvel vj iche er af lige profehsion, saa er min ære mig ligesaa (vigtig) og æstimerer dend lige saa høit, som hand nogen sinde hans kand giøre, og som bemelte Lieut: Stud iche alleeniste sig saaledis har præstituerit og hafft i sinde imod mig det at øfve, som sigter meere til mord end til lifvet, og derved handlet imod dend æd hans Ko: mas: undersaatter at forsvare, og iche beleidige, saa tvifles ingenlunde, at Eders WelEdelheder, Ja der udj forseer, at mand hereffter kand niude fred, og som ieg denne ofver mig øfvede modvillighed, paa høyere steder aller underd: agter at andrage saa beder ieg at ermelte Lieut: Studs Person maatte imidlertiid med virchelig arrest forsichees, Jeg forblifver stedse, Eders welEdelheders tienstvilligste, Bergen d 19 Sept: ao: 88 Bastian Reimers,

Hvorpaa Lieut: Stud blef tilspurt, hvad hand imod, saadanne handl: tillagde øfvede wold, hafde at indføre, refererede sig til sit førige indgifvene, och at monsr: Reimers saadant schulle beviise, og blef Studs forsvar oplest Lit: C:

Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willum Cucheron,

Saasom fornemmis, at Bastian Reimers, hafver indgifvet en Klage ofver mig, at ieg ham d 23. Martj, om afftenen Klochen ved 10: paa fast mordadische viis har angrebet, og udj samme klage begieret, at min Person ved virchelig arrest maatte forsichris, saa hafde ieg mindst formodet, at hand schulle giort saa stoer vesen af indet, tj dend føye hand der til hafver, er saa liden, at alle gotfolch som det hørrer, kand med billighed holde det for barnachtig, at klage uden aarsage, Jeg kand med en goed samvittighed sige, og vil det og hermed bekreffte, at ieg iche har hafft i sinde, at Røre Bastian Reimers til onde i nogen maade, har ej heller huggen eller støt hannem, meget minder slaget eller lagt min haand paa hannem, Indstiller derfor til min høyEdle Hr: obristis høye fornufftige efftertenchende og ofverveielse, af hvad tyud og krafft Bastians klage er, og vil ieg hafve mig reserverit ved Low og Ret at søge Satisfaction hos hannem, for hans u-beviiselige tilleg, at ieg ham paa fast mordadische viis, schal hafve angrebet, og efftersom hand har giort sin beretning effter eget behag, om hvad ham schulle vere vederfaret, saa aarsages ieg at foredrage dessen rette beschaffenhed,

Som ieg kom gaaende fra en mine Wenner lige ret vej til mit Logement, og var komen paa waags almendingen, da blef der kast ved siden paa mig med steen, og saasom vel er vitterligt, hvorledis tvende Lieutenanter for faa aar siden, paa same gade blef ofverfalden og ilde medhandlede, saa kunde ieg ej andet indbilde mig, end at der var nogle

143

Som ville attaqvere mig, hvor fore ieg drog min Kaare ud, og kaste dend blot under min arm i meening at om nogen mig ville antaste, jeg da kunde vere bered at defendere og befrj mig fra schade, der ieg da gaaende min rette vej, paa dend ene siide langs almendingen i det same at Steenen var kast, saa mig om og sagde Hunsfot som kaster med Steen, blef ieg var en som gich med en løchte paa dend anden side paa almendingen, omtrent lige ofverfor mig, og som hand gich den same vej, som ieg, dog hver paa sin siide, samledis vj ved hiørnet, og effterdj ieg ingen anden saa eller fornam paa gaden, Spurde Jeg ham, om det var hannem der kasted med Steen, da løb hand strax til mig, og greb mig om begge mine armer, som ieg hafde lagt ofver mit brøst, og tieneren raabte mord, men som ieg da befant og kiendte, at det var Bastian Reimers, loed jeg mig gierne, med goed villie holde, tj Jeg vilde indted hafve med ham at giøre, men hand lagde haand paa mig, og ieg ej paa ham, uden tvifl tenchende at ieg vilde i fred med hannem, som var enist i mine tancher, tj der hand slog mig løs, gich vj siden fredelig hver til sit, men hafde Jeg vilt hannem noget ont, hand schulle vel ej kommet mig saa nær, Dette er saaledis i Sandhed, Wi for haabe at et saadant Spørsmaal, som ieg understoed at giøre til Bastian Reimers, iche kand hentydis til gierninger, paa fast mordadische viis, der ieg ham dog iche Rørte med haand eller waaben, men om hans pereuqve er falden af hans hofvet, i medens hand holt mig, det kand vel vere,

Tj baade min hat og pervuqve falt af mit hofvet, og hans tiener søgte mig det igien, og vj schiltis ad i venlighed, der fore komer det mig noget underligt for, og giør mig ret undt paa hans veigne, at hand har villet giøre sig self dend haanhed, at klage ofver u-faagen schade, som iche mend eller Karle vel anstaar, Jeg indstiller alting udj min Høitædle Hr: obristis Retsindige Censur, og formoder aller ydmygeligst, at findis u-schyldig i nogen fast mordadische gierning, eller andet strafverdigt, hvilchet Jeg med meere, som mig og en heel familiæ til forklaring udj Bastian Reimers klage findis indført, wil hafve forbeholden, og for blifver, Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Pligtschyldigste tienner S: Studte Bergen d 28 martj 1687

Der imod monsr: Reimers begierede dette motte opleses, under notarie publice haand 2de vidne Seib Lit: D: Contra Stud, Hvilchet instrument for vidnerne blef oplest,

Hans Ko: mas: til danmark: og norge Al: bestater notarius publi: I Bergen Niels Beugiøs her med for alle vitterligt, at anno … 1687: d 24 Martj. Comparerede for mig og effterschre: vidner, Hr: Bastian Reimers forneme handelsmand paa Conthoret i Jobsfioren, som gaf til kiende hvorledis hand afftenen tilforne, wed 10. Klocheslet hen paa Torfvet, ved ens: Frans Barbier hiørne, af Lieutenant Søfren Stud, paa Fiendtlig maade schulle vere attaqveret og angreben, saa hans tienner derofver, motte

144

Raabte mord; hvor udofver Nicolaus Low Manhafftig borger her i Bergen, og Struense Morten Schnel, udkom af deris Huus paa gaden, og saa at velbemelte Lieut: Stued stoed ofver ham, med sin blotte degen, da welbem: Reimers holte ham ofver armerne, at hand iche kunde kome til at beschadige ham; til det at Centituere, fremkalde meerbemelte Bastian Reimers forbem: 2de mend, Nicolaus Lou, og Morten Schnel, at ieg deris ord og widnisbyrd der om ville anhøre, og hannem et behørigt instrument informa pro bante der ofver meddeele; Svar paa bemelte 2de mænd /: prævia tamen decenti admenitione :/ videre, at da Bastians tiener Raabte mord, da kom de ud af døren; og saa at Lieut: Søfren Stud, stoed med sin blotte degen ofver Bastian, som holt ham om armerne, og da hand loed ham armerne løes, sagde Welbe: Bastian Reimers, I schal vere mine Vidner, at Jeg her paa mordadische viis er blefven ofverfalden, Ellers stoed Bastian Reimers tienner paa gaden, og hafde en optent løchte i haanden, dette sagde de sig med æd at ville forklare, hvor og naar paa eschedis, Til vitterlighed herom, at saaledis som forermelt, er passerit hafver ieg dette instrument sub manuet sigillo Notariatus udsted; ex: N: Beunius;

Herhos begierede monsr: Reimers, at et vidne motte tages af en som er hans tienner, og bar løchten dend afften for hannem Sub Lit: E:

WelEdle welbaarne og manhaffte herre, Welforordnede, at Administrere Retten; Jeg under Hr: Henrig Rausch, vil effter begiering i dag for Retten forklare, hvorledis Lieut: Søfren Stud d 23: Martj = 87 om afftenen Klochen 10: min herre paa frj gade ofverfalt, Saa er der om min ærklæring saaledis, same afften Klochen ved 10. Slet, gich min herre Bastian Reimers fra Hr: Daniel Wolpman, gich Jeg for Hans:med en oprettede Latterne, och som vj gich need ad torfalmendingen, og kom i mod Cornelius Gevers dør, blef os effter kasted, forbj voris siide med een stoer steen, Idet same kom en hund paa min herre anløbende, og falt hannem an, som det var forbj, og hunden løb sin vej, blef vj staaendis og saa os tilbage, mens blef ingen var, hvorpaa min herre sagde til mig, gach frem, med det same blef raabt Hunsfot, Hunsfot, mens vj gich vor vej, dend Person som os følgede med same schelsord, hunsfot, indtil vj neste: Frans Læchs Huus forbj var komen, der vj fornam, at dend effter os komende person nær hos os var, da blef min herre staaendis stille og ieg for hannem, da saa vj det at det var Liuet: Stuud som følgede os effter, da sagde min herre til hannem, Goed afften monsr: Stuud, vil hand lade liuse sig ham med min Latterne, mens hand der imod med mange schieldsord ofverfalt min Herre, og spurde, hvem kastede med steen, derpaa svarede min herre, at hand maasche viste saadant beder, effterdj hand bageffter,

145

Kom gaaendis, da Steenen blef kasted, og vj saa ingen, derpaa sagde bemelte Monsr Stuud Siger I Jeg hafver kasted, en Honsfot har kasted, og det med mange fleere schielsord, min Herre talede Høflig til hannem, at hand maatte lade hannem gaa, og befalede atter mig ieg schulde gaa fort, mens hand sagde ieg schulde staa, derpaa gref hand min herre effter hans hofvet, og Ref Parychen af hans hofvet, min herre talede hannem atter med høflighed til at hand ville gifve hannem hans Parych igien, som ogsaa schiede, derpaa talte min herre til mig Gach fort, jeg hafver med eder iche at giøre, Jeg formeener ieg hafver en frj gade til maa gaa, mens Lieut: sagde staa stille og ville derpaa tage fat paa min Herre, hvilchet min herre afvergede, derpaa tog hand effter sin Kaare, og drog dend paa min herre, Hvilchen indted hafde i Henderne, Greb hand Lieut: Stud under hans Kaare, og holt hannem fast, Jeg forferdis ofver dette, og Raabte ofver mord og gewalt, til nogle menischer kom af deris huuse ud løbendes, hvilche blef tagen til Vidne; Dette hafver ieg seet og hørt, hvilchet Jeg paa anfordring, med min Saligheds Æd vil Stadfeste, forblifr: Eders WelEdle aller tienstschyldigste tienner Bergen d 19 aug: ao:88: Henrig Rausch

Lieut: Stud formente, at Bastian Reimers tienner, som var en hos hannem, iche bør ansees for vidne med sin herre, der hos protesterit, at for indførte Bastian Reimers 2de vidne, ved indlagde notarj publice verch Lit: F: hafver beschylt Byefogden forseiglede verch udj Lit: E: indført, Hvilchet

Widnerne, og vedstoed, og ydermeere sagde, at dend eene mand Jan Dort, som for Ting (møed) i verchet er indført, ej dend tiid var paa tinget, Ej heller kunde de andet vidne end allereede ved notari publicie verch er bekient, og følger her notari publice verch at foranmelte Lit: F ord effter andet saaledis

Hans Ko: mas: til danmk: og Norge ex: bestalter notarius publ: I Bergen Nils Brun, giør hermed for alt vitterligt …: Christi 1687. d 7 april, Comparerede for mig, Hr: Bastian Reimers, Welforneme Handelsmand ved Contoret I Bergen, som ofverleverede mig et tingsvidne sub dato, 4 (Kujus), med reqvisition, at ieg det same, de tvende vedkomende vidner, Nemblig Nicolaus Lou, manhafftig Borger her ibo: og Strure mand Morten Sell, ville insinuere, og af dem forneme, om de det saaledis, hafver vidnet, og hannem deris svar derpaa schrifftlig igien meddeele, hvor effter Jeg strax udj 2de forneme mænd /: som vidner :/ Nemblig Caspar Jordan, og Jan Haselmand, begge mandhafftige Borgere her i Bergen, deris nerværelse, same forberbete Tingsvidner, forbemelte Nicolaus Lou og Morten Selt tilbørligen insinuerit, og lydeligen, saaviit der vedkom, ord effter andet forelæste, Hentil de svarede, de hafde ej saaledis vidnet, der var og meeretilsat, end deris vidnesbyrd hafver veret, som de naar af dem begieres, self ville forklare Til vitterlighed herom, at saaledis som ofver ermelt, er passerit, hafver ieg dette instrument, Sub manu et Sigills Notariatus udsted, ex: N: Brunius!

Vidnerne blefve tilspurt, om de det

146

Her for Retten med Eed vil bekreffte, hvis forhen, for notarius publ: og ellers af dennem self, som forermelt udj Retten har bekient, hvortil de goedvillig svarede Ja; blef saa Parterne udviist, og Eeden tagen; Lieutenant Stud, blef fremdelis anspurt, om hand meere Hafde at inggifve hvortil hand svarede ney, mens refererede sig til sit forige, hvorpaa forhøret blef slutted og underschrefven;

Bergenhuus anno et dio ut supra H: Jan Waldau W= Cucheron, G: Ettersen, Daniel Andersen, A: Gudding

Anno 1688: den= 19 September Effter HøyEdle og Welbaarne Hr: obriste og Commandant Willim Cucherons anordning, er it Lofligt Krigsforhør fortagen mellem S Bastian Reimers og Secunde Lieutn Søfren Studt, Angaaende nogen slagsmaal dennem imellem med vidner huorudj Præsiderede

obristLieut: J Valdau

Assessores;

Capitain Willum Cucheron

Capitain Gillius Ettersen,

Lieutent: Daniel Andersen,

Fendrick Anders Guddeng

Først blef oplest it Indleg af Bastian Rejmers Contra Lieut: Studt, af Indhold som følger,

Hoch Edelgebohrner gestrenger Hr: obrister undt Commandant Hr: Willum Cucheron,

Das führ gewalthätig überfall auf der gassen Lieut Søfren Stud, an mir d 23 Martj abgewuhen Jahris hat grübet

daselbiche habe ich Eure Hochedel gestrengigkeit, da Mahlen so fort durch mein Memorial gehoesambst erkennen gegeben, Wellen aber gemelter Lieut: Studt, da mahlen vor riste, das er da fuhr nicht gebürlich, nach und Rechten hat angesehen Keüre Werden, nun aber sich Wieder umb hier befindet, alss will Eure Hoch Edelgebohrne gestrengk: solchis gehoesambst Erinnert Haben, dass sie gelieben Wollen, die vorsehung Zu Tun, das gemeldter Lieut Studt, für sothanes seine unverantwortliche Tat; nacht der Konl: Krigs Recht miig angrefehen so tanne beforderung der Heilsame Justititziet Hochlich Zu rümen wissen, mit gehoesamster bitte nem beforderung, Weillen einer von der Zeuge, ein Sersfahner der nudt Stener mand eni Zeitlang, Weg gewest nun aber athier, des Kürtze aber wider Vorvissen Wirdt underdt: verbleibe Ewer Hoch Edel gestrenigkeit gehoesamster diener Bastian Reimers Bergen d= 8 Sept: Ao 1688:

Der nest blef ermelte Rejmers Schrifftlig forseet i Retten indlagt och oplest som Liuder saaledis:

Weledle og Welbaarne Herre, Welforordnede Rettens Administratoris,

For eder i gode Herrer, aarsagis Jeg Nødvendig at andrage huorledis Lieutn Søren Studt dend 23 Marty af Wigte aar =1687= om afftenen Wed 10 slet, paa fast Mordaische Wiis, mig har angrebit, og paa en frj gade afronterit, huis tildragelighed, sig forholder som folger; forbemelte afften Klochen =10 slet, kom Jeg gaaende fra min Welfornemme fetter H: Daniel Wolpmand og hafde min thienner gaaende for mig, med en tent Løchte da schiede det at som ieg kom ned paa torfalmendingen over Cornelis Gervers Huus, blef kast en stor steen ved min side mig forbj, og i det samme komb forbete Lieut: hund, ansettendis paa mig, huor ofuer Jeg og min tienner, saae os tilbage, men blef indtet Meriche var

147

thi bad Jeg min tienner gaa fort, og da wj ginge fort blef der raabt hunsvot, hunsuot, og hørte wj da at der kom en effter os gaaende, Jeg Widste enda iche huem det var men gich lige frem min Wey, dog blef ieg alt ydermeere med forbete Skieldsord forfuldt, indtil Jeg kom Mester Frans Lachs hiørne forbj, da blef jeg stille staaende, thj Jeg fornam at dend persohn som skieldte kom mig Nermere og heelnere, og da Jeg Wendte mig om, saae Jeg det var Lieut: Studt, Jeg der forre som iche antog mig de forberørte Scheil og ond, Hilsede til hannem og med høflighed spurdte om hand ville gaae med mig, og lade sig betienne af min Løchte men hand med v: mannerlige ord adspurde mig huem der kastede med steen, Jeg suarede hannem at ieg det iche Wiiste, men formeendte hand kunde Wide det bedre end Jeg efftersom hand kom effter mig paa gaden, da steenen blef kasted wed min side, og Jeg iche anden menischer dend tid paa gaden, vden min tienner, som gich for mig med Løchten, derpaa sagde hand til mig, siger i at Jeg hafuer kastid Steen, da schal i lyfve som en hunsvot med fleere haanlige ord, hand da tallede, der Imod bad Jeg hannem, hand wille lade mig gaae min Wege, med fred paa en frie gade, og befallede min tienner at gaae fort med Løchten, men Lieut: Stud Contramanderede min befalning, og sagde hand schulle staa stille med Løchten, Ref saa min peruequeaf mit hofuidt, og Ref dend i støcher, Jeg tallede hannem atter til med høflighed, og Erindrede hannem, at ieg indtet med hannem hafde at bestille, men formeente at niude fred paa en frj gade at gaae, og da lod hand mig min Sønder Refne perueqve igien bekomme, som Jeg for Kulds schyld satte paa mit hofuit, Wilde saa hafue gaait min Wey, og atter igien bad min Tienner gaae fort med Løchten, men Lieut: Stud befallede atter min thienner at schulle staae, med Wredagtige Minner, ville fatte mig an igien, huilchit Jeg afvergede saa hand iche fich mig attaqverit, formenet og saa som tilforne at Jeg burde niude fred paa gaden, derpaa vddrog hand

sin degen mod mig og wilde mig paa Lifuit, dets aarsage som Jeg Indtet andet da hsfde i henderne at werge mig med, kom ieg under hans degen, og greb ham om begge hans arme, holt ham saa fast, at hand imeden ieg holt Ingen schade kunde giøre mig, i huor gierne hand wille; huilchit foraarsagede at min thienner maatte raabe, Mord og gewalt; huorpaa nogle gotfolch udkom af deris huuse, og saae huorledis Jeg hafde omfaunet ermelte Lieut: som stod med sin blotte degen i haanden ofuer mit hoved, huor forre da ieg saae at der kom folch omkring os, tog Jeg twende danne mend til wine, Nemblig Nicolaus Low og Morten Schneel, som samme med deris Corporlig æd, wil og kand Testere, som af hos følgende Copie af deris attest er at fornemme, at hand som forbemelt stoed med sin blotte degen ofuer mit hoved, og der med lod Jeg hann: løs, og fich da først fred at gaae, min thienner Hendrik Rausch kand og med sin Corporlig æd forklare, at alting saaledis er tilgaaen og passerit, huor forre saa som Jeg nu ved 22 aar aarstid, mig her i Bergen har opholdit og kand med dend fornembste deel af stadens Indbyggere som Jeg kiender, beviise at Jeg aldrig nogen ofuerlast mod nogen, wed dag eller Nat hafuer øfuet, I dend sted for ermelte Studs umannerlige og usømmelige bedriffter noch som alle her i staden er bekient, og huis forbete Stud i saa maader mod mig, som ej med nogen gewehr var forseet, paa en frie gade paa Afftens tide, vden nogen gifuen aarsag har øfvit, ligner iche til nogen som giør Cavaliers profehsion, som Jeg og Minst af en som det pretenderer hafde formodet, og I huor Wel vj iche er af lige profehsion, saa er min ærre mig lige saa kier, og Estimerer dend lige saa høyt som hand nogen sinde hans kand giøre, og som bemelte Lieutnant Studt, iche alleeniste tid saaledis har prestituerit, og hafft i sinde imod mig det at øfve som sigter meere til Mord end til Lifuet, og der Med handlet imot dend æd hans Ko: Mas: vndersaatter at forsuare

148

Og iche belejdige, saa tuifles Ingenlude, at Eders Weledelheder, Joe der vdj for …, at Mand hereffter kand Niude gaden fred, og som Jeg denne ofuer mig øfuede modvillighed, paa høyere steder, aller underdanigste agter at andrage, saa beder Jeg at Ermelte Lieutn: Studs Person, motte Imidlertid med Wirkelig Arrest, forsichris, Jeg forblifuer stedse Eders Weledlheders tienistwilligste Bastian Reimers Bergen d = 19 Sept: 1688:

Huorpaa Lieut: Studt blef tilspurdt huad hand Imod saadanne hannem tillagde øfuede Wold hafde at Indførre, Respond: Refererede sig til sit førige Indgifuen, og at Monsr Reimers saadant schulle bewiise, og blef Studs forsuar oplest som er af effterfølgende Indhold,

Høyedle og Welbaarne Hr: obrist og Commandant Willum Cucheron

Saasom fornehmis at Bastian Rejmers hafr: indgifuit en klage ofuer mig, at Jeg ham dend = 23 Martj om afftenen wed= 10 paa fast Mordadische wiis har angrebit, og udj samme klage begiert, at min Person ved wirchelig Arrest motte forsichris, saa hafde Jeg mindst formodit, at hand schulle giort saa stor vessen af Indtet, Tj dend føye hand der til hafuer er saa liden at alle gotfolch som det hørre, kand med billighed holde det for barnagtig at klage uden aarsage, Jeg kand med en god Samvittighed sige, og vil det og her med bekreffte, at ieg iche har hafft i sinde, at Rørre Bastian Rejmers til onde i nogen maade, har ey heller lagt min haand paa hannem, Indstiller derfore till min høyedle Hr: obristis høye fornufftige efftertenchende og ofuerwejelse, af huad fynd og krafft Bastians klage er,

Og vil Jeg mig have Reserverit ved Laug og Ret at søge Satisfaction hos hannem for hands v-bevislige tillæg at Jeg ham paa fast Mordadische wiis schal hafue angrebit Og efftersom hand giort sin beretning effter egit behang, om huad ham schulle werre wederfarit, saa aarsagis Jeg at forredrage dessen Rete beschaffenhed,

Som Jeg kom gaaende fra en af mine wenner, lige ret wey til mit Logement, og waar kommen til Waagsalmendingen da blef der kast wed siden paa mig med steen, og saa som wel er witterligt, huorledis tuende Lieutenanter for faae aar siden, paa samme gade blef ofuerfalden og Ilde medhanked, saa kunde Jeg ejandit Indbilde mig, end at der war nogle som wihle Attaqvere mig, huorforre Jeg drog min Kaare ud, og kaste dend blot under min arm i Werning at om nogen wille antaste, Jeg da kunde werre bereed at defendere og befrj mig fra schade, der Jeg da gaaende min Rette Wej, paa dend Eenne side langs Almendingen, i det samme at steenen var kast, saae mig om og sagde, hunsfot som kaster med steen, blef Jeg war en som gich med en Løchte paa dend anden side paa Almendingen, omtrent lige ofuer for mig, og som hand gich dend samme wey som Jeg, dog huer paa sin side, samledis wj wed hiørnet, og Effterdj Jeg Ingen anden saae eller fornam paa gaden spurde Jeg ham, om det var hannem der kasted med steen, da løb hand strax til mig og Greb mig om begge mine arme, som Jeg hafde lagt ofuer mit brøst, og tienneren robte Mord, mens som Jeg da befandt og kiendte at det var Bastian Rejmers, lod ieg mig gierne med god willie holde, Tj Jeg ville Indtet hafue med ham at giøre, men hand lagde haand paa mig, og ieg ej paa ham, uden tuifl tenchende at ieg wilde i fred med hann: som war mindst i mine tancher, Tj der hand slog mig løs gich vj siden fredelig huer til sit, mens hafde Jeg wilt ham nogit ont, hand schulle vel ej kommit mig saa nær

149

Dette er saaledis i sandhed, Vil forhaabe at it saadant Spørsmaal, som Jeg mig Vnderstoed at giøre til Bastian Rejmers iche kand hentydis til gierninger, paa fast Mordadische Wiis, der Jeg ham dog iche Rørde med haand eller Waaben, Mens om hans pereuque er falden af hans hoved i medens hand holt mig, det kand vel werre, thj baade min hat og pareucue falt af mit hovit, og hans tienner søgte mig det igien, og wj schildtis ad i Wennlighed, der forre kommer det mig nogit vnderligt for og giør mig Ret ont paa hans weigne, at hand har villet giørre sig self dend haandhed, at klage ofuer v:fangen schade, som iche mend eller karle vel anstaar, Jeg Indstiller alting udj min Hr obristis Retsindige Sensur, og formoder aller ydmygeligst, at findis v:schyldig i nogen fast Mordadisch gierning eller andit strafverdigt, huilchit ieg med meere, som mig (og) En heel familie til forklaring udj Bastian Rejmers klage findis Indført, vil hafue forbeholden … forblifuer høyEdle og Welbaarne Hr obrist og Commandant pligtschyldige tienner Bergen den = 28 Martj Anno 1687: S Studt

Der Imod Monsr Reimmers begierede dete (møte) oplesis under notarje publicie haand 2de Vidner Contra Studt huilchit instrument, for Widnerne blef oplest,

Hans Kongl: Mayts til Danmarch og Norge ex, bestalte notarius public: I Bergen Niels Brun giør her med for alle Witterligt, at Anno Christj = 1687: d= 4 Martj Comparerede for mig, og Effterschreffne widner Hr Bastian Rejmers, fornemme handelsmand paa Contoret i Jobsfioren, som, som gaf til kiende huorledis hand afftenen tilforne Ved 10 Klocheslet, hen paa torfuit ved Mr Frans barbiers hiørne, af Lieutnant Søfren Studt paa

fiendtlig maade schulle werre Attaqverit og angreben, saa hans thienner der ofuer motte Raabe Mord, huorudof: Nicolaus Laug wohn hafftige borger her i Bergen, og Styrman Morten Shneel udkom af deris huus paa gaden, og saa at welbe: Lieut: Studt, stod Ofuer ham med sin blotte degen, da Welbete Rejmers holt ham ofuer armene at hand iche kunde komme til at beschadige ham, Til det at Certificere, frembkaldte meer bem Bastian Rejmers for bete 2de Mend, Nicolaus Louu og Morten Schneel, at Jeg deris ord og widnisbyrd der om ville anhørre, og hannem it behørigt jnstrument in forma probanta der ofuer meddeelle, huor paa bete tuende mænd /: præria tanem decenti admonitione :/ Widnede, at da Bastians Tienner robte mord, da kom de ud af dørren, og saa at Lieut: Søfren Stud stod med sin blotte degen ofuer Bastian som holt ham om armene, og hand lod armene løs sagde welbete Bastian Rejmers i schal verre mine widner, at Jeg her paa Mordadische wiis er bleffuen ofuerfalden, ellers stod Bastian Rejmers tienner paa gaden, og hafde en optent Løchte i haanden, dette sagde de sig med æd at wille forklare, huor og Naar paa Eschis, til witterlighed her om, at saaledis som forermeldt, er passerit hafuer Jeg dette jnstrument, Submanu et Sigillo notarius vdsted,

N Brunius,

Der hos begierrede Monsr Reimers at et widne motte tagis af en som er hans tienner, og bar Løchten dend afften for hannem, som liuder

WelEdle Welbaarne og Manhafftige herrer Velforordnede at Administrere Retten

Jeg vnderschrefne Henrig Rausch Vil effter begiering

150

I dag for Retten forclare huorledis Lieut: Søfren Studt d= 23 Marty = 87: om Afftenen Klochen 10, min herre paa frj gade ofuerfalt, Saa er der om min Erklering saaledis, Samme afften Klochen wed 10 slet gich min herre Bastian Rejmers fra Hr Daniel Wolpman, gich Jeg for hannem med en oprettede Latterne, og som wj gich nedad torfaldmendingen, og kom Imod Cornelius Gievers dør, blef os effter kastid forbj woris side med en stor steen, i det samme kom en hund paa min herre anløbendis, og falt hannem an, som det war forbj og hunden løb sin wej blef wj staaende og saae os til bagers, mens blef ingen war, huor paa min herre sagde til mig gach frem, med det samme blef raabt hundsvot hundsfot, mens wj gich wor wey, dend Person som os følgede med samme schieldsord, hundsfot indtil wj Mestr Frans Luhs huus forbj war kommen, der wj fornam at dend effter os kommende Persohn ver hos os veg da blef min herre staaende stille, og Jeg for hannem, da saae wj det at det var Lieut: Studt, som følgede os effter, da sagde min herre til hannem, goed afften Monsr Stud, Vil hand lade lusse sig hiem med min Latterne, Mens hand der imod med Mange skieldsord ofuerfalt min herre, og spurde huem kastede med steen, derpaa suarede min herre, at hand maasche wiste saadant bedre, effterdj ham bag effter kom gaaende, da steenen blef kasted, og wj saae Ingen, derpaa sagde bem Mons Stud siger i at hafuer kastid, en hundsfot har kasted, og det med mange flere schieldsord, Min Herre tallede høflig til hannem, at hand motte lade hannem gaae, og befallede atter mig, Jeg skulle gaae fort, mens hand sagde Jeg schulle staae, og Ref parycken af hans hofuit

Min herre tallede hannem atter med høflighed, hand ville gifue hannem hans parich igien, som ogsaa scheede, der paa talte min herre til mig, gach fort, Jeg hafuer med eder iche at giøre, Jeg formeener Jeg hafuer en frje gade til maae gaae, Mens Lieut: sagde, staa stille, og ville der paa tage fat paa min herre, huilchet min herre afwergede, derpaa tog hand effter sin kaare, og drog dend paa min herre, huilchet indted hafde i henderne, greb hand Lieut Studt vnder hans kaare, og holt hann: fast, Jeg forferdis ofuer dette og Raabte ofuer Mord og gewalt, til Nogle Mennischer kom af deris huuser udløbendis, huilche blef tagne til Widner, dette hafuer Jeg seed og hørt, huilchit ieg paa anfordring med min Salligheds æd Wil Stadfeste, forblifuer Eders WelEdle allertiennstschyldige tienner Bergen d= 19 aug: Ao 88 Henning Rausch,

Lieutnant Stud formeendte at Bastian Rejmers tienner, som var eene hos hannem iche bør ansees for Widne med sin herre, der hos protesterit at forindførte Bastian Rejmers tuende Widner, Wed Indlagde notarj publice werch Lit: F hafuer beschyldt byfogdens forsejlede werch udj Lit: C: Indført, huilchit Widnerne og Wedstoed, og ydermeere sagde, at dend eene Mand Joen Doet, som for tingmand i Werchit er Indført, ej dend tid war paa tingit, ey heller kunde de andet Widne end allereede Wed notarj publice Werch er bekiendt, og følger her notarj publice werch af (foremmelte) Lit: F ord effter andit saaledis,

151

Hans Konl: May til Dank: og Norge ex bestalter notarius publ: i Bergen Niels Brun, (ga) her med for alle Witterligt, at Ao Christj 87: d = 7 Comparerede for mig Hr Bastian Rejmers, Welfornehme handelsmand wed Contoret i Bergen, som ofuerlefuerede mig it tingswidne, sub dato t:hujus med (Repisition), at ieg det same de tuende wedkommende widner, Nemblig Nicolaus Low, Mahnhafftige borger her ibm: og Styrman Morten Schneel ville Insinuere, og af dem fornemme, om de det saaledis i alle sine puncter, som beschrefuen findis hafuer Widnit, og hannem deris suar derpaa schrifftlig Igien meddeelle, huor effter Jeg strax udj 2de for nehmme Mænds /: som Widner :/ Nemblig Casper Jordan og Jan Hafelman, begge Manhafftige borger her i Bergen, deris Nerverelse, samme for berørte tingswidne, for bemelte Nicolaus Lou, og Morten Schneel tilbørlig jnsinuerit og lydeligen Saawidt dem vedkom, ord effter andit forrelest, huor til de suarede, de hafde vj saaledis widnit, der var og meere tilsat end deris widnisbyrd hafuer verrit, som de naar af dem begieris self vil forklare, til Witterlighed her om, at saaledis som ofuen ermelt er passerit, hafuer ieg dette jnstrument Submana ex Sigillo Notarius vdsteed ex N Brunius

Siden blefue tilspurdt, om de det her for Retten med æd wille bekreffte, huis forhen for not: publ: og ellers af denn: self

som forermelt udj Retten har bekiendt, huor til de godvillig suarede ja, blef saa parterne udvist og Eden tagen,

Lieut: Studt blef fremdelis adspurt, om hand meere hafde at Indgifue, huor til hand suarede Ney, Mens Refererede sig til sit forige huor paa forhørit blef slutit og underschrefuen Bergenhuus anno et die ut supra H: Von Waldau, osv.

Anlangende Johannes Friis /: fordum Capitain des armes her ved Guarnisonen :/ Hands Giftrmaal og afgang fra fri Companiet.

Da Saasom hand sin Meening for Welbaarne her Commandant, /: herofver fæstningen :/ Og obriste Lieutnant Hevne hafde tilkiendegiort, det hand sig med Mr Adams /: forige Skarpretters her i Bergen :/ datter hafde forlovet : og af Welbaar= Hr: Commandant ofte var fra saadant Giftemaal i mindelighed afraadet: som ike kunde afvendes fra sit forsæt: Saa suntes ike at hand lenger wed Compagniet kunde taales. Hvorfore hand først til Hr: Commandant indgaf dene Memoraet.

Høyædle og Welbaarne fri obrist-Leut og oberCommandant Heyn, Høygunstige Patron, og Tilforladende Mægtige befordrer,

I aller dybeste Ydmiughed fræmbærer ieg undertegnede denne min ydmiugste (hopplig), bønfaldende derhos, at høyædle og welbr Hr: Obr: Comendant udj gunst ville ansee og behage det som ieg ydmiugeligst hermed maa berette, Saasom (Gud) ved sin ubegriibelige (Wiessdoms) Raad har bøyet mit (Sind), og (førte), til H. Mr Adam Cords fordom Scharprigter her i Staden hands datter, og (det) ville falde for min Siel og Samwittighed tungt, hende at lade, førend døeden imellem os giør skilsmisse, Saa bønfalder ieg for Eders Welbr (I) ikke ville (fortørnes), mishage, eller udj ugunst ansee dette som ieg ikke kand lade forbigaae højædle og Welbr: Hr: Obr: Commendant herved aller ydmiugst at giøre tilkiende, mens langt meere leve i haabning, og gode forsikring underdanig at (nyude) Eders Høyædle og welbaarnheeds behielpelige gunst, og mægtige befordring til at at maaete blive udj min charge ved Compagniet, hvilket schal (forbinde) mig … alleene Ed. Høyvelbaarnheds berømelige og gene-/

152

reuse Commandopligtigst at berømme Mens ogsaa herforuden at … Eders høyædle ydmiugste … og til ald ydmiug opvartning, forbliver højædle og welbaarne Hr: Obr: Commandants

Bergen d 8. Jannari 1690. Pligtschyldigste Knegt J: Friis.

Men, som hr: Commandant ike (vedse) at kunde udi denne begiering (ved) hannem bønhørt, ingaf hand it andet, som, med paateigning hos følger

Høyædle og welbaarne hr. Obrist Leutenant og Commendant Albrecht Christoff von Heinen Høygunstige promoteur og megtige welynder.

Saasom ieg nu … lang her ved Guarnisonen for Cait. Des armes, fore …tinueret, og mig udi Sinde falder /: … kunde være :/ paa … … … fortuna, at fornemme, efftersom Jeg med … … …, og mest Guds hielp, … derved at søge og erholde … (erlangelse), altsaa drister ieg mig i allerebeste ydmighed og underdanighed hos højædelbaarne Hr: Commendant at erholde, hans Welbaarnheds af høje gunst og Naade mig unge Mensche vilde være befordelig, at mit abscheed fra itzige Compagnie maaete bekomme, og i saa maade som meldet er min fortuna paa andre Stede at søge maaete tillade Saadand hands Welbaarigheds stoere assistens imod en hands ringe tiener, scahll Wittelig imod hands velgierning ved en endelig Bøn til Gud, af yderste Pur eftertenkes, og desueden effter aller største pligtschyldighed, (ervarter), … til en Snild resolution maatte antages, og … … … med … og …,

Høyædlebaarne Hr: Commendants, aller ydmiugste troepligtferdigst … Knegt

Bergen d 14 Janarii 1690. J. Friis.

Remitteris til hands Compagnie

es Chef Hr. Obr. Lieut. Waldan, H. C. Hein.

Weilen sich der Supplicant mit euers

Büttres Tachter Vernichet, und vor dem Hr: Commandanten, und nicht, zusondern, das er sie nicht Verlassen will, so hat er von meine handt kein abschindt zu hassen. Hieron von Waldan.

Hernest haar hand Suppliceret til hands Høy Exællence, Høybaarnhed: Staadtholder Guldenleue, og dessen naadige resolution derpaa erlanget som følgis

Høyædle og welbaarne Hr: Excellence, Hands Kongl: Majts Høibetreede Stadtholder udi Norge, Generalissiens og Geheimeraad etc.

Saasom Jeg underskr: hands kongl: Mayets efter aller underdanigste Pligt, som en troe Undersaat og Soldat for Capitain des armes under den Bergenhusische Guarnison udj 2 aar og 3 Moneder til dato haver tienet, og upaaklagelig /: … :/ af mine … Officerer opwartet.

Imidlertid effter … … -/

og indschiudelse kommen udi kiendskab med en (Ehrlig) Skarprechters datter, her udi Bergen, (hans) faders nafn var Mester Adam, (Hvorover) Militien her ved Staden er bleven mig ugunstig, formedelst ieg … … … datter ei kunde forlade, mens efter Guds Indgivende og mer … Venskab, er tilsammen kommen, … ieg min afsked haver begiert, som mig ogsaa er bleven … saa Jeg ei Veed hvorledes ieg mig skall forholde, i henseende jeg udi 3 Moneders tid ingen tieneste har maaet giort. Nødes derfor udi dybeste underdanighed hands høye Excellence, som alle for lige Soldaters fader at opwarte, med underdanigste … det Guds willie udi saamaader maaete (forplandtes), og ieg mit Støkke brød til wiidere høye kongl: tieneste og promotion niuder, Ti Jeg …, … Lyst min Naadige herre og konge for en … arveundersaat at tiene, ieg mit lif og blood paa Wagt og …, hvor ieg commanderedens worder, af (Waage), formandende underdanigst, Hun eller ieg, derfore ei bliver andeledes end erlige anseede, udi Sanderlighed, efftersom for … …, hands Mayts Naade haver vært given dennem til Æhrlighed, som aldrig enten af æhrlige Skarprigters afkom, eller selv æhrlige være, som H: Mr Adam var, hvelken der med de bedste borgere, og ei med de Ringeste, formedelst hand … skyld udi levende … conversrede, og nu meget …, Jeg lever udi Underdanige haab, hands høje Excellence af Naade Ville tage mig sin underdanigste tiener, og Soldat under sine beskiermelses Winger og (esche) derom til min Commendant Welb: Hein, og hr: Oberst Leut: Waldan fremstille, at ieg mig charge, og … … maaette niude, ellers udi fald hands høye Excellence ei af høygunstige Naade vilde wiide mig bønhørdt, ieg da mit afscheed og Passbord underdanigst maaete erlange. Og, effterdi ieg er … … i Christiania, at ieg da uforhindret maate bringe min Handel eller kiøbmandskab, som Jeg bedst Veed og bruge kand, hvelket Gud rigelig vil belønne, og ieg … … beste …, nest … beskiermelse …, Ved Natt og dag at Vor hands høye Excell: og høye familie indtil min døed, …

153

og schal forblive Hands Højbaarn Excelles underdanigst tiener og Soldat

Kiøbenhafn d 22. April Ao 1690. Johannes Friis.

Hands Høye Excellences naadige Resolution Kongl: Mayets Commandant paa Bergenhus Obristlieut: Hein Ville der vedkommende tilholde, at der Supplicanten beder saae sin afskeed og dimission; Mens dersom hand endnu længer har Løst at tiene allerhøyst hands Kongl: Mayet under militien, da at maintinere hannem, efter hands Kongl: Mayets allernaad: forordning, at (ingendt) Giftermaal hannem forekaster. Kiøbenhafn d 1 Augusti Ao 1690. U.F. Guldenleu.

Herpaa hare Welbaarne Hr Commandant gived sin Skriftlig resolution, at udi henseende til anførde høje resolution, har hand tilbøden same Capitain des armes en Sergeants Plads /: efftersom hiin allereede af en anden er bekledet :/ hvelken hand ei wilde antage: Men hare taget sig Kiøbmandskab fore, og ike wiedere ansügning giordt. (Saaved) det er bleven.

Effter forregaaende forhør, og derpaafulte hans høye Excellences Naadige ordre de dat Kiøbenhafn d 24 juny 1690 Som for Retten blef oplest, Till een Krigsrettes Endelige Sæntentz udj den Saag imellem Seconde Lieut: Sofren Stud som SagSøgere paa den eene og Stüekjunker Anton Goldbach og Stükjunker Friederich Meyenfeld som beklagede paa den Anden siede haffuer hans Kongl: Mayest till Danmarch og Norge etc: Høy betroede Commendant paa Bergenhuus og underligende befestninger, HøyEdle og Velbohrne H Obrist Lieutenant Hieronimus Heine till i dag som var d 16 July 1690 it Loffligt Krigs Rett ladet Sette udj wilked welbemelte H Obriste Lieutnant Self Præsiderede og …

Assessores

Obrist Lieutnant Hieron: von Valdan

Major Storm

Major Coucheron

Kapitainer:

Gillis Ettersen

Graf von Ettern

Lieut: Montaogne

Lieutenants:

Christoffer Claesen

Christoffer Reus

Davidsen

Jacob Christensen

154

Fendrichs:

Mølenpohrt

Witter

Og effter at Retten Saaledis Var Satt, blef Parterne indkaldet, og i deris paahør, Æden for de forordnete Rettens Administratores oplæst, og dereffter Saagen forretaagen

Først blef oplest, det giorde forhør udj denne Saag, med alle Documenter og Widner som vare udj Rette lagde derwed, og dereffter tilSpurte Præses parterne om de Naaget paa de Assessores Som nu Sad Retten Kunde haffue at siege, huortill de Shvarede Ney, uden alleene Seconde Lieut: Søren Stud formehnte, at Fendrich Guding som werret tillstede den Tid actionen passerede og om Saagen kunde behre vidne, effter sin udj forhøred aflagde Æd, huorforre Præses med Samptlige Assessores for Rett omsaa, at bemelte Fendrich Guding sig fraa Retten entholte, og blef udj hans Sted ordineret og indført Lieutnant Christian Reus og da forretoges Saagen igien og Parterne igien indkaldet

L: Søren Stud Comparerede for Retten beraabte sig paa sin udj forhøret indgifne klagter og førte beviser, blef saa tillspurt.

1. Om hand sin Klaage imod StükJunker Meienfelt ieke med andere EensStemmige vidne kunde bevise

huortill hand Schvarte Ney ingen anden vidner at kunde føre, mens vilde giøre sin Æd derpaa at Meyenfelt Skielte hannem for een hundsfott

2. tilspurt om hand da vedstoed, og ieke benechtede, at haffue giffuet Meyenfelt it øhrfigen, og slaget hannem it blaat øye, effter de vidners formeld Som Meyenfeld Producered de dat: 8 nov: 88.

Huortill Søren Stud Schvarede paa, og ieke vilde fraagaa, Mens begierte at Stüekjunkern Maatte giøre sin Æd, at hand ieke skielte hannem for een Hundsfott

3. tilspurt videre om hand naaget viedere hafde at indgiffue, huorved hand formehnte Sin klage imod Meyenfelt at beviese, respond:

Ney, Mens hafde ieke tenkt at bagern som hans eene vidne skulde gaa fraa sit ord igien,

Stüch Junker Goldbach Comparede ieke, ey heller Naagen paa hans vegne. Mens Søren Stud forregaf Hand var bortdraget og faen sin afskeed

Stuch Junker Meyenfelt Comparede self for Retten,

1. blef tilspuhrt om hand hafde Skielt Lieutenant Stud for een Hundsfott, Resp:

Ney, og begierte at Stud det schulle bevise

2. tilspurt om hand Vell kunde giøre sin Æd derpaa Respond:

jaa Gierne, og hafde aldrig hafd ahrsage dertill, ey heller ieke vist at Stud hannem Schlaaget det blaa øye, førent hand det self udj forhørt offentlig vedstoed, og sieden

155

Sig af berømbt

3. tilspurt om hand da var drueken respond.

Jaa, Naaget druken

4. Tilspurt om hand Naaget viedere at indlegge udj denne Saag, Respond:

Ney, mens begierte ved Dom at Nude Satisfaction,

Viedere blef indkaldet Fendrich Guding og

1. tilspuhrt om hannem noget mehre var bekient udj denne Saag, imellem Second: Lieut Stud og Meyenfelt og om hand hørt at Meyenfelt skielt Lieut: Stud for een Hundsfott, og Seht at Stud Schlog Meyenfelt. Resp:

Hand hafde ieke hørt at Meyenfelt Skielte Stud for Naaget, Mens hafde Seht, at Lieut: Søfren Stud shlog till Stüek junkeren

2. tilspurt om hand Effter tilforne aflagde Corporlig Æd, dette kunde Vidne. Resp:

jaa, Gierne Huoreffter Parterne udviest og traede Huer Classe for sig aparte udj denne Saag at votere

og Er Fendrichernis Votum,

Saasom Lieut: Søfren Stud hafuer Giffuet Manhafftig Stüek Junker Meyenfelt it Schlag paa Munden og ieke bevieser nogen ahrsag dertill Saa dømmer wie hannem effter H:M: aller Naadigste Krigs artichler Nemblig d 4 Cap: 29 Artiekel, at hand igien af bemelte Stüek junker it slag paa munden udholder

Underskrifter:

Lieutenanternes Vot:

Endog Sridighed af taager udsprung af forrige Stüekjunker Goldbach, Som Lieutenant Stud med adskillige Skieldsord og Andet mehre effter vindis buhrenes formeld, antaste Saa alligevell Sehs ey det Meyenfelt i Samme Action till naagen Stridighed Sig indladet, tilmed Stud ingen fornøyel: bevislighed ført at Meyenfelt brugt Naagen Skields ord, Mens dog af Lieutenant Søren Stud med øhrfiegen vorden Tractered: Huorfore Wie ey Rettere ved at kiende, end det ermelte Søren Stud, effter Hans Kongl Mayest: Aller Nadigste Krigsartikl: d 29 formeld, bør gifue Meyenfeld tillbørlig Satisfaction. Huis ellers Stud paa Goldbach haffuer at prætendere, Kand udj hans fraverelse, Sieden hand lengst af hans Mayest: Krigs Tienneste er forloffuet, og hand det ey tillforne udført haffuer Maa kiendis, Mens Stud det self paa Wedbørende steden viedere kand Søge.

Underskrifter:

Capitainernes Vot: Efftersom Anton Goldbach ey er her ey heller mehre udj Hans Kongl Mayest: Tienneste Kand derfor Lieut: Stud af hannem ingen Satisfaction nu her erholde, Mens Som Stüek junker Meyenfelt formehn af Seconde Lieutenant Stud at vere høyeligen affrontered og begierer at nude Satisfaction for den øhrefigen Stud

156

Sieger at haffue Giffuet hannem dasom Stud ey kand bevise, det Meyenfelt hannem haffuer Skielt refererer wie oss till hans K: Mayest: Aller Naadigste udgangne Krigs Artikler 4 Capit 29 Artik: og Sunis billig Støch Junker Meyenfelt dereffter nuder Satisfaction

Underskrifter:

Oberst L: Waldan og Majorernis Vota

Effterdj Seconde Lieut: Søfren Stud ieke Kand beviese, at Stuck Junker Meyenfelt hannem med ord eller Gierninger Ringeste Maade haffuer Lederet som af forhøret Nermere frembstillis og offuenbemelte Lieutenant hannemb imod all billighed Giffuen een øhrefigen som saa haard striedende imod worris aller Naadigste Konges udgangene 29 Artikel pao: 20 Huortill Wie oss aller underdahnigst refererer og eragter billigt at aff ermelte Mayenfelt schall udholde og det udj Nerwerelsen af H Commendant og Samptlig Guarnisons Underhaffuende

Underskrifter:

Præses byfalder de ergangene stemmer og Confirmerer dennem

Endelig Dom

Effter Tiltahle, Forhør, Gienschwahr, og denne Sags Leylighed, og saasom afhørte widnisbürd sehes, at forrige Stüek junker Anton Golbach, till den Tuistighed og Clammerj Werret første ophaf, og Ahrsaage, Mens som hand ey mehre udj hans kongl: Majest: Tienneste, Og altfor lang tid Sieden der af schall Were Allernaadigst dimmitert, da Wiste wie ieke, at kunde Lieutenant Stud tillkiende Naagen Satisfaction, Mens Saasom Lieutenant Stud Self Wedstoed, og det derforuden er bevislig giort at hand Stuck Junker Friderich Meyenfeld Giffuet it ørefigen og slaget hanem it blat øye og ieke effter Studs forregiffuende udj hans Quarter, mens udj it offentl: Kroe Hus ermelte Stüek junker Sad Wed bordet og talte Med een Anden Mand, og ieke kand med Guldige Widnisbürd beviese, at Meyenfelt hannem dertill enten med ord eller Gierning Giffuet dertill Ringeste Ahrsaage, mens mehre Wildet tilforne afwerge Clammerj og Raade till Redelighed, da er for Rett erkient af denne Lofflige Krigs Rett, at Seconde Lieutenant Søren Stud, bør effter Hans Kongl: Mayest: Aller Naadigste udgangne Artikels brefs

157

4 Capit: 29 Artikel, Giffue Stüek junker Meyenfelt tillbørlig Satisfaction, og udj Commandantens og de Wed Guarnisonen Verende officierers, Nerverelse, udholde og igien Anname slig øhrefigen igien af bemelte Stüek Junker Meyenfelt og det paa Rettens wegne

Underskrifter:

Paa dommen haver hands Kong: Mayt allernaadigst saaledes tegnet:

Lieutenant Stud skal giøre Stökjunker Mayenfeld, udi Commandantens, og Guarnisonens Obr= Officierers nehrwærelse, Straff, sidde en Maaned Lang fængslet udi Jern: og imidlertid miste sin gagie, som til qvæsthused henfalder. (Wdret) paa vort Slott Kiøbenhafn d 6. Septembr. 1690

Underskrift: Christian

ANNO 1690 d 16 July der Krigsretten Var Satt paa Bergenhuus formedelst en Saag Second Lieutenant Stud effter ordre udførte udj wilken Præsiderede høyEdle og Welbohrne H Obrist Lieutenant og Commandant Heinen og Wahre Assessores H Obr L: H: von Waldan, Major Storm, Major Wilhelm Coucheron

Capit:

Gillius Ettersen

Graf von Ettern

Lieut: Montagne

Lieutenant:

Christoffer Clausen

Johan Davidsen

Jacob Christensen

Christoffer Reus

Fendrichs

Friedrich Muhlenphort

Christoffer Witter

Frembkomb for Retten Sr: Bastian Reimers fuldmächtig Johan Hünnecken og indgaf Sin Principahls Skrifftl: indleg paa Stemplet papir Lüdende Saaledis

Wohl: Edler Wohlgebohrner Gestrener Herr Ober Commendant der Königl: Festnung Bergenhuus Was massen ich für einiger Zeit von Guarnisons Lieutenan

158

Søfren Stud auf frier strassen bin uberfallen dass selbige habe ich Eure Wohlgebr: schon Zu (roen) Mundtlig berichtet, undt belieben sie sich auss dehnen darüber Gepassirten actis Weiter Zu informiren lassen Wan dan dir Sache biss dato auss gestellet ist undt ich Keine Satisfaction erhalten Auch nicht vernommen dass deswegen durch Gerichtliche, Spruch wass decidiret, alss will Gehohesambst gebe ten haben, Euer Wohlgeb: Wollen dir Gute haben undt mir ohne Weitere Ausstell Zu Rechte verhelfen Wogegen ich Verbleibe

Bergen d 16 july 1690 H: Wohl Ed: undt Wohlge: Gehohesamster deiner Bastian Reimers

Huorpaa Lieut Søren Stud blef i Rette Kaldet, og hannem bemelte Reimers Klage og Søgning forrelest, Sampt og det forhør udj denne Saag holden paa Bergenhuus, d. 19 Sept: 1688. Som Mest bestoed der udj, at Bastian Reimers Anklager Søren Stud, Haardelig, at hand hannem d 23 Marty 1687 om Aftenen Wed klochen 10 Slet, paa fast Mordadisk Wies, schall haffue offuerfalden, og affrontered, som hans witløftige indleg udj forhøred indført, med Wiedere (melder), de dat 8. og 19 Sept: 88. Huilket hand, till at beviese, udj Rette lagde de udj forhøret indførte 2de Notarial Instrumenter, det eene af 4 Marty og det andet af 7 April 1687. Som Sig beraaber paa it tingswidne udj denne Saag, taaget till tinge d 4 April 1687, da som det Tingwidnefulmektigen Ey hafde tillstede opsattes Retten, till i morgen kloken 7, 17 July Nest Effter: Comparede parterne og indlagde Bastian Reimers paaberabte Tingswidner.

Dereffter blef Lieut Søfren Stud tillspurt om hand noget herimod at indgiffue, Huortill hand Schwarede at hand Sig Refererede till sit udj forhøret indlagde Erkläring, de dat 28 Marty 87 og da giorde protestationer, Som bleffue udj Krigs Retten leste, og bestoede der udj: At hand benechtet aldehlis, og formehnte Bastian Reimers Sine haarde beskuldninger ey Laulig Kunde Beviese, Langt mindere At haffue fanget naagen skade, og Reserverede Sig sin tiltahle till bemelte Reimers saafrembt hand ey kunde beviese formehnte ogsaa at Reimers 2de Widne Ey kunde ansehs, Efftersom de ieke eenstemmig, og deris første bekiendelse for Notar: Publ: fraawigt, den tid de paa tinget (want) ved deris æd, effter det forwerwede Tingswidner de dat 4 Apr: 87, Wileket Tingswidne de sieden self beskülder, og fraagaar, d 7 April 87 wed it Notarial Instrument og udj 2de Vidners paahør, og sieger de hafde ey saaledis widnet der war og mehre tilsatt, end deris widnisburd hafde weret,

Bastian Reimers Allene indfordret for Retten og tillspurt om hand ingen Anden bevis Kunde frembføre uden de som Tingswidnet om formelder, Huortill hand Schwarede Ney, og beraabte Sig paa det hand allerede indlagd,

Søfren Stud der effter indfordret og tilspuhrt, om hand Well ved sin Æd kunde benechte denne førte klage, Huortill hand Schwarede, jaa, og Vilde Giøre Sin Høyeste Æd, at hand aldrig Sr: Bastian Reimers mehnt naaget till det onde, og Giorde hannem hiertelig ondt at Sr: Reimers det Saa ilde optog, som hannem ieke war mehnt, og at hand intet andet end Æhre og gott med hannem udstaende.

Parterne udviest

Og effter den Høy Loflige Krigs Rett denne Saag well offuerweyet de udj forhøret og udj Krigs Retten, Indlagde facta og bewisligheder examinered og offuerweyet, Lod de begge parter

159

igien indkalde for Retten, og dennem tilspuhrte om de sig ieke Wilde udj wenlighed foreene, eller om de wilde afwigte Sententz

Huortill de begge Hr: Bastian Reimers som Sagsøger, og Seconde Lieut: Søfren Stud som beklagede, friewillig Schwarede, Sig at Wilde forEhne, Saa Bastian Reimers som klagere udj hensehende till Æden, den beklagde var ferdig till at giøre, (og forhengiorde tilbud) afstoed fra sin klaage, og den beklagede Sin prætension, saa de ved haandtag blefue her for Retten forligte og saa denn Saag dennem begge imellem derved beroede. At Saaledis for Retten passeret

Bergenhuus ut supra test:

Underskrifter:

Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieut og Commendant Heinen og wahre Assessores

H Obr L: von Waldan

H Major Storm

H major Coucheron

Capit: Gillius Ettersen

Graf von Ettern

L: Montagne

Lieut Christoffer Clausen

Johan Davidsen

Jacob Christensen

Christoffer Reus

Fendr: Fried: Mühlenphort

Christoffer Witter

Da blef indkaldet till forhør SecondeLieutenant Stud og tillspurt

Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste

Respond: Han War Suspenderet

Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage

Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach

Huor lenge det er siden

Resp: Siden Martio 1689

Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered

Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen

160

Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt

Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet

resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue

Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered

Test:

Anno 1691 den 20. Julii efter Welbaarne Hr: Commandant Heinens Ordre er forhør holdet imellem nogle af de Contoirsche Husbønder og 2de Lieutenant Søren Stud, angaaende en Sag dennem immellemhavende, som (nehstafwigte) den 10. Dito paa Nobis kroe sig skal have tildraget. Retten at administrere Præsiderede Støk Capitain Gillius Ettersen: Assores Lieutenant Jan Davidsen, og StøkJunker Majenfeldt

Foe Retten comparerede de anklagende Contoirske nafnl: Christopher Bekker, Berendt Segelman, Hendrie Mejer, Cythie Wollers og Christian Krøyer: Saavelsom Procurator Her i staden Hans Teiske, paa den Eene og Seconde Lieutenant, som beskyldiged paa den anden Side. Og blew førstoplæst en klage af de Contoirske, til Welber Hr: Commandant indgiven og liuder ord effter andet som følger

Hochädle und Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant, Herr De Heyne,

Vor Euer HochEdelb: und Wohlgebe freund wir untergeheiben Contoirsken klagend und nothringend unter Eber zu mainteniren, an Zu fragen höchlig Veruhrsachet, Welcher massen ohnlengsten d 10 Kiyas Lieut: Sören Studt und Lieut Ovenberg, uns sehe unhöflig wieder alle raison, und gegeben ursache, mit geoben Shelf und Lester Worten, haben angesachten, Zu denner sie, als wie bey guthern Wetter uns etwar Zu erlustigen, aufsehalb des Rhoes Spatsiret und in Lieutent Peter Corthens haus, Nobis Krug genandt, gekommen, uns mit einenn teuert Lire Zu ergetzen, haben aben bendr beide Lieutenants und nicht alhein mit groben ummanierlichen Skielt und lester Worten angegessen, besondern sich auch mit andern unhöflichen Zu fast bestialdschen geberden und Werken presentiret, und sehen lassen, So die höffligkeit Vor euer Sodjädere und Wohget Zu referiren, nicht Zu lassen, nach uns Wohlanstehen und gebuher, Will: Sondern, Zu seiner Zeit Vor Recht, Salvo Konore, Vorgebracht, und mit suffisanten, und Satsammen GeZeugen demonstriret und bewedtet Werden Soll. Wann nun solche grobe injurie und Schret worte, womit unser Ehr, und ehrlaser Nahme lædiret, intolerabel, und unleydlich, Zu nahlen es fast ein der gantzen Statt herumb Spargirt und offenbahr ist und damit Wir van solchen groben Lester- und Schelt-worten liberiret frey, und un molestoret unsere herren dienste, und woh wir wass Couwe richten haben, auf gorfen und stregten gehen und stehen Mögen: als rehuchen wir (…) hure mit sämbtlich euer hochedl und Wohlgebe: gantz demühtig und unter dienstlich, dieselber beliebe hochgenaiget und hier nu Rechten

161

Genäss Verhelffen und befordern, das bemte 2de Lieutenants sochen uns Zugelegte injurien, sheldt- und Skondt-wort wahr machen oder gebuhren wass ein hochlöblich KriegsRecht Ihren Zu erkennen kann dafür beyden, und abgeweffet Werden mögen. Solche Hoch Kerchtens befordrung wirdt der allerhöchste wirchlich vergelten, und wir fryked solches nach mich lagkeit ab Zu dienen Hertzwillig und bereit, Wohmit Euer Wohlgebt Werbleiben wie Euer dienstwilligste Deiner. Bergen den Contor d 15 julii Anno 1691

Underskrifter: Christopher Breher, Berendt Segelman, Hendrie Meier, Lütlige Wollers Christian Kröyer.

Dernest blef oplæst en klage af nogle Borgers døtter Her i Byen, Som ved de Contoirske sig hare at beklage, til Welbr Hr: Commandant undgiven og er af effterfølgende Indfald.

Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant Herr de Heyne,

Wer wohlgebhr mit dieser unterdeinhlige Suppliqve und klage Zu beschwarhren, und unser Nacht Zu verkommen Zu geben, seyndt wer höchgeubliget, weilen d 10 kigus Lieutnt Sören Studt, und Lieut Ovenberg als wir von einigen guthen Herunden Vom Hiersigen Comptoir aufferhalb Rohes Zu Spatziren, und nachgehendts (…) Lieutn Peter Corthens Haus Nobis-Krug genant eingebeten Worten sind, haben bemte beyde Lieutenants uns mit groben Shand- und Scheltworten, so sie uns (minnee) bewissen, noch wahr machen Können, angegriffen, und uns fier huen gesholten, und gehalten, wie solches die leute auff klobis kriegsgehret, und berugen können. Wann wie dan von Ehrliche Eltere alhir gebohren und erZogen, und bohrre unters Ehrlichen Verhaltens halbe solche grob zu gelegte injurie, und Scheltworten Zu legden, uns nicht anstehet, auch damit uns Zu füro nu ehrlichen conversation solcher titul nicht aufgerukket und vorgeworfen werden möge, weil uns gebühren mit Rechts Mitteln folge Zugelegte injurie, und cumehre von uns abtreiben. Gelanget derwegen an wer WohlE: und Wohlgeb: unter sämbtlichs demutiges bitten und angeflehen, Ireselbe beliebe hoch gewigt sich unter Hierein anzunehmen, mit den Hülte und Rechtes befördrung Zu assistiren: da bemte beyde Lieutenants uns die Zugelegte Sehend Wort, und huren titul adresir samst wass unehelochs auf uns Zu prætendiren haben, worde Rechts anfangen, und bewisen, oder auf dafür alle ein Ehren-shender, Kriegs Rechten gebrauch noch bussen nugen, damit wir Hierfürre für Ihren ein friede und numslestirt ghen und bleiben mögen; Solche Euers HochEdel: und Wohlgebh: Hehr gunst, und Recht befördrung wird gott die all höchsten redhlich belohen und egte Götlicher getreuen seten werenden obhuts Samptelung, werbeiden wie, Ewer HochEdl: und Wohlgbr dienstfreundwilligste deiner

Underskrifter:

Som disse inbemte Klagter i Lieutt Studs eget Pahør var forelæst begierede de Contoirske deres (…) maate afhøres, som de i Retten fremførde, (Gjengaf) den eene, Mr Frantz Guldarbeider, var af Civile Stand, og 2de af Militaire, nehmlig Lieut: Peter Corthens kiereste og Peter Stub Regimentz Barbier, som samtlig blef fore kaldet, og erindert om Eders Indhold, som angaar deres Salighed. Huorpaa enhver af dennem swarede, at (hvers) dennem i Sagen er (…), skal de hand freedelig tilstaae, som de med Saligheds Eed ville bekræfte. Blew saa derpaa afwiist, og enhwer i særdeeleshed forekaldet.

Mr Frantz /: af borgerlige Stand :/ først indkaldet, og tilspurdt, om hand af egen Villie for det militaire fora Vilde bekiende, (hvis) hannem i Sagen witterligt er, og med Eed bekræfte? Hvortil hand sagde og var hands Erkiendelse som følger.

Som hand kom til Nobis -Krug, saed Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg ude paa Marken, dereffter kom de ind i Stuen, og begierede en Potte øll, og der de det bekom, begyndte de at drike Skaale og Lieut: Ovenberg skiød med Pistoler inde i Stuen tvende skud opunder Loftet, der der de Cantoirske vare ovenpaa med nogle Piger: og blef den eene forladning under Loftet besiddende i bielken; og Lieut Stud skiød et ud giennem Vindverne. Dereffter gik de ud paa Marken og hafde Lystighed samen, sprang over hverandres hoved, og lod hente 3 at. Potter øll ud til sig; og som de sad paa Marken, blef der raabt horer og hundsfotter, men ingen Ved Nafn næfnet; ei heller kand sige hvem af dem det var som raabte. Dereffter blef udhendet en Stamp med wand, og Lieutenant Stud waskede sit hovet deraf, formedelst hand med øll sig havde overstænket. Siden tog Lieut: Stud sin drengs hatt, og stak hull igiennem den; sædt tu horn derudi af træe , og en fiær ovenpaa, sædte den saa paa sit hovet. Noget dereffter overleverede hand den til sin dreng, som løb om paa Marken dermed. Lieut Stud sadte sig ned paa Marken lige mod Vindverne, da sprang Lieut Ovenberg til Stud; kastet sig imellem hands been, og laae ovenpaa; (needdrøg) de boxerne, og blottede deres kropp lige mod Vindverne. Som de opkom, truede Lieut Stud sin dreng med blott Kaarde, at skulle tage sin hatt, og lade sit Vand udj: Som hand og giorde; sædtte hatten paa Jorden, og stod liige mod Vindverne som de Cantoirske, og Pigerne vare, og loed sit vand i hatten. Som det var skeed, toog Lieut. Stud sin drengs Skeede, lod sit Vand derudi, og kastet den fra sig ligehen paa Marken. Og da det blef giordt vendede hand sig og ligemod de same vindver. Imidlertid gik Vertinden, Lieut: Cords Kiereste paa Loftet, som de Cæntoirske og Pigerne var, hengde Et Lagen for Vindverne. Da kom de 2de Lieutenanter, Ovenberg og Stud, Sadtte sig under Vindverne, og skiød lige til Vindverne, som Lagenet hængdte. Da gik Vertinden ud til dem, og sagde: Hvorfor giør i dette, meener i Jeg holder Hore-huus fordi der er Smukke Mende bøern i mit huus? Og Lieut. Stud sagde: Nei, Jeg Vil nok lægge min Eed af for Casper Jordals døttere, Som dog Var i Selskab med de Contoirske. Dereffter gik begge Lieuten need paa marken, nedenfor Huserne Ved en liden broe, og havde deres blotte degener i Haanden, Frands Guldarbeider gik effter, Vilde see hvad der anfangdes. Lieut: Stud spurde Ovenberg, Hvorom de skulde (slages) videre? Ovenberg sagde,

162

Om en Hore. Da sagde Stud, Jeg slages ike om nogen Hoore: og Kastet sin kaarde fra sig. Saa giorde og Lieut: Ovenberg. Sædtte sig saa need, og drak, og (clarede) hves de hafde fortæret. Kom derefter ind i Stuen, men ike der de Cantoirske var og gik strax derfra Wiidere er han ei Witterligt; mens, som bekiendt, er i Sandhed, Vil hand med højeste Saligheds Eed, naar og hvor paa fordres, bekrefte

Lieutn. Peter Corts Kiereste sanl: Som de Cantoirske hafde begiert hun for dem Vilde anrette et Maaltid Mad, hvelke hafde nogle smuke Mand børn med sig af Byen, af hvelke hun eendeel Kiendte, eendeel (niket), kom Lieut. Ovenberg, og Lieut. Stud ind i det hun needre i Stuen stod og anrettet, begierede et Værelse for dennem. Hun svarede, at det var tilforne betagen, og betinget, begierede saa Øll, og begyndte at giøre sig lystige. Lieut. Ovenberg begyndte strax at skiude, og skiød 2de skud opunder Loftet der de Cantoirske vare, Saa forladningen blef fast siddende. Hvorover hun sagde, saa (det) ei at ville fordrage. Gik da saa ud og sædtte sig paa en grøn Vold uden for Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne war. Hvorfore hun gik ud til dem; Spurde hvorfor de saadandt giorde? Om de Vare kommen at giøre hendes Huus (affront)? Eller om de meener, hun ike holder et (laugeligt) huus? Lieut: Stud svarede Nei, Wi ere ike kommen paa den Maade, ei heller skall ieg skiude meere i afften /: dog skiød Lieut. Ovenberg som tilforn, til same Windver. Gik de saa derfra (beder) hen paa Marken: og de sadtte sig. Og hun sadte sig hos Lieut. Stud: Sagde, Monsr Stud, har i nogen prætention mod nogen, da kand i Vel søge det paa en anden Maade. Stud svarede Vil I selge os Øll for Penger; Er det vel: men ieg formoder at I ike forbyder os en frie mark. Gik saa fra dennem, og de blef siddende: druk alle Garpers Skaal, og alle Hundsfotters Skaal. Siden kastet Lieut. Stud sig ned paa Marken. Og Lieut. Ovenberg spendte Lieut. Stud sine buxer op, og dereffter lagde sig imellem hands been, owen paa: og, som hun kunde forstaae, var det meget bestialisk, og canaillieux at ansee. Medens gik hun ind op til de Cantoirske: bad dennem være lystige, og ei agte noget andet. Hængde saa et Lagen for Vindverne. Gik Saa atter hen til Lieut. Stud, og sagde, Monsr: Lieutenant, er vi ike goode Venner nu som (tilover)? Jeg haver smukke Mandebørn i mit Huus: og begyndte at opveget hvem de vare. Sagde hun der ere Caspar Jordals døttre. Da svarede Stud strax. Ja det veed ieg vel de er Ærlige, og ieg vil giøre min Eed for dem. Hvad Videre er passeret Veed hun ikke at erindre: Men som bekiendt, vil hun med Eed stadfæste, naar begieres. Regiments Barbier Peter Stub fremkom, og berettet, at som hand om afftenen Klokken 8. Kom til Nobis Kroe at forbinde en patient, som var Lieut. Corts Sønn, Var der en deel Cantoirske, og Piger paa Lofftet: Lieut Ovenberg og Lieut: Stud varre ude paa Marken. Da saa hand Lieut. Stud lood sit Vand i en hatt, og sedtt den paa sin drengs hovet; Vendede sig samme Tiid til Vindverne hvor de Cantoirske vare inde. Siden truede Lieut. Stud sin dreng at hand skulle lade sit Vand i hatten, som hand og giorde, effter hand fik et lidet Slag med Kaarden over Ryggen. Stod ogsaa, imidlertid hand det giorde, mod Vindverne. Dereffter hafde de 2. Lieutenanter Løstighed mellem dem selv, og gik need til huset, Satt sig der og skiød atter op til Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne vare. Druk imidlertid Skaaler. Peter Corts Kiereste gik ud og talede med Stud

Huad det var, Weedste hand ike. Lieut. Stud gik derfra op paa bierget som laae ud for Vindverne, toog sin Skiorte ud af boxerne, og (Wisket) sin Pestol af, som hand skiød meed. Men Ovenberg skiød endmeere dereffter, og til bemte Vindver. Og Stud, imeden hand Viskede sin Pistol af med det som sagdt er, stood og Vendede sig liige mod Vindverne. Dereffterløb de om paa Marken; gik højere op og sadtte sig, og Vertinden gik med dennem. Hvad der blef talet Wedste hand ike. Kom siden ned paa berget for Vindverne igien. Da blef der raabt hunsfotter nogle ganger. Men hvem af de 2. Lieut: det var som raabte Kand hand ike sige. Dereffter kom de ind i den neder Stue, som Mr Frandz og Peter Stub sad, drak en Potte Øll. Og imidlertid talede Ovenberg noget Men hand ike Veed egentlig hvad det var: dog hørde hand at der blef næfnt Garper. Vider er hannem ike witterligt, Som hand med Louglig og Saligheds Eed Vil bekreffte, naar paaæskes.

De Cantoirske begirede Lieut. Stud maaete tilspørges, paa hvad maade de Soldater Var der udkommen? Lieut: blef derom adspurdt, Svarede, hand det ike Veedste: om nogen Intention derpaa kand være, maae Ovenberg det forklare. For det var hans Medcommanderende, som stood under hands Commando.

Hans Teiste tilforordnede Procurator her i Staden, paa Pigernes Wegne, effter forældrernes begier, var tilsteede, blef tilspurt, om hand nogen fleere Vidner have at fremføre, til at bewiise den indgivende Klagte? Svarede, Nei, ike denne gang; ellers meenes endnu et par at faaes. Refererede sig ellers til de Vidner som allereede ere forhørde, og af de Contoirske citeret, efftersom det er Een Sag angaaende:

Sameledes bleve de Cantoirske tilspurt, om de fleere Vidner have, til opliusning Sagen at fremføre, eller noget andet af Skreffte i denne Sag? Hvortil de svarede Nei: refererede sig til Vidnerne, som er afhørdte, og de indgifne Klagter. Lieut: Stud, som i egen Paahør Var tiltede, at anhøre derover hannem indgifne Klagter, og derpaa førdt Vidnisbiurd: blef tilspurt paa et hvert Vidnis bekiendelse, hvad hand derimod hafde at ingive? Ved det sig saal: forholder, som nu Vidnet er? Svarede, at ei hand svarer til noget, før end hannem maaete Meddeels Copie af Klagterne, saa og af forhøret. Hvelket hannem er tilstedet.

Saal: at være for Retten bekiendt og passeret, testerer.

Bergenhuus ut supra

Underskrifter: G. Ettersen. Jan Davidsen. F. Majenfeldt.

Som Parterne Ved nest forhensluttede forhør til i dag d 24. dito Varsel gevet for Retten, at møde, og da særs til Sagens Yderligere forklaring, som til befrielse kunde viide, at medhave: er derpaa effter Velbaarene Her Commandants anordning Sagen Videre foretaget og examineret. Hvorudj, Siden forige Præses upasslig befandtes, i steden anordnet Capitain Lieut: Jacob Christensen, med hossværende Lieut. Jan davidsen, og Støkjunker Majenfeldt.

Indfandt sig for Retten de Cantoirske Nafnlig Christopher Belger, Berendt Segermand, Hendrik Mejer, Lütker Wollers, og Christian Kröger. Sambt Stads Procurator Hans Teiste, som fuldmagt paa borger-døtternes, saavelsom de Contoirskes Vegne, som Sagsøger paa den Eene; og 2de Lieut. Søren Stud, som anklaget: saavel Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, af Welbr: Hr: Overst Bünenborgs Regiment ; Till Vidnesbuurd at anhøre, paa d. and. siide

163

Widnesbyrdene, Mr Frantz Guldarbeider, og Regimentsfeldskier Mr Peter Stueb, (vare der igien adter) tilstede, Mens Lieut. Peter Cortzens Kiereste, Kunde formedlest upasselighed ei Komme. - Blef saa førhend passerede Klagte og Vidnesbiurd for dennem lydlig oplæst.

Lieut. Stud indgaf sin skriftlige formeening, som (formeldder)

HøyEdle og Welbr: Hr: Obrist Lieut: og Commandant Heine,

Saasom meget ugierne fornemmes hvorledes nogle af Contoiret, saavelsom endeel Piger af (braadbenken), en skrifftl: Klagte over mig indgivet, angaaende ieg dennem deres ehre skal have læderet; hvelket mig gandske er ubevust, og ieg aldeles fragaae og benegter at Være skeet, at ieg dennem enten paa ære eller respect i ringeste maader Veed at have toucheret, særlig efftersom formodes at ingen af deres førdte Prov har kunnet med Sandhed bevidne, at nogen af de Klagende Personers Nafn udi Vort Compagnie er bleven næfned: i ligemaade er og udi seneste forhør af een af Proverne udsagdt, at ieg paa (Naturens) Vegne mit Vand udi (min) egen Kaarde-Skeede skulde have udslaget, det ieg og gandske negerer, og Vil med højeste Saligheds Eed bekræfte, af mig ei at være øvet, mens at ieg det ioe Ved min broders drengs KaardeSkeede giorde, kand ieg ei fragaae, hvelket og de andre Prov med mig skal bevidne, og alt hves for Resten er passeret, er aldt af Løstighed, og til ingens fortræd, eller affront indgenmaader skeet, hvelket nok kand fornemmes af det Svar, ieg Lieut: Peter Cortzens Kiereste Gav, der hun mig tilspurde, om ieg ded giorde enten hende, eller nogen udi hendes Huus, til Affront, hvelked ieg negteds ike at skiee, enten hende, eller nogen anden, til fortræd, og dereffter ei noget Viidere af mig passerede. Vil derfor (Høvsomeligste) have eders Velbaarnheds ombeeden, at, hves de ike saadane deres ubesindige, og ublue Klagemoral saa louglig som sig bør, beviiser, mig da maatte tillades, dennem for deres fornafn, for slige ders grove beskyldninger at tilltale. Jeg forbliwer højædle og Welbaarne Her Obrist Lieutenant og Commandants Pligtskyldigste Tiener

Bergen. d 23. Julii anno 1691.

Underskrift: S Studt.

Lieutenant Ovenberg mundtlig forklarede, det hand for sin deel ikke hafde ringeste Tanke ved førdte KortzWillighed nogen at touchere: tilmed ei med nogen udi Værende Compagnie, hafde ringeste udstaaende, og ike andet end Æhrligt paa dennem Ved at sige: ei heller troed at det saa ilde skulde bleven optaget. Som hand tiløed sig Ved høyeste Jurament at Ville bekreffte.

Wiidere for Retten fræmkom (One) (Denkees), som med frie Villie hendes Sandhed, hvad hende udi denne Sag Vitterligt, bekiendte, Som var saaledes.

Som hun Var hos Peter Cortsens, da kom Lieutent: Stud, og Lieut: Ovenberg, derind, og begierede et Camer: blev dem af Cortsens Kiereste Svaret, at det var alt betinget. Dereffter begierdte de øll. Begyndte at giøre sig lystig, og skiød inde i stuen op under Loftet, og udigiennem Vindverne. Mens formidelst frøgt for Ilden, talede Vertinden dem til, hvor de da gik ud paa Marken, og der Sad og drak. Derefter needløste begge Lieutenanterne sin buxer, saa

Hun Kunde see deres bare Kropp: Vendte sig mod Vindverne, og slog sig paa deres Rumpe med hæderne; lagde sig og need paa marken, ovenpaa hinanden, med adskillige bewegninger, Saa hun aldrig i sine dage seedt saadan uskikkelig Adferd, som den tid saaes. Dereffter blef af dennem raabt horer, og Hundsfoter, men ingen Ved Nafn næfnet. Lieut: Stud truede sin dræng til at lade sit Vand udi sin Hatt: og siden stak Lieutenanten sin degen giennem hatten. Wertinden talede med Stud, og spurde hvorfore hand sligt giorde, Ti hun har smuke folks børn hos sig; og (opvergede) dem, og iblandt andre næfnede Caspar Jordals sine døttre. Derpaa drak Stud de 2de Skaaler, og sagde de vare erlige. Lieutenanterne sagde, at saalenge de Cantoirske der var Ville de og blive. Hun saa og at Lieutenanterne skiød mod Vindverne. Effter at dette var passeret, blef hun af Lieut: Stud skikket til de Contoirske, at (formeene) om hand maatte være i deres Seldskab? Hvorudi de dennem undskyldte, denne gang ei kunde skee: de Vilde, som af begyndelsen, gierne blifve for dem selv; mens een anden gang Vilde de gierne Være i hands compagnie. Vider vedste hun sig ei at erindre, siden hun same tid eet og andet i Huused hafde at bestillee.

Mens ermelt Lieut: Stud, som effter sit Skrifftligs, saa og mundtligs (kjendte), at de klagende sin grove angivende for retten, skulde bewisliggiøre: hvelket og iligemaade paa siin siide de samtlige paastood, at Vidnesbyrderne Yderligere maate tilholdes deres udførlige Sandhed at udsige. Hvorpaa Eedens betydning dennem Klarlig blef forrelæst, og alvorlig formanet at giøre forklaring om Effterfølgende.

1. De Skieldsoord, næfnlig Hundsfoter og Horer, som blev raabt, hvem den egentlig var meent?
2. Om der var andre Parter, end de Contoirske, og Pigerne, der tilstede?
3. Og Hvorl: dem af begge Lieutene øvede adferd sig egentlig forholder?

Svarede Mr Frantz

1de hvem der var meent med de Skieldsoord, kand ike Wissere siges, end hves Vidnet er; mens ei andre kunde meenes.Til det 2det Ingen andre var der tilstede. Men 3: de skamelige positurer som de præsenterede i det de laa paa hiinanden, end dog ike andet end udwortes geberder Kunde sees eller formerkes, Saa var det dog en fuldkommen anviisning til utuktighed, som imellem Mands og Kvindes Personer Kunde øves: som og at de abnede deres buxerog blottet deres kropp lige mod Vindvet, med det andet meere: var og gandske usømeligt mod ald (Ærbarhed).

Mr Peter Stueb, til de 2de første Poster sagde ligeledes, og til det 3de Saaviidt hands Widnesbiurd formelder at have seet, Var en usømmelig og skamaktig Løstighed.

Sameledes One Denkees ike kunde sige nogen Ved Nafn Ved de Skieldsord benefnt, Saa vare de dog ingen anden til stede, end før bemte: Men slige uhøflige skammelige Geberder og Wæsen, som de brugte, tilforn aldrig seet: hvelket hun, som en Kvindes Person, ei yderligere Vilde eller kunde udsige.

Herpaa at samtlige Widner deres Saligheds Eed aflagde.

164

Lieutenant Ovenberg tilspurdt om nogen Kunde sige at Hands buxer var aben? Eller hands Krop blottet? Den tid hand laa oven paa Stud? Og om hand pessed i degenens Skeede? Hvelket Widnesbiurderne, som nu her tilstede var ike egentlig til visse kunde sige, eller erindre; uden strax dereffter de opstoed boxerne aben var, og deres blotte Kropp lige mod Vindverne Wiist som og ei self kunde fragaae at være skeed: Mens ingen Kunde sige at (meene) bemte Ovenberg loed sit Vand i balgen, som Stud giordt hafde. Lieut: Ovenberg blef tilspurt, hvad de 2de Soldater derude giorde? Respond. Weedste aldeeles inted om deres Reetning, andet end de af egen Willie Var udgaaen: Vil ei formode de sig i nogen maade ilde corporeret. Hvelket og ingen af Vidnesbiurderne, eller de Contoirske selv, andet Kunde sige.

Efter Studs Paastand blef de Contoirske tilspurt, hvorfore ei een af dem samme tiid dennem tilspurdes hvem de meente denne tilegnede affront? Blev svard at de var alt paa Weien, og Vilde giort det: men folkene i Huused, bad dem laed det blive, og ei agte dem, til at forekomme uløkke.

Lieut: sagde at Mr Frantz ike kunde godtgiøre det Stud lod sit Wand i sin egen degen-Skeede. Mr Frandz besvarede, at hand ei rettere wedste, end det var hands egen, eller Kand sig nu erindre, det hand samme degen toog fra sin tiener.

Ermte Studs tiener blef for Retten fremkaldet, og effter tilspørgelse udsagde, at hand tilforne tiennte Capitain Stud, og nu /: siden hands afreise :/ hos hands broder Lieutenanten skal tiene, indtil hand tilbage Komer. Fragik ei heller, at Lieutent Stud ioe tog hands degen /: som var hands egen :/ fra hannem, og lood sit Vand i balgen, og Kastede d. paa Marken. Dereffter blef hand til byen udskikket, og Lieute Stud beordrede ham sin degen, at gaae med; og igien paatog Tienerens, som hand forhen i balgen pissede, og med den ingik: hvelken Lieuten: ike kunde fragaae, at det ioe Vel saa kunde være,

Procuratoren Teiste, paa Pigernes Vegne tilspurde Stud, om hand ei var begierende med dem at udfølge? Resp. Om morgenen som de stoode og Klæde sig til at udgaae, Kom hand til 2de af dem, og spurde hvor de ville gaae, og om hand ej maaete meedfølge? Den eene svared ham at hun skulde gaa ud paa Stranden at (kræve) nogen Penger; og d. anden, at Ville gaae i Liigprædiken.

Parterne blev tilspurde om de paa (…) Sidernes meget Widere til Sagens opliusning hafde at fremføre, eller til Beskrivelse Veedtse? Hvortilde svarede Nej. Men i det øfrige begierte (parterne) sig Satisfaction, og refererede sig til forige (…) tvende, med dessen førdte bewiisligheder.

Hvoreffter ehver aftrædde.

Men siden at Lieut: Peter Cortzens Kiereste for upasslighed ei for Retten Kunde møde, blef strax hereffter af Welbaarne Hr. Commandant (…) Lieut: Jan Davidsen, og Støkjunker Majenfeldt, som til hende hiem i hused gik, Eedelig hendes Widnesbiurd at affhøre. Hvelket og hun med højeste Saligheds Eed i alle Pungter, som før indført er, tilstood og at Lieutenerne ingen anden med de Skieldsord kunde meene, end de som paa Lofftet var, efftersom Garpehorer af dem blef nefned.

Saaledes for Retten tilgaaen testerer

Bergenhuus ut supra

Underskrifter:

Effter hans kongl: Mayts Allernaadigste Forordning, og Krigs Artiklernes Indhold, sambt førhen holdne Eedlige Krigsforhør udi Seconde Lieutenants Søren Studs Sag, er d 27. Augusti 1691. en lofflig KrigsRett over den same holden paa Bergenhus, under

Præside

Welbaarne Hr Commandant, og Oberst Lieutenant Heine

Assessorer

Hr. Obr. Lieutenant von Waldan,

Major Coucheron

Capitainer:

Gillius Ettersen,

Montaigne Lillienschiold;

Capitain Lieutenant Jacob Christensen.

Lieutenanter

Christopher Clausen Sønderborg,

Jan Davidsen

Johan Blohm.

Fæhndricker,

Frædrik Meyenfeldt,

Andreas Guding,

Caspar Frederik Mühlenfort

Sergeanter

Michel Knudsen,

Johannes Nielsen,

Lars Olsen

Gefrider

Anders Colbensøn,

Ole Danielsen,

Torchel Anderson.

Hvor da paa Anklagernes Wegne comparerede Erlig og Welagte Mand Hans Theiste, Eed-svorne Procurator udi Bergen; paa den anden Side anklgede Seconde Lieutenant Søren Stud selv. Men Lieut: Ovenberg /: ogsaa anklagede :/ hafde ladet svare, at, hvorvel hand indtet hafde at (bestille), saa wilde hand dog Kome: (fandtes) ligevel ike ind.

Blef Saa allerførst (reus), om hand paa nogen i Sessionen

165

Noget hafde at sige, hvorved hand sig kunde finde besveret? Resp: Nei men at være med alle Vel tilfreds.

Dernest blef i Parternes Næhrværelse de allerede anførdte forhør oplæst; og reus tilspurdt om hand noget dermed til sin beskiermelse wedste billigen at Indwende? Hvortil ei fandtes noget hannem tienligt Svar.

Blef og herhos især af hr: Præside med Kraftig Erindring (retten) foreholdet at considerere hvelken Scandalense Saag denne war i heldst saa som den, hand paa en offentlig, og aldfahre Wei hafde beganged: item Een og anden hands tilforn groft begangne forseelse, og dog derimod (erkende) stoor Mildhed og Naade af den høje Øfrighed, deels udi Straffens formildelse; deels udi allernaadigste pardon befunden, og endelig /: Efftersom reus sig med een og anden insertion at dettil denne Sag ei pertonerede, siuntes at ville bekienne :/ Lood Hr: Præses hannem forstaae at dommerne ere (oblogerede) ike bare til Widnerne at (bære) reflexion; men og til rei conduite, og hiid indtil førte lefnet og comfortement. Imog hvelked aldt reus intet øfrigt hafd realiter at forebringe.

Aldtsaa bleve parterne endnu tilspurt, om de nogle widere til Sagens opliusning; eller Reus til sin befrielse Wedste at indwende. Men, som hand dertil svarede Nej, inted widere have at forebringe. Og Actor derpaa en Billig Sentence og dom i Sagen Var begierende. Da bliver Parterne til (aftreedning) henstillede: og dernest Eeden /: Med foregaaende Hr: Præsidis Krafftige admonition, effter (…): Mayets allernaadigste Krigs Artiklers tilhold :/ Vedbørlig oplæst. Hvorpaa domerne til votering per classes mellem sig Separeredes. Og vota udfulde, som følges.

Gefridernes votum:

Effter overbeviste Lieutenant Studs forseelser og vor enige (forestaaende) dømer Vii, Hannem sig at have forgrebet ei allene imod den 26: articul med Skieldsoord: men og sændelsen og Veed d. øfrig begangne store forsædtlige, uskikkelige adferd, baade ved Gewæhr, og med meget skammelige, geberder, mog d 21, og 123. articul, og dermed sin charge at have forbrudt.

Underskrifter: T.A.S.Torkel Anders: O.D.S.Ole Daniels: A.K.S.Anders Kolbiørnsen.

Sergeanternes.

Hvorvel Lieut: Stud sig erklæhrer ike noget er æhrligt med Citanterne at wiide, og ike af hannem meent dem med noget af hannem

falden, og nu under øjne førde ord. Saa er dog hands adferd, og geberder saaledes falden, at baade citanterne sig derover billig besverger, /: hvorvel det ei bør komme dem til ringeste ulæmpe :/ og Vi om saadand øfrige utukt, og en skikkelig Offisærer alddeeles usømmelig anstilling, ei andet Wiide at dømme, en hand /: Lieutenant Stud :/ sig mod d 21. og 123. articul haver forbrudt; saa hand derfor bør ike at betiene saadand braue charge: men den have forbrudt, og fra compagniet at forvises.

Underskrifter: M.K.S.Mikel Knudsen J.N.S.Johannes Nielsen L.O.S.Lars Olsen.

Fæhndrichernes.

Saasom af Widnesbiurdernes forklaring og Sagens Wiidne beskaffenhed, noksom kand eragtes, at Seconde Lieutz: Søren Stud, med hands udøste Skields ord de Cantoirske har angrebet, Saa velsom de anklagende Piger /: hvorvel det ike bør kome dem til nogen forkleenring i nogen Maade; efftersom Lieut. Stud Wedgaaer, hand intet usømmeligt med dennem Veed :/ Saa og at hand paa en aldfare Vei, en utuktig, og sin charge og efftersom meget usømmelig Gierning har begaaed, baade i ded hand har ladet sit Vand i sin tieners Kaarde-balge, og siden samme Kaarde paa sin Side baaren. Hvelket alt samen sin oprindelse af hands deboucke Lefned haver. Da Wiet Vi ike rettere at døme, end at hand effter d 38. og 39. artikul sin charge har forbrudt, og ei længer meriterer den at befinne.

Underskrifter: F.Mejenfeldt, Andreas Guding, Chr. Mühlenfort

Lieutenanternes.

Saasom Lieut. Søren Stud ike kand negte, hand hafde skieldt for Horer og Hundsfotter, og nu for Retten vil fragaae de Klagende personer dermed at have meendt, end dog ingen anden Tillstede var. Saa, hvorvel hand, effter egen bekiendelse, siger saadandt i aldmindelighed at være skeed, bør det ingen af de anklagende kome til præjudice. Men at hand, (Salvo honore), i sin drengs Kaardebalge har pessed, og dermed siden Ved sin Side til byen udgik, sambt andre grove og usømmelige Gierninger Beganged, hvormed det gandske ædlige forhør er opfyldet. Da udi dybeste underdanighed referere wi os til først, 30. 38. og 188. articuler, effter hvelke Vi kiender, at same Lieutenant Stud, for saadane groft begangne Excesser, sin charge bør priveres, og saadan honeste charge, d hand saa liderlig har forsheetzet, uwerdig at agtes. Lieut. Ovenberg angaaende, da som hand ike finder sig at sortere under Retten paa denne Sted, staaer for sit eget fora.

Underskrifter: Chr. Clausen. Sønderborg: Jan Davidsen: Johan Blom.

Capitainernes.

Hvorvel Sagsøgende ei bewisligt giøre, at Seconde Lieut. Søren stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, med de i forhørt befundne Skieldsoord dennem har

166

Nafngivet. Saa sees dog Klarlig, ingen anden end denne, ved saadand forhonelse at kunde være meenet. Serdeles i det de skammelige gebehrder som med de sig der paa en skamelige publique pa aldfare Wei, have prostitueret, ret lige mod Windverne, hvor Citanterne vare ude for hore præsenteret. Saa Vores allernaadigst Krigs d 30. Articul af Krigs articul Øvet noksom giver tilkiende, Citanterne tilgiorde anklagning at være foraarsaged. Saasom ermte Lieute: selv skrifft: og mundtlig tilstaar ei andet end æhrligt med dennem at viide, da bør sligt ei kome Citanterne paa Æhrligt nafn og læmpe til Nachdeehl. Herforuden saa har Lieutn: Stud ei hellerne sin tieners degn ham frataged: forsædtlig ladet sit wand i balgen og derimod d 123. artikul Wanæhret, og ike dessmindre den selv Ved sin egen Siide fra Skeeden baaret: mens og meget groft med saadand utuktig Gierning, som ei sømmer noget Æhrbahr Menneske, end sige en braw Officier, blottet sin Kropp, og de Stede, som Naturen og Æhrbarhed Vil have skieldt: uskamagtige positurer og Gebehrder, og det sig som før meldet :/ paa en aldfare Vei: Item trued sin tiener til at lade sit Wand udi Hatten, aldt lige mod Windverne, med anden meere uskikkelighed. Hvelket føromrørdte End og ike nogen gemeen Canaille langt mindre en Officier, anstaar. Men hand fast meere aarsag haffde, effter mange skieede milde og Aldvorlige Formahninger, huis grove enormiteter at skye, og sig paa et skikkeligere Lefnet at beflitte. Aldtsaa referere vi os i største underdanighed til baade alligerede articul, som og den 188ste, og kiende at same Lieut. Søren Stud ei meriterer den charge at betienne, men derfra at være skildt. Lieut. Ovenberg angaaende, da henviises hands(Forseelse), som en fra dette Regimente og Sted fremmedes, til hands eget forum.

Underskrifter: G.Ettersen, Montaigne Lillienschiold. Jacob Christensen

Hvadmaade Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg for nogen tiid endeel Contoirske med (…) havende følge har angrebet er af tagne forhør nehrmere at see: med den Ydermeer usømmelige Skik, utilbørlige Skaaldriken, og andre Canaillense Støkker, gandske skienddende med hands Kongl: Mayts allernaadigste udgangnearticul d 1ste: meldende om en Officiers Lefnet og forhold: d 21. ald utukt Forbiudes. d 29. den afsige en Officier bør at drages for Canaillense affaires. d 30. Ingen at beskiæmme. d 39. Drukenskab og d 188. som allernaadigst tillader os at døme effter Velbefundne Krigsbrug til hvelken vi os allerunderda: refererer. Imod alle desse Pungter haver bemte Lieut. Sig haardelig forgreeben: og med dette det meste, at hand tillige med d anden Lieuten, saadand ublu, og skamagtig affaires, med at blotte usømmelig sit legem, og andre skamagtige exercitien, som forhøret liudeligen melder, og det udi en aldgemeen aldfahre wei, hvor alle Menesker maae passere, have sig framviist, uden alt dette Vanlhed, sit Gevæhr, som (…) hands herres Tienester med (ophrect) burde bæres desse Støker

nu, stridende mod alle KrigsRetter, som og mod den naturlige bluesel, et Æhrkiert hierte burde have, og den pure militaire stands foragtelse, med Ydermeere grove Insolentier, som hand sin Tiener paabiurdt etc. da dømmer, og kiender Vi, at bemte Søren Stud for saadand owenbe grove (…) have forbrut sin charge, og hereffter uwerdig være at bære Kaarden udi hands Majts tieneste. Den anden, Lieut. Ovenberg henvieses for hands egen forum.

Underskrifter: H. Von Valdan. W. Couchern.

Præsidis votum.

Efterdi hands Kongl: Mayets Krigs articler, serdeles den første, enhver forhold tienende, til et skikkeligt lefned, og Wandel at føre, Obligerer; hvelket Seconde Lieutenant Søren Stud aldeeles contaire, ike alleene udi denne min allernaadigste bestallnings gandske tiid, et usømmeligt lefnet og Conduite med drukenskab haver førdt, hvorved mange grove fauter beganget, som deels Ved høje Kongl: (clermence) med fængsel udi Jern og baand, bleven formildet; saa og andre, i henseende til Sagens omstendigheder, og derhoss lovede Bedring af sin Bef er vorden owerseed: mens og nu, effter dette holdne forhør med præsentation til mange utuktige og skændelige positurer og Gebærder, saasom mod d 21. articul; og dette paa en aldfare Vei, for alle Menneskers Øine: saavelsom ogsaa ublueligen blottet sit lægem, hvelket Canaille, og drænge, effter d 29 articul sig skulde skamme at giøre, som og d 38, at saadane i den Kenskab begangene fauter skarpere Straff tillægges. d 39. tilholder, og Obersten Magt giver, udi slige Tilfelde, uden nogen Viidere process /: omskiønt intet andet var beganget :/ Chargen saadand en at fratage, og den til en dueligere give. Iligemaade mod d 123. sig groveligen forseed; i det hand sin degen, som hand til hands Kongl: Majs tieneste, og sin egen honneur, skulde bære, saa skammelig vanæhred; og dend same dag dereffter Ved sin siide draget. Da, som saa mange grove fauter paa eengang her tilsamenstøden hvelke mand sig ellers for undseer alle med PePennen at exprimere: aldtsaa kiendes, effter foranførdte artiklen ham og effter d 188. hvelken tilholder saa Vel den begangne forseelse, som og de deraf paafølgende omstændigheder, og Conseqvencer, at betragte, at bemte Søren Stud haver self giort sig uverdig en Militaire Charge at betiene, og degenen udi hands Kongl. Majs tieneste Vidre at bære. Hvad ellers Sagsøgerne angaaer, da kand noksom af dette heele forhør (merker) og sees omskiønt ingen Ved Nafn er bleven næfnet, at de hafer hafft høye og Rett, slige injurier sig at tiltage.

Underskrift: A Heinen.

167

Endelig Dom.

Saasom udi den Sag mellem Sagsøgerne, de Cantoirske nefnlig Christopher Bækker, Berendt Segelman, Hendrik Mejer, og Lütker Wollers, Christian Krøger, og Borger-døtter næfnlig Tvinke Krøger, Trine Knersbek, Elsebe Lange, Christine Lange, paa den Eene, og de anklagede, næfnlig Seconde Lieut: Søren Stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg paa den anden Side, er efter indgifne Klagter, Svar og Widner i dette sættelse, tillige med de derved førdte Widnessbiurd, endelig saal. For Retten Kiendt og afsagt, at Citanterne formiddelst før beroedt Omstendigheder, og beviisligheder, til giordt Anklagning haver Været foraarsaget. Man, som ermte Lieutenanter selv Skrift: og mundtlig tilstaaer ei andet Æhrligt med dennem at Wiide, da bør sligt ei komme citanterne paa æhrlig Nafen og Længe til Nacdeel. Men, Som tilbemte Seconde Lieut. Søren Stud her foruden med mange førhen anførte Skamelige gierninger og Adferd, sig selv Vanøfvet, om hvelket de fleste vota dog med hands degens privering ingen (…) giøre, Men ikun hannem uværdig ogsaa saadand honnete Krigsbestilling Viidere at betiene. Da er hand ogsaa i henseende til Stemmernes pluralitet, og ovenanførdte articlers Indhold, til saadandt bleven tilfunden, og hermed tilkiendt og dømt, sin charge at have forbrudt, og den i hands Kongl: Mayets tieneste efter dags ei længer at meritere. Slig dette paa Rettens Wegne.

Lieuten. Ovenberg angaaende, som udi dels fauter ei mindre skyldig befindes, da henviises det til hands eget forum.

Actum die I loco, ut Supra

Underskrift: A. Heinen.

Paa samme dom fandtes Ved dens tilbagekomst saal: tegnedt:

Weilen aus denen acten Zu ersehen, einige ni ihren votis Sich auch darauf bezirhen, das der Lieut: Studt alle Zeit ein übels Lebend geführt; dir Vormahls Ihm erwiesene hohe Königl: Gnade aus den Augen gegetzet, und aufs Veie so shlie nome, und höchst ärgerliehe actiones Volber auft Sich aus darein nicht comportiret gled d einen honesten

Oficirer gebühret. Als ist nitforstehende Sentence nicht allein Wohl gesprochen Worden; Sondern es hette der Lieutn: noch härter Straff Verdienet. Welches aber Eüer Kongl: Mayet allerunterthänigst Anhe im gestellt Wird. Christiania d 24. Sept Ao 1691

Underskrift: H. Hartman

Wir haben dass Artheil gleich wir erkandt, und abgesprochen worden, confirmiret. Geben auf unser Residence Zu Copenhagen d 3. Octobr. 1691

Underskrift: Christian.

Anno 1694, d 1 Septembris er udi Hovedvagten paa Bergenhuus Fæstning et Krigs forhør holdt over Halvor Arnesen, Jørgen Neerland, og Michel Jacobsen Ladsberg, Soldater af fri-compagniet ibid: som nestledne d 27. Augusti for Tyverie vare antastede: Hvor da Præsiderede Artigl. Capitain Gillius Ettersen. Assiderede Lieutr Guding: og Stökjunker Majenfeldt.

Delinqventerne fremførdtes i Jern sluttede, og blev dem, føreholdet, at formte 27. Aug: Kloken 3. om Morgenen Var Halvor Arnesen paa en Nordfarre Jægt antastedt; og Saasom hands Tyverie Ved 2 Halsduge blef opdaged, til Masten bundet, og anholdet, indtil 7 om Morgenen, da Hr: Obrister og Commandant lod hannem paa fæstningen fastsædtte: og beordrede Lieutenant Jan Davidsen, med 2 af Under-Officiererne hen mod samme Halvors Moders huus, der at efftersee, og i forvaring lade bringe hves som for Tyfuet kunde formodes. Hvorda samme tiid vare efter Anordning tilstæde 2de Nordkarer Sagsøgere, næfnlig Peder Janssen Hage, og Endvol Rassmussen. Og at imidlertiid hafde Halvor udlagdt bemte Jørgen Neerland, nogle gange at have været med sig ; Som efter des befindning

168

iliigemaade blev paagreeben; og deres Huuse randsaget, Kaasterne paa Slottet under forsegling forwarede. Indtil d 30. Augusti, det efter Hr: Obristes ordre, af Regiments Auditeur Gad blev opskreven, oververende bemte Guding og Majenfeldt, som og Peder SlottsSmid /: til de Nøgleløse Lukelser at obne :/ udi begge bemte Nordfarers Posiun. Sambt og at samme Tiid Var Michel Jacobsen udlagdt, og fastsædt; og i hands huus nogle ringe Kaaster, som hernest skal formeldes, fundne: og hvers Kaaster saaledes forefundne.

Først hos Halvor Arnesøn:

En Bomme med Kaabber-Skind over Laaget; der udi 75 Smaae Pungernger, og 2 Knude paa et Tørklæde= 64 eke: udi Penger 2 halve Reinshuuder, og et Cillestøke dito. En Skiorte med Kniplinger: en Slett dito. En Mandfolke grøn Uldenskiorte med Mæssinge Knapper ; en blaae dito uden Knapper. 2 (…) rødt Engelsk (Tøy): en lap ny sort Klæde: et slett Pundsvær. En broged Silke halsdug. 2 Kniplings, og 7. slet dito. 3 par haandstrømper: 2 hviide Tørkæder. 2 brogede Cortens dito. 1. Linen Kniplings Natthue: 1. par brune Strømper. 1. sort mageløs dito. 1 par ulden frønsed wanter: 1 grof lerretspung: 2 pr: nye Knive: 2 pr. Nye handsker till Mandfolk: 3 dusin smaae tinn Knapper. 1. skillings Hovekam: 1. sort baand. 1. rødt dito. 4. Graaveek Skind.

En lille Soort Bomme, derudi nogle Tubaks Piber: lidt tubak: nogle Syler: En lille pung med nogle tinn Knapper udi. Et Krudhorn, en tingleform, nogle smaae Synaale.

En gameld furre Kiste fuld af fladbrød, og nogle Nordlandske Kafringer.

En liden dito fuld med fladbrød.

En lille beslagen Bomme, derudi lerret omtrent 5 (…) 2 Par Nye Skoe: en lille Poose med 6. Dus. Søfft Knapper. En liden Sukker-kop. Et bref store Knappenaale. En hauglpung med 2. Maader hos. 1. nyt hænglaas 1. Arbierkam. 15. smaae Rulle tubak de største paa en Z. Omtrent 1 Z bladtubak. Henved 1 ½ Skallet kruud. 1.gl: smal Mælhud af Skind.

Et Soort bestaget Skrin: derudi: 1 tom Skindpung, nogle Angler og Porsyne: 1. bunt Naalekamer, 1 par hundre Spiger sammenbunden. 1 nytKort: 1 skillings hovekam: nogle fiile og Syle: 2 breve Knappenaale. Nogle blade tubak, lidt Svofl:1. Hænglaas, 2. Sye Ringe: 2 (…). Nogle breve og Regninger udi underskriffen.

Derforuden som ike var under Lukkelse.

En brun klædskioel, og derudi foræhrner, med 3. Dusin smaae sølf Knapper: 1 gl. Graae Klæds Kioel, foret med sort Klæde. En (…)

Kioel, og derudi forermere. En nye brun Kioel: en stoffes begenkial: en brun Klæde dito. Et pr nye brune Klæds bugser: 1 par Reinshuds dito nah 1. pr. dito. En rød Klæde Uldskiorte med smaae Sølfknapper. 5 pr Ulden haaser. 2 pr. nye Knæstøfler. 2. Lappe blonet atlass. 1. Cap brunt taffet. 1. pr sorte Lerets bugser. 2. Liin Lagen. 1.gl. dito. 4 kioeler: 1. fiint strie Lagen: 5. grove dito. 1. dreiels boorddug. 1. grof dito. 1. hviid bunden (tam). 1. graae Hose: lille støke blaargarns Leret: nogle meeter Langt blaaegarn. 1 pr H: hamp: 3. lange halsduge: en Kniplings Tasche. 1. dito med binde Skermel: 2 fiine forklæder: 1. brooget Cartuns dito: ¼ gemeene Kniplinger: 1. sort baand. 1.pr liden hooser: 2 lange halsduge, som hand blef estoppet Ved. 6.gl.: hatter 1.gl. Libsgraae kioel. 1. Vadmels Kufte: 1.pr brune buxer: 2 gl: Skoe: 1. ny dito. 3. Smaae støker Skaar-Kveete. 2. smaae fleske Skinker: 1. faarekiød boug: 2 Kruudhorn: 3 Krusslaag af Tinn: 2. Smaae Støkker Stangjern: 2 par Skaalett blye: 8 slag hermed blye Skeer; 1. uden Skrue.

Herforuden vare der Jern-beslag af deels bommes, skruer, og flaskefade, som de har hugget i støker, og opbrændt.

Dernest hos Jørgen Neerland.

Een soort lang Skiødet Klæde trøye, og dertil bugser. 4. Jerngryder: 1.par harges bugser. 1.pr. groft lerets dito: 1. Rød Kirseies Ulden skiorte: 1. gul Vadmels dito. 1. graae dito kioel. 1.pr. gl: sorte lerets buxer: en brun klæds catutz: en gl. blaae trøye.

Herforuden blef effter hands selvvillige bekiendelse, d 30. Augusti, af hands huus hendet en lille rund Æske, og derudi 5. halsdugen, 2 smaae forklæder: 2 gandske udsliitne Skiorter 1.pr gl: grønne underbugser: 1pr gl: finnevanter: 1 gl. Udslidt soort fløels hue.

Endelig hos Michel Jacobsen:

Et pr: sorte Skoe, 2. skiorter, 2. Halsduge: 1. sort Klæde kioel: 1. graae Vadmels dito: 1.par Skind-bugser.

Halvor foregafv, den stoore beslagne bomme, deels klæderne; og alle Pengerne, Vare hands egne.

Herhos indfandtes nogle Personer, som sig Ved deels opregnede, og for alles øjne, under dertil sær Vagt fremlagde Kaaster Kiendedes. Hvoriblandt mestendeels Nordfarn: som i good bør Seiglferdige, alleene paa saadandt sit goods binde, hvorom de indstendligen hos Her Commandanten anhulde, det dennem og /: mod qvittering, og løfte, at, dersom til Justitien og Exseqiutionen over Delinqventerne, i fræmtiiden nogen expenser vilde skee, at de da dertil efter ompart, enten selve, eller deres fuldmæktige skulde tilskiude :/ blef bewilget. Og var paa Een Jægt disse 5: Dhaal Tyrksen fik en brun klæde trøje med grønt fooder. Hans Ericsen, 1 graa klæde kioel med sort foder :/ rød Klæde uldenskiorte. Joen Nielsen en hviid Libsgraae Kioel. Joseph Fredesen 1. Fure Kiste: 1. Graae Kioel uden foder: 1pr bræmelerets buxer: 2pr hviide hooser: 1. Grof brænelerets skiorte. En blaae uldenskirte med Hægter udi. 3 Hviit halsduge.

169

Christen Sørensen, et pr. graa harges buxer: En lang halsdug.

Effterfølgende 4. Vare og af een Jægt sammen:

Christen Mattisen 4. Jern Gryder. 2. Ennevold Rasmusen bekom aldt sidt. 3. Peder Jenssen Hage i liigemaade næfnlig den brune kioel med et diisen Sølfknapper i halfermerne: hvelken Halvor same Natt hafde staalet paa Henrik Hansens Jægt, og draget paa sig, som hand blef tagen. 4. Matz Petersen 2. halsduge.

Ole Joensen af Nummedahlen /: eller paa hands Vegne Jorhunn Michelsen :/ 1. Ragne Kioel. Widere af hands tøy kunde denne gangen ei følges thi udi hands Provelse indtet udførligt var udgivet.

Einar Reinholtsen søgte en Brod Kiste paa 2de Waager.

Diderik Bauch paa nogle Nordfarers Vegne bekom alt samen undtagen et pr. Soorte buxer, som Michel Jacobsen bekiendte at soldt for 2 (…): til en Nordfarer, den hand ei kiendte: og en Sølfknappet rød uldenskiorte, som Halvor, effter godvillig bekiendelse har soldt til en Nordfarer.

Christian Castensen en Libsgraae Kioel ham af Jægten tagen.

Suend Andersen af Salten, et pr Rienslærs bugser: 1.pr Lerrets dito: en brun Carbutz med Grønt bag under.

Jochum Michelsen, en til forerm: Ole Joens: laandt Regn Kioel af Jægten tagen.

Knud Jochumsen lood, til Widere Opliusning, Seqvestere en bomme.

(…) bekiendte Halvor, at hand tillige med Jørgen Neerland hafde i Vaar, paa en Sogner Jægte Ved Nykirken, taget en kiste, siden de slooge i Støkker :/ med noget lidet Madvaser og 7½ (…): Penger dem de byttede sig imellem. Derforuden soldt til nogle Nordfarer 20 s. Angle og hægte-knifer, af formte Ole Joensens gaades: bindets, Saa Delinqventerne tilspurdes om noget de hvær og samptlige: hvorpaa de igien blefve henførde til sin Sted. Men efftersom endnu til en stoor deel af Kaasterne ingen Effterspørgere var Indkommen; maate det beroe til et nyt forhør, at inden des Ved placater kunde Warsel gives.

Saaledes ved dette forhør passeret, testerer.

Nestfølgende d 13. Septembr. Blef paa same Sted som før forhøret igientaget. Hvortil /: udi Capit Ettersens forfald :/ Var beordret Præses Capitain Jacob Christensen: Assessorer de forige. Og var til same d 8. dito paa Sædvanlige Steder placater till Warsel anslagne. Kaasterne blevfne, som forrige gang.

Under bestilt Wagt ofentlig udlagdt; og det førige forhør fangernes forelæst, om de noget hafde derimod at indvende, men befandtes intet. Den tilforne bemte Ole Joensens Søster Ingeborg Jonassdatter frembkom med Eillert Bødekers Attest; og fik saa sit sidet af Halvor allene var staalet :/ igien; undtagen nogle Angler, og hægter; it nogle udslidne Skiorter. Men de Penger 25 Rsdr: der fordredes, negtede Halvor aldeeles.

Crit van Lübek, paa Erik Lundsens Wegne af Nordland bekom en rød klædes Ulden Skiorte med Smaae Sølf Knapper udi.

Af Knud Jochimsens /: paa Søren Larssens Wegne giordte :/ Søgning annamede hands Hustru en brun Klæds Klædning: 1. sort hatt: 1pr: halfæhrmere; og Kniplings halsdug. Flaskefodret har Halvor, og Jørgen Neerland, Kastet i Siøen, for de ei Kunde faae det obnet. Ligesaa bommen, eftrad Tøjed deraf Var udtaget.

Vidre fandtes ike som kunde give desse Tyver nogen Sag, men Kun som spurdte sig fore. Hvorudi alle 3, hver for sig, fast stoode, at være gandske uskyldige. Hvorfore saadand Wiidtløftighed forbigaaes.

Imidlertiid ovenanførdte nu forrettedes, lod Præses, efter Her Obristes godt findende, til wiidere opliusning, af byefogde Een Ledte nu forvaltende Raadmand, Sr Christen Berkelsen, begierer en skriftlig underretning, over hves Halvors Moder, som Ved byens Rettes Middel er anholdet, havde bekiendt. Hvorpaa blef under ermte Raadmands haand levert en, skriftl. Forklaring Saa liudende:

Anno 1694. D 28. Augusti hafde ieg Birgete Pedersdatter til forhør, som er Moder til d Tyv Halvor Arnesen, som sidder paa Slottet, og bekiendte huor da, at forleden aar, bar formte Hendes Søn til hende i Huset, noget Kiød, noget brød, og Madvare, og naar Hun spurdte hvor hand Hafde faaet det, svarede hand hende ilde. Noch bekiendte Hun, at Forleden hafde hand baaren i hendes huus 2 RegnKioeler, og 2. andre Kioeler, item derefter indbaaret noget Smør og noget brød, Sagde og at da Capit. Des armes hafde opluket hands Kiste, toog hun deraf 3 punge med Penger udi, og Kastede dem i Hendes Seng; Vilde dog ej bekiende hvor d eene Pung blef af.

Den 29. Dito Var bemte Birgete atter til forhør, og forklarede hun da, at Michel Jacobsen har bekiendt for hendes Søn; at hand haver staalet leret paa Stølen. Sagde og at Hun eiede selv i Penger 3 dlr: 6 s. - 15 d. hafde hendes broders Søn Peder Siursen leveret Hende at forWare. Og hendes Broder Ole Peders: hafde leveret hende noget meere end med 1. Rdl: som Lieutenant Jan Davidsen og de andre toog til sig, og var hendes egne 3 d: (…) udi en liiden æske, og hendes broders Sones Penger i en liden Pung, som laae inden i en fløiels Pung. Berettede og at eie 2. Jern gryder som og er baaren paa Slottet. Sagde ellers at Michel Jacobsen og Jørgen Neerland forførdte hendes Søn.

Den 3. Septembr. Lod under fogden for Retten fremføre bemte Birgete Pedersdatter, og blef da form: hendes bekiendelse for hende oplest, Hvelken hun vedstood, og sagde derforuden at det var hende Vitterligt, at

170

Det som lef baaren i hendes huus Var staaled; og den første gang hendes Søn stal: da forførde Ole Undahl ham dertil, og Peder Smidd som bore paa Stølen, haver og forført ham og nogle af de fundne Penge hos hendes Søn Halvor fortient, og nogle af dem staalet, men hvorheldst veed hun ike.

At hendes bekiendelse saal: vaarre, testerer

Underskrift: E: Bertelsen.

Hvelket blev Halvor foreholdet; og siger hand, Modren hafde nydet med ham af indførde Wahrer. Hendes anden dags forhør bifalder hand. Den Tredie dags ogsaa; undtagen det, at hun monne (…) i det hun kand meene, at blant hands Penger kunde være hands førandførdte Part af de 7 ½ rdr. Hvelket hand siger ike er. Og /: som hand siger :/ ellers er det øfrige hoss hannem fundet; og nu mestendeels sine Egen tilstillet.

Som nu ingenfleere Efterspørger indfandtes; og dennem der sit, som før meldet, igien bekomet, Var erindret, ligesom i det første forhør, om expenser til exseqvution var Tyverne, at udlægge, det de og belowede, Hvorpaa de aftrædde. Og Delinqventerne, efter aldvorlig examen, og formahning tilstode villig bekiendelse i Rede at giøre: alle 3. derved fast stoode, at de ei Wedste sig skyldige udi Wiidre, end nu bekiendt. Da førde mand først alle 3 henud: Siden blef hver i sær side andre uafwiidende til hvad Ende :/ indkaldet, og examineret udi disse 4. Poster.

1. Hvad ham beveget til at stiæle? Om hand ei har nødt sin forflegning?
2. Hvorledes hand har baared sig ad? Om det er skied Ved Indbrydning? Og hvor hand har undsteegen.
3. Om hand var resolveret at Verge sig? Og hvormed? Hvad det paagieldet?
4. Om nogen anden Vært med ham i Leedtog? Og hvem med ham Kiøbt og sældt?

Og faldt saaledes først Halvors Svar: Til det

1ste Hands ungdoms daarlighed /: gaaer udi 28de aar :/ og Ved Peder Brynildsen Smidds, samt Ole Underdahls forførelse, med hvelke hand først for 1 ½ aar siden i drukenskab er Kommen. Laug: og hafde de den gang taget et støke Smør paa et par lasmer (…), af Hardanger Jægt. Siden været 3 gange i laug med Jørgen Neerland, 2 gange allene. Men sin forpflegning har hand aldtid nydet.

Herhos at melde det hand: Ole Underdahl længesiden fra Compagniet er afgangen. Og Peder Brynieldsen for sin forseelse, strags samme tiid straffet.

2. Har roed sig med baad an til Jægterne; og hvor hand fandt Leilighed, baade Ved oben Mang-dur, og eller uden fore, taget hvad hand Kunde.
1. Sagde aldeles Nej. Og ei med andet at hiælpe sig vært betængt, end med flugten hvortil baaden laae ferdig.
2. Ingen wiidre, end den i det første Svar bemte: og de førhen angifne, og arresterede. Item hands Moder, som var i huset. Og at har intet Videre soldt, eller nogen med hannem Kiøbt, end allereedet bekiendet, og indførdt.

Dernest Jørgen Neerlands, til det

1. Hands Services mistelse, som Magistraten, fordi hand har en liden hytte at være udi, hannem forholdet; hvelket var hannem som et fattigt Meneske, med Kvinde, og mange børn, aldt en stor Skade.

2. Som Halvors. Dog at hand bleven i sin baad, innden Halvor var i Jægten: Hvelket 2 gange, som hand siger, er skeet.
1. Lige som Halvors
2. Tu gange været med Halvor: Een gang med den same og Joseph tilliige. Intet soldt til nogen; og ei hafde Viidenhed med andre, end med Halvor og (forsepl): og formodede, hvad hand har faaet deraf, er mestendeels komen igjen til Ejermænderne.

Men som hand i det andet Spørsmaals Svar meldede Sin Baad, da spurdes først, om de nu ike har til sit tyverie brugt hands baad? Resp. Joe et par gange. Dernest, om hand der før en gang har været antastet for tyverie? Resp. Joe, hand var dertil af andre forførdt, og blef perdonneret.

Endelig Michel Jacobsøns. Til det

1. I det hand hafde faaet noget at drike, og det var løben i Hovedet.
2. Een gang med Halvor paa en baad roed ud til Jægten: og bleven i baaden imedens Halvor var oppe i Jægten.
3. Svarede hand lige som de hiine tvende.
4. Tu gange Halvor. Af hvad hand med hannem fik, er intet, uden det førbem: par bugser, for 2 Rdl: soldt. Om det øfrige berettede hand med nu lige som før.

Alle 3. Blev ved sin udsigning; beklagede derhoss sin daarlighed, og bade om Naade. Blev saa igjen til sin Sted førde.

Imidlertid forestelledes bemte Joseph Andersen. Og, som hand ei kunde negte, at have været eengang med, som før er anførdt, da blef hand ogsaa i Jern sluttet, og hensadt.

Er saa hermed dette forhør ophævet. Hvelket testerer.

Continnation af desse Sager følger folio 174: facie prima.

Effter høyædle og Welbaarne Hr: Obristes og Commandants d: Heines ordre, blef udi hovedvagten paa Bergenhus d 18. Septembr. 1694. Et forhør holder, i Sag mellem Seconde Lieutenant Andreas Guding Klageren, og Capitain des Armes Anders Klen som anklagede, begge under Guarnisons fri Compagniet samme Steds: hvor da Var Præses Capitain Jacob Christensen. Assessorer, Støk-Lieut: Christopher Clausen: Støkjunker Mejenfeldt: War og til Wedermele Warselgivet Guarnisons Premier Lieutenant Jan Davidsen, Lieut Mühlenfort, som og Andre Giviererne af bemte Compagnie.

Citanten fremblagde sin til Welbaarne Hr: Obrist og Commandant ydmiuge skriftl: Memorial og begier, med paatrykelse om

171

Dette forhør hvelked blef den Sigtede forelæst saaliudende:

Høyædle og Welbaarne gestrenge Hr: Obrist og Commandant, Som tiid effter anden er indtreffen nogen Misforstandeells Chaliusie iblandt Officererne her ved Guarnisons Compagnied, og af veste ike egentlig paa enten siderne været bevist, hvoraf det hafde oprindelse. Mens dog adskillige gange er Kommen udi Erfahring, at Capit. Des armes Anders Olsen med usandferdige forebringing tager dertil Veret aarsage, hvorom og (…) for Kortens af Monsr: Lieutenant Mölenfordt wiidre er vorden bekiendtgiort, hvelket formiddelst Vidtløftighed, ei at falde Fredsommeligt,herved forbigaaes. Mens yderliger det agter at fræmføre, og beviise, naar den gunst af Welbaarne Hr Obrist maaete erholdes at dito Cap. Des armes til forhør, og paafølgende Kiendelse, maatte stelles, hvorom og Hr: Obristens Gunstige behagelige Villie, og assistentz, til en billig Satisfaction anholdes, af den der stedse lever Højædle og Welbaarne min gestrenge Hr Obristes og Commandants

Bergen d 13. Sepembr. 1694 Paategned saal:

undertienstl: ydmiuge tiener des Hr: Lieutenant A. Guding

Begehen, soll auf Weiter erinnerung geshehen. Bergenhuus d 14 Sept. 1694. H. Heinen

Efter hvelket indgifvendes anledning, Citanten blef tilspurdt, med hvad for usandferdige forebringelser Capit. Armes haver bragt indbemte Misforstand og jalousie, blant fri Compagniets Officierers? Hvorpaa hand, blant andre ting, fræmbragte at Som hand, effter H. Hr: Obr. Lieut: von Waldaus Begier hafde af sine egne Penger giort forskud til Officiererne, og derhoss af dennem udtrøkelig begierdt, ingen skulde sige Premier Lieutenanten Jan Davidsen deraf; paa det hand Kandske ike skulde fortrygde derpaa. Da har dog Capit. Armes latlig bragt det til hannem selv: og derved opvagt en Mistanke udi den samme imod Citanten. Og da Citant derover Capit. Armes haver tiltaled, har hand det slet negted, endogsaa med Æhre-rørige oord paa dden, som hannem det skulde efftersagdt; hvormed hand sig med og her for Retten lood forliude. Ike desmindre dersaa Lieutenant Davidsen hentendet strax ud, Saa hand det udi for Retteforhør offentlig maate Vedgaaes undskyldede sig dog derhos det ike Var saal: meendt; uanseed hand det paa saadand Maade hafde forebragt, at Lieutenanten med fortydelse ike andet Kunde Tyde, eller forstaae, en at Seconde Lieutenanten (…) for sig, skulde Være Kongens Pænger udi Hænder bekend. Ti Capit. Armes hafde ike sagdt hannem /: det hand sid: fornam :/ at det Var af

Seconde Lieutenantens egne Pengers forskud.

Dernest formeldende Citant, det sig af H. Hr Obr. Lieutenant, nys før hands døed er sagdt, hvorl. Capit. Armes hanem hafde forebragt, det underofficiererne begierede, de maaete annamme sin gage aff Capit. Armes, og ike af Lieut. Guding: fordi hand af dem hver tager en discretion, naar hand dem Penger leverer. Hertil svarede den Sigtede ike at kunne negte, at begierdt, det Pengerne maaete udi Obrist Lieutenantens Huus betahles. Lieutent. Mühlenfort, tilforn fæhndrik ved dito Compagnie, bekræfte det, at Capit. Armes samme ord og forebringning, næfnlig, At Underoffisiererne sligt, som før berørt, skulle have brugt, til Obrist Lieutenanten anbragte, det har ahnd af den Sal. Mand selv hørt i det same moment som Capt. Armes, effter hand hafde tiltælled ham Pengerne, var udgaaen.

Citanten tilprurde Under-Officiererne, om de sligt hafde talet: eller begieredt? Hvortil de alle og hver svarede, at hvem denem paa siger, de nogentid saadandt om Lieutenanten har talet, dend haver dennem det paaløjed. Føjede og derhoss, at de til saadane oord aldrig haft orsage; Ti hand den ingen tid noget har afkortet. Wiidre tilspurde Citantenden Sigtede, af hvad orsag hand til daværende fændrik Mühlenfort hafde sagdt, det hand, næfnlig Citanten, Var skyldig derudi, at Mühlenfort i sin Siugdoms tiid Var lagdt for haed hoss Obr. Lieutenanten? Hvortil Cap. Armes svarede, at ike have sagt det til Fæhndriken selv; men til Johannes Østensen, som liusede ham need, har hand melded, fæhndriken ei hafde behofv at være Vreed paa hannem; Thi hand ike hafde sagdt noget til Obrist Lieutenanten: Weedste og inted deraf: men hand kunde spørge Lieut. Guding derom.

Lieutenanten paastaaer, den sigtede fortalte de oord til ermte Soldat til den Ende, at kunde være Eed-fri for, saasom self at have talet sligt. Hvelken paastand Capt. Ike kand benegte, eller for at have giort det for at være fri for mistanke; og derfore sagdt det til bemte Johannes Østensen, som bedst Kunde sige Fæhndriken det: effterdi hand opvartede ham i hands Siugdom. Men Mühlenfordt, effter tilspørgelse, sædtes Capit.armes det fuldkommelig under øjne; saa hand ei længer kand nogle der udniden /: Ved Soldaten :/ udtrykelig at hafve nafngivet, Citanten.

Citant tilspurde ham /: Capt. Armes :/ om hand kand sige imod at de af hannem være advart, at see sig vel fore, og ike forebringe enten Obrist Lieutenanten, eller andre, eller og sig selv /: Citant :/ noget; eller føre nogen ting til eller i fra. Og imellem nogen, andet, end hves Sandferdigt monne Være? Det

172

Samme foreholdt ham ogsaa her alle Under Officiererne, at de, som Camerader, hafde raadet ham at tage sig vare for. Hvelket hand og ike kunde benegte at være saal: paa alle Sider skeet.

Premier-Lieutenanten Jan Davidsen tilspurdte den Sigtede, om hand ike forleden føraar, før afregningen skeede, har til H: Hr: Obr. Lieutenant sagdt, det bemte Lieutenant Vilde giøre heele Compagniet rebellsk, til at ike underskriffve den afregning, som H: Hr: Obr. Lieutenant med dennem hafde giort. Hvelket at d H. Mand, i begge Lieutenanternes Nerværelse har sagdt, de med Saligheds Eed Ville bekræffte. Hvortil svarede hand, at, efterdi d H. Hr: Obr. Lieutenant ligger nu udi Jorden, saa vil hand ike negte dend sammes oord. Lieutenanten atter tilspurde, om hand udi nogen maade hafde givet Orsage til, saadandt at sige, eller forebringe? Men hand bekiendte, aldrig at haft Orsage dertil.

Næhrværende Under Officiers, sær- og samtlige bleve tilspurde, om de nogenlunde paa Lieutenanterne hafd at Klage, eller Anke? Hvortil de svarede Nei: og øfrig at referere sig til sit førige. Citanten tilspurt, om Vidre var mod Cap.armesat protestere? Sagde: Efftersom den samme kand befri sig for Anførdte Poster; Saa begierer hand ike at betynge ham med fleere, som Vel ellers Kunde haves materie til. Mens ikun at det indførte ham maae foreholdes; om hand noget haver derimod at indvende: det hand dog ei hafde. Hvorfore Citanten formeener og ydmiugste siger, bemte Capit. Armes for sine falske forebringelser maae liide hves domere for billigt kand eragte.

Capit. des Armes beklager sin daarlighed; og (indflyer) med ydmiugste bøn til Gestrenge Hr: Obrist og Commandant, om Miskundhed over sin siel; belovende saadandt aldrig meere at øve.

Saal: for Retten at være passeret. Testerer

Næstfølgende d 22 dito er til Hr: Obrist, fra ermte Capit. des Armes indskikket en Suppliqve; hvorudi hand sine forseelser beklageligen Vedgaaer, og om foreladelse Ydmiugeligen beder, saaal: liuder.

Høiædle og Welbaarne Hr Obrist og Commandant Albrecht Christoph Heine, høigunstige Herre, og meget tilforladende Patron.

Jeg allerydmiugst fordrister meg til Welbaarne Hr Obrist med denne min allerydmiugste Supplique, saasom, Gud bedred, ieg har groveligen forseed mig imod Kongl: Mayts artikler, saavelsom imod min Velbaarne Hr: Obrist og Commandant, og mine andre Officierer, med noget, som ike burde passeres. Dog Naaden er bedre end Retten.

Beder derfor allerydmiugst om Forladelse, at det ike maaete Komme for Retten, Som Velfortiendt er. Jeg belover, Hereffter at tage mig bedre Vare, for saadandt og andre deslige usømmelige Gierninger. Jeg forhaaber Højgunstige Hr Obrist Vil udi Naade ansee min bedrøvelige Tilstand at maaete niude en Snild og Naadig bønhørelse. Sligt Velgiort Bednaadlig Vil belønne, og Jeg udi mine daglige bønner aldtid at bede Gud for sligt og andet meere, som Hr: Obrist mig ringe og ubesindigt Menneske tilforn haver (handlet). Jeg vil yndske at Gud den allerhøjeste Ville spare og (…) Hr: Obrist, med Adelige frue og Kiere Adelige børn under den allerhøyestes beskiermelse. Og leve og døe

Højædle og Welbaarne Hr Obrist og Commandants allerydmiugste Tienner og Knegt A. Olsen. Bergen d 22. Septembris Ao 1694.

Hvelken hands Ydmiuge begier som og ike allene adskillige for hannem ergangne forbønner til Velbaarne Hr: Obrist; men og hands egen afbeedelse hoss Klagerne, denne Saaviidt er anseedt, at de anførdte forseelser hannem er tilgifne. Dog med denne udtrøkkelige Wilkaar, at hves hand nogen Sinde Meere, udi deslige Till- eller fra-bæring, og imellem Officererne Misforstands forvoldelser, effter dags betrædes: da skal denne ellers med Condition forladte Sag en ny /: om hand sig saa liidelig skulde forsee :/ til des større betyngelse staae hanem gandske og aldeeles oben. Actum Bergenhuus, lais ex aiebus, ut Supra.

Des, effter Højædle og Welbaarne Herr Obristes og Commandants befahling, til Witterlighed, testerer

T Gad. Regimts Auditeur.

Effter høyædle og Welbaarne Hr: Obristes og Commandants, d Heines, Ordre, er den 26. Septembr. Ao 1694. i Hovedvagten paa Bergenhuus et forhør og Krigsrett holden over Odde Olsen Soldat af fri Compagniet ibid: fordi hand fra Compagniet nehst afvigte d uden forlov var entviiged. I hvelken Sag Præsiderede Capitain Jacob Christensen; Adsiderede Støk Lieutenant Christopher Clausen, Caspar Fredric Mühlenfort; Støkjunker Mejenfeldd, fehndric Rochelenge: Sergianter Archelimeister Michel Knudsen, Ole Gundersen: Corporaler Ole Hellesta, Morten Aamoet: Gefridere Ole Stub, Jacob Petersen, Baar Olsen, Ole Andre Mukle.

Delinqventen blef for Retten frembragt; hvor hand effter tilspørgelse ei Kunde negte det hand sig fra Compagniet hafde begivet bort hend ad til Woss.

Tilspurdt, hvorfore, og naar, hand sig imod lougen fra sit Lægd

173

hiid hafde begivet? Det var nu nestleden Vinter skeedt, formiddelst den store hunger og dyrtiid, som da paa Vaass /: hands Hieme :/ gik; fra og Tilspurdt, hvad hannem til denne undtviigelse beveget? Om hand ike hafde nydet sin Verpflegnung? Resp. Hand hafde Verken over forpflegnung, eller inget saadant at Klage: men var hertil forleedet af en anden Soldat, Ole Johansen, af hvelken hand lood sig overtale til at undviige fra Fæstnings arbeidet, som faldt hannem tungt, og utilvahndt: og var saa med den same faren hen ad.

Mand foreholdt ham, om hand ike hafde førdt og opweedste Kongl. Mayts Krigs artikler, om stoed med undwigelses Høye straff. Resp. Nej. Hand Veedste dend ike den gang: ike heller hafde hiine ladet Som det Vide, førend forseendt: og den samme vilde ogsaa hand med sig skulde sædt ad Skougen, og løben slett af, ligesom hand giorde. Beder derfor om Naade, som et ungt uforfaren Menneske.

Sergeant Magne Ellingsen, som var commanderet hen at hente ham ind igien, forklare at have naaed ham paa Voss, strags Ved den gaard Roue, som hand er fra, førend hand hafde naaet diid: og at hand da slig uden ald Moedstand eller Weigring, sig gav, og medfølgede.Uanseet d anden strags sædtte ad Skougen, og siden ei meere Kunde findes.

Af Delinqventen faldt ingen anden Indvendning end bøn om perdon og Naade. Hvorpaa faldt vota saaledes, at

Gefriderne dømmer ham til = 6. gange løbe Spitzroden.

Corporalerne dømer ham til 5 gange Gadlaab.

Sergianterne kiende ham til 5 gange Spitzrooden.

Fæhndrikerne døme ham 4 gange at løbe Spitzroderne.

Lieutenanterne dømmer hand 5 gange bør løbe Spitzroden.

Præses bifalder de fleste stemer, næfnlig at hand 5 gange bør løbe Spitzroderne.

Er saa efter denne beskaffenhed, og de fleste stemmer, endelig over bemte Delinqvent Odde Olsen Soldat af Gvarnisons fri Compagniet Fattet efterfølgende Afsigt:

Effter Sagens Omstendigheder, og andførdte beviisligheder, samt egen Tilstaaelse; Hvorvel Delinqventen Odde Olsen sig imod d 61. Articul haver forløben, dog, som hand baade er et bar-ungt Meneske, der kun en kort tiid haver kiendt; og udi articulen er ukyndig: samt til denne begangne forselse af d ældre Soldat Ole Johansen bleven forledet: item, at hand sig uden ald Moodstand Strags givet; og de ud commenderede Willig følget: Saavelsom det hand allereede en 6. ugers tid sidet fængslet udi Jern. Da, efter den 188de articuls anleedning, er endelig saal: for Rett afsagt: at bemte Olde Olsen, formiddelst sin forseelse i det hand Compagniet uden forlof haver undwiiget. Skall 5 gange løbe Spitzrooden i giennem Guarnisons Compagniet. Og det paa Rettens Vegne. Actu ut Supra

K.Gad. R.Aud.(Regimentsauditør)

Contiamatio folii 171. Faciei 1æ

Den 5: Octobris dernest /: Ao 1694 :/ da, eftersom nogle Sagsøgere uden byen boende, endnu indfandtes, blef atter et forhør holdt, under same Præside, og Assessorer som seeneste gang /: fol. 170: facie 2da :/

Christen Andersen af Sundfiord, lod indlægge en fortegnelse over dette følgende som af hands Jægt var taget. 1. blaanet Silke Kioel med fast undersort. 1. forklædeskioel med Kast under. 1. Maarhals foder: 2. Huer med sædtt paa. 2. Huæppels tørklæde: 1. lerrets Lagen: 1.pr lugtende handsker: 2. fiine Steenskaaler: 1. fiin Steen Smøraske. 1. liden Æske af halm wirket. 1. Contertei indlagdt udi guld, med en kantet steen paa laaget. 1. balsambøsse amaleret: 1. støke ny cartond. Nogle Naaler og traad: En bomme med Laass, og Jernbaand.

Hvorpaa Halvor blef indhentet, og forklarede, at af d Silke kioel har hand /: foruden de i Specificationen meldede Støkker : / Opbrugt Resten til en brøstdug. Den eene Hue var kun gameld og ringe; den beholdt hand. Halsfaaet var gandske gammeldt, og fik for det 2 (…): hos en buntmager Enke paa Smuckaldmendingen. Den balsambørste har hand soldt til en borger Michel Sparling; dog giort ham wiis at have fundet den paa store Tydskekirkegaard: fik der for 3 (…): enddog den var kun Kaabber, og indentil blækk. Det Contrefaict har hands Moder for 4 (…): soldt til Elstbelutg Aalerdt Haalmands: Og som hand blef spurdt, om det ike monne Være pandtsedt? Sagde hand udtrøkelig, Nei; men at det blef soldt. Det Cartun var kun en Strimel til en Halsdug: og meere skulde findes blant de andre Kaaster. En liden fiin Steenskall beholdt hand. Halmæske er tilstede. At det øfrige har Jørgen neerland, og Joseph Anders: sig mellem deelet, og beholdet: og at (…) selv er hos Joseph.

/: Herhos at melde, det Joseph har med Christen Andersen Sagsøgne accorderet, at naar hand vil erstatte ham Bommen som hand lever ved sine forældres hielp, da vil ei prætendere noget paa hannem. Mens er saaviidt tilfreds stellet.

Jørgen Neerland siger, at det bedste Sædt delede de sig imellem: det Kniplings Tørklæde meener hand Joseph har beholdet.

Daniel Wolpmand lood Ved sin fuldmægtig Jens Andersen, paa Schak Christensens Wegne ansøge om effterfølgende; som den samme d 13. April 1694. Var frastaalet, næfnlig 6. dusin Sølf Knapper: 1.par Huldnebber. 1. Lagen 1. pundsvær, 1 Skiorte: Halsduger, og Næfeduger, et Krudhorn: Penger 5 (…): 1: Wildmands daler: Sort Klæde til en Trøye: 1.par buxer: 1. underbrog: 1.par tøke Strømper: nogle Breve og Skriffter: 1. Nordshlaugebog. Aldt det udi en bomme.

Om samme tøj har Halvor /: efter hands bekiendelse :/ og Jørgen Været (…). Dog blefve de hver i sær forestillet. Og sagde Halvor at Pundeværet var hoss Modren. Det sorte Klæde var kun en Lap som de deelede sig imellem. Lougbogen, Skiorten, og den Halsdug der var, fik Jørgen Neerland: og hand Kastede Lougbogen paa Siøen: Halsdugen

174

/: uden den bemte Eene :/ it. Bugxer, hosser, og Pengerne, weed hand aldeeles intet om. Knapperne, og Halsdugen, er tilsteede.

Jørgen Neerland kom ind, og bekindte lige som Halvor, derom.

Nogle folk af Sogen fordrede Ved Ole Nielsens Seddel = 38 Rdlr: udi Penger: og ellers nogen Vadmels Klæder, og andet Smaae tøj. Hvelket alt samme Halvor og Jørgen Neerland først negtede. Ole Nielsen Kiendtes ved en rød Lærpung. Halvor derimod stood hart paa det er sin egen, og at have faaed den af sin broder. Nok Kiendes Ole Nielsen Ved en Lerrets Pung: Og Peder Torgiels: erbyder sig med Ole Nielsen at sværge.

Torbor Jens Matzens indgiver at have mistet af en Jægt en guul Vadmels trøje: 2 nye Skioter, 1. pundsver: en Skundbrog med Mæsinge Knapper ved knærene: 1. sort Klædes Hue: 1. bog, 1. Klædeskoft. Hvelket aldtsamen er resten af det, som Knud Jokimsen udi første, og andet forhør hafde søgt, og i det andet bekommet. Klæderne og Kisten bleve Eiermænderne, efter begier, leveret. Skiorter fandtes Vel endnu; men, som intet Nafn Var der udi, toorde mand ei Kiendes der Ved. Pundeværet mindes Halvor og Jørgen, /: som ellers det goods skal have staalet :/ ike til, ei heller til det øfrige uden bogen: og den siger Halvor, Var i Moderens Hus.

Peder Siursen i sin Supplique beretter at have levert Halvor 2 ½ rdl. Udi Penger, og en lille sort bomme, at giemme. Hvelket Vel ogsaa baade Halvor Vedgaaer; og af Raadmand Christen Bertelsens til det andet forhør indgivende, ogsaa der findes at Halvor Mate har angivet. Men, som der ere nestbeslegtigede; og bemte Siur Peersen ike selv comparerede, fik det endnu, til næhrmere forfaring beroe.

Som nu ingen Sagsøgere Videre fandtes, blev hver af Delinqventerne atter i sær foretaget, og i første Maader baade med onde og gode formahnet Hvorpaa Jørgen Neerl: bekiendte, at hand med Halvor, og Joseph, hafde paa en Sogne-Jægt Ved Ny Kirken, taget een deel Penger, som Halvor har deelet dem imellem; og givet hvoraf dem 6 2/3 rdlr: /: isteden for hvelke Penger i første forhør var bekiendt Kun 7 ½ rdlr: nu alles :/ og Halvor hafde med dem overlagdt de skulde ike sige af feleere Penger end de 7 ½ rdlr:

Halvor og Joseph bleve derpaa forestillde, og ginge til til samme bekiendelse: og sagde Halvor ydermeere at de Penger vare udi en Vante. Hvelket og tilforn /: nu i dete forhør :/ Vare af Ole Nielsen, Sagsøgeren, foregivet. (…) af same Ole sgte Smaae tøi Vedginge de at have taged: Men ingenlunde Resten af Pengerne. Hvorimod Ole Nielsen, samt Peder Torgiersen, paa sine, og Medsøgeres, Veigne, begierede deres Lange Reise, og Wilkaar, som fattige bønders, maae betænkes: og der niude sine Penger, om ike det øfrige, igien heldst efftersom deres angivende er befunden Sandferdig: og der fremdeeles erbiude Sig, det med Louglig Eed, imod Tyvenes benegtelse at bekræfte.

Saaledes i dette forhør gaaed testerer.

L. Gad. Regim. Audit

Strags som samme forhør var holdet, lood Hr Obrist og Commandant, ved Auditeur Gad tilmeldte indbe: Raadmand Sr Christen Bertelsen, om det pourtraiet, eller Contre faict, paa det hand herudinden ike alleene Kunde drage omsorg for, at Sagsøgerne sit hoss Elsibe Luth /: som en borger-Kvinde :/ at maaete niude: men og fornemmelig, saa hand ike af uviidenhed skullde forsømme Kongl: Majs deraf dependerende Sag. Effterdi Obristen, som Commandant, for ald Tiltale (vil) findes angerløs. Hvorpaa Raadmanden gik tilbemeldt borgerKvinde: Kom derfra til Auditeuren med det portraicts Huus, og Vilde dermed gaa til en Guldsmeed at lade det prøve, Berettende derhos, det bemte folk hafde sagdt, det var Pandtsadt for = 4 dl. Hvelket Tyven Halvor bestandeligen siger imod: men at det var soldt. Som og riimeligt siunes, at effterdi hand /: Tyven :/ hafde saamange Reede Penger, /: som skulde Vært = 100 rdlr :/ Hand ei behøvede at laane derpaa: men vilde Været dette, som aldt hiint hand haver soldt, gandske Kvit.

Saaledes passeret, testerer L. Gad. Regiments Auditeur.

Nestfølgende d 18. Octobr: under samme Præside og Assessorer, Vare Delinqventerne atter forestillede; eftersom Anders Allum frembkomb med en Sædel under Ulrich Rollings Attest, at have mistet noget goods, Hvoraf hafdes Effterretning, at blant desse forb: Kaaster, eendeel af hands skulde findes. Og Skulde det været et Skrin med 1.par lerets Lagen: 1par Stylerets dito: 3. grove boordduge. Skriinet merket med Aae Tøjet med E.B. og AE. Hvoraf fandtes, og for Retten til ermte Aalum blef leveret, 1. boorddug: 1. Linlerrets Lagen: 1.par Stylerets dito. dette Skrin hafde Halvor og Jørgen Neerland, staalen,

Halvor først forestillet bekiendte at have kastet Skrinet paa Siøen: af goodset faaet /: paa sin Part :/ 3. Støker: næfnl: 1. Linlerredts Lagen. 1. Stryglerrets, og 1. boorddug.

Jørgen Neerland bekiendte om Skrinet Ligesaal: og at have ogsaa faaet 3. Støker nefnl: 1. boorddug; men mindes ike, om hiint var enten 2. Lagen; eller det eene en Skiorte. Saa de ei Wide om det øfrige.

Anders Aallum qvitterede for d 4 = Støker, efftersom det øfrige ei fandtes.

Herforuden blef samme tiid forbete: Peder Siursens Een gameld Hatt, og de 2 ½ rdlr: efter foregaaende bewiisning udleveret: men om (…) tvifledes; hvorfor den ei Kunde antages indtil wiidre.

Saaledes passeret, testerer.

12. Gad Reg, Audit

175

Til næstfølgende d 21. Novembris Var en Krigs Rett over førbemte fængslede Personer Halvor Arnesen, Jørgen Neerland, Michel Jacobsen, og Joseph Anderssen, brammed at holdes paa Bergenhuus: hvorudi Præsiderede Høyædle og Welbaarne Hr Obrist og Commandant selv

Assiderede

Majorer

Storm

Tuchsen.

Capitainer

Gillius Ettersen,

Jacob Christensen

Lieutenanter

Christopher Claussen Sønderborg,

Jan Davidsen,

Mülenfort.

Fæhndriker

Støk Junker Mejenfeldt,

Gerhard Munthe,

Gustavus Kosse.

Sergeanter

ArchelieMester Michel Knudsen

Capit. des armes Anders Olsen

Johannes Nielsen.

Corporaler

Ole Hellestad

Peder Laugesen

Morten Aamodt.

Acta blefve samtlige Session forelest. Derpaa Delinqventerne forestillede; og for dennem de same Langsom og liudlig igientaget: og siden efterfølgende Spørgsmaal til dem giordt. Først og i sær blev Jørgen Neeland, Michel Jacobs: og Joseph Andersen; tilspurdte, om de hafde været med paa nogen af Jægteren; og deraf noget udtaget? Respond. Nei: Men vare blefne udi sin medhafde baad. Hvelket Halvor ogsaa blef foreholdet, og af ham ike negtet, at have været alleene oppe i Jægterne.

Halvor blef tilspurdt, først om hand af nogen blant desse trende var til Tyverie forførdt? Eller hvem af dem alle hafde gevet hverandre anleedning? (…) hand ike Klage over, at nogen af dem

hafde forført hannem.

2. Hvormange Reede Penger Var i hands Weege, da hand blef paagreben? Resp. Foruden førindførdte Sin Slægtes Peder Siursens 2 ½ rdlr: hafde hand 100 rdlr: Men, efterdi mandei fandt meere, end de før i Spcificationen meldende = 64 Rdr: og der siges hands Moder har taget Pengerne ud af den Bomme de laae udi, og giembt dem i sin Seng: da spurdes hand,
1. Hvorledes, og naar hands Moder fik Nøgelen til samme bomme? Resp. Den tiid hand var paagreben, og hiid paa Fæstningen bragt; da strax, førend nogen Kand sagning i Moderens Huus skeede, hentede Hun Nøgelen hoss ham, og bragte den saa til ham igien, førend nogen blev beordret hen til Huused at søge. Men, da de beordrede Komme hen op, hentede hun dem atter, til at lukke op med for de samme.
2. Om hand ike blant det hand fra Ole Jonassen /: som før er meldet :/ hafde taget, fik ogsaa de omsøgte = 25 rdlr: dette benegtede hand Vel med Eeder. Men, som ham blef foreholdet, at hand ogsaa i de førige forhører ei alleene uaftrængdt, men og imod Formahninger, sig fra Gud, og ald Guds hielp, saa gruelig har forsvoren for der ting, som siden annerledes ere befundne. Svarede hand, det var skieet fordi de andre hands forbmte Medhielpere hafde bedet ham ike bekiende det. Hvelket dog de andre negtede at have giordt, eller begieret.
3. Hvor hand har giordt af Resten udaf de Sognefolkes 38 Rdlr: af hvelke hand /: som før meldet :/ gav Jørgen Neerland, og Joseph /: Enddog de ike heller denne gang Kom i Jægten, det hand selv bekiender :/ Hver 6 rd: 4 S: saa der da ville vært 18 Rdl: Resp. Der var ike fleere Penger, end hand før har bekiendt. Og, om hand end skulde strækkes og piines derfor. Saa kunde hand dog ikke annerledes bekiende.

Imedens samme Spørgsmaal hafdes fore, indlagde Jens Andersen paa Skaf Christensens Wegne, en Memorial om den bomme med det goods og de Penger, som før i det forhør d 5. Octobris holdet, folis 174. Facie 1ma er mentionerede at være af Daniel Wolpman giort antale om. Men Halvor og Jørgen Nerland, som den Bomme hafde taget, Vilde derom intet Wiidre tilstaae, end udi bemte Forhør findes: uden det, Jørgen beretter, Halvor hafde sagdt, at de Sølf Knapper vare Kugler. Halvor derimod sagde, hand ike andet Kunde Wiide; thi hand ike havde obnet Pungen: men følede kun saa udenpaa; og beholdt det saa hoss sig.

Ellers saasom Jens Anders: udi bemte Memorial meldede, det Rygtet gaar i byen, at GuldNæbber skal være soldt: Saa blef hand æsket paa at fræmføre sin Sagesmand. Men hand svarede at have det kun af løss Snak: hvorfore mand i henseende til Lougens pag. 1030: art 1. ei siunes Wiidere derved Kand giøres.

Men, som Halvors til nu denne gang forelagde tredie Spørsmaal gifen Svar, langt annerledes om de Pengers af Bommen udtagelse formelder, end Moderen d 28. Augusti for Byfogder forvalteren hafde udsagdt; nefnlig at hun Pungene hafde udtaged effter ad Capitein des Armes hafde oplukket. Som og dagen tilmed Ved acternes 2de gange langsome belæsning, og Vidre førmeldende, fast henteed:

176

Men fornemelig, at denne Post burde, Handles forsigtelig udi; da blef dommerene til 24. Dito optagen, og af Hr: Obrist og Commandant, Auditeuren, og Støk-Junker Mejenfeld beordrede hen til bemte Raadmand Christen Bertelsen, hannem at anmelde, det Halvor om d Punge saal: som før indførdt, udsiger. Og eftersom hands Moder i sit forhør ike saal: har sagdt; men, saafræmt Sønnens ord er stande, falskelig har dølged Sandheden; og uden tvifl bør være pligtig at svare til de manquerende paa Sønnens udsagde 100 Rdlr. Hvelket maate Raadmanden /: som Byfoget :/ Witterligt giøres; paa det hand derudinden kunde giøre hvad hand for billigt, og sin Sikehed tienligt, holder: Og Obersten /: som Commandant :/ maaete være uden ald deraf rørende forsvar. Til hvelken Ende, som og at Her Raadmand Kunde have fornøden Tiid, dommen Var opsædt til d 24. Først Kommende. Raadmanden lovede det i agt at tage.

Som nu forbemte til Krigsretten forordnede Officiers d beramede 24. Novembris, om Morgenen Kloken 8. Vare forsamblede; Kom Underfogden Marcus Hansson, og forestillede bemte Halvors Moder. Thi blev Sønnen opførdt, og imod hende confronteret: Hvor hun da maaete gaae til bekiendelse, tvertimod det hun før hafde sagdt. Og, som denne Sted ike Var hendes Verneting, blef hun igien bortfølget: og denne Sagens observation Ved førige Erindringer, Raadmanden Hiemstillet; Med derhoss formeldning, at, hves det ike tilbørligen blef (…) Obristen /: som Commandant :/ da paa sine Steder saadant fik notificere.

Derpaa bleve Delinqventerne een og hver aldvorlig formanede, endnu /: førend det bliver for saadandt :/ goodvillig at bekiende, hves de end Kunde Wiide sig skyldig udi; heldst som saadandt torde blive anseedt for deres Anger og (fortrydelse) over begangne Misgierninger: og snarere foraarsage nogen Naade, end haardere Straff. Men, som de sagde, paa den nu giorde Bekiendelse, at Ville leve og døe; thi de intet Videre wedste sig skyldige udi, da /: efftersom acta dennem liudlig vare forelæste :/ tilspurdes de, om det ike var sandt. Alt hves var oplæst? Hvortil de sagde allesammen Joe. Om de noget derimod hafde at erindre; eller til sin bedste noget Weedste at erindre? Hvortil de svarede Nei: men beklagede sin daarlighed: og bade om en Naadig dom. Derpaa blev de igien til sin Sted førde: og Sessionen /: nest Eedens forelæsning :/ skillede sig udi classes til at votere: Hvor da saal. Blev votered af

Corporalerne:

Anlangende Halvor Arnesen, da, som hands Tyverie Vel er skeet mange gange, og er stoort

tyverie, dog ike som den 25. articul melder om, med Indbrydning, Indstigning, hvor

ellers ike Indstiiges; eller med Vaabnet haand: Hvorfore hand da endelig burde effter højstbemte articul hænges: men dog er saa stoort, at hand ike kand benaades med nogen saadand Straff, som articulen, om smaa Tyvrie formelder. Saa effter d 188. articuls anleednings siunes os at hand effter Kongl. Majs Lands Rett og Loug, pag. 1016 artic. 38. bør Kagstryges, og paa sin Pande have Tyvsmerke, og til Bremerholm hen wiises, at gaae og arbeide udi Jern sin Lifstid.

Jørgen Neerland, som baade 3 gange har været udi desse tyvereier; og derforud tilforn antasted udi Tyverie; dog formiddelst forbønn perdonneret; og tilmed været Halvor med sin baad behiælpelig: men derimod hands Kaaster ere mestendeels kommen tilstede igien. Da dømmers vi hannem formiddelst højbemte Krigsarticul d 188de anledning, efter Lougens pag. 1015. d 36. artic. at kagstryges, og have brændemerke paa sin Rygg, og Compagniet forwiises.

Michel Jacobsen, efterdi baade Tyveriet er af ringe Verd, og mesten igienkommen; dømmes at løbe Spitzroden 8. gange.

Joseph Andersen, som fast intet af Tyfnet haft, uden da 6 2/3 rdr. /: thi hand i det øfrige saa Vidt Er om det lidet forliigt med Christen Andersen: da at løbe Spitzrooden 6. gange.

Sergeanterne:

Som oss Underofficerer er forelæst forhør over Halvor Arnesøn, og Jørgen Neerland, som er befundne i groft Tyverie, som er imod Kongl: Mayets Krigs articul 25- Cap. Som dog ike er befunden med Indbryden, eller Waabnet haand, dømmer Vi Halvor Arnesen, som haver adskillige gange staalet, og det meste tyvegoods er funden hoos. Saa dømmer vi Under-Officerer forbemte Halvor Arnesen effter Kongl: Mayts Lougs 6. bogs 17. cap. 38. art. at stryges til Kagen, og brendes med Tyvemerke, og til Bremerholm udi Jern hensenden, at arbeide sin Lifstiid.

Og Jørgen Neerland, som nogle Gange har vært med, effter Lougen at miste sin huud paa Kagen, og tyvemerke paa sin Rygg: og forwiises.

Og dømmes Joseph Andersen effter Kongl: Mayts Krigsartic. 25: eftersom hand nogle gange været med, og nydet blandt andet Penger, som regnes ringe udi Verdi, til at løbe 9. gange Spitzroden, giennem Guarnisons Compagniet.

Og Michel Jacobsen, som har nydt en føye deel deraf, at løbe 7. gange Spitzrooden, giennem Guarnisons Compagniet.

177

Fæhndrikerne.

Saasom Soldat Halvor Arnesen efter egen Bekiendelse, Tyveriet nu mer end 2 aar har brugt, og (befynderlig) i dete aar, indtil hand d 24. Augusti nehstleden i dagningen, er blefven paa en Jægt med Tyverie begreben: der hand dog samme Natt før har Været paa en anden Jægt, og same steds staalen en brun kiorl med et dusin smaa Sølf Knapper udi for hænderne, hvelken hand hafde paa der hand blef greben: og siden der blef holden Randsagning i Modrens Huus, hvor hand logerede, er der funden mange adskillige Kaaster, saavel Penger, som andet, som hand hafde staalen, og endeel deraf af Eiermendene er igien Kiendt, som dennem igien leveredt, og omskiøndt hand ike Veedgaaer at der Veret de 25 rdlr i Penger i det Skriin, som hand paa Ole Jonassens Jægt af Nummedahlen har staalen, saa og at der ike har vært de 6 ½ rdlr. med 2 Guldnebber, i den bomme hand paa Schak Christensens Jægt af Sogn har staalen, Ydermeere, at ike har været, meere end 20 Rdl: i den UldenWante, og Smaae Penger, og Kluder, som hand har staalen paa Ole Nielsens Jægt af Sagen; der dog Sagsøgeren siger, at der har Været 38 Rdlr: Hvelken benegtelse hannem dog, /: eftersom endeel af Sag Søgeren selv, saa og om der ihvelket det har været Witterligt, vil med Eed bekræfte, at ovenbemte Penger med det andet goods har følget, Som de eendeel aff iblandt Halvor Arnesens staalne Kaaster har fundet :/ ike kand befrie.

Og, hvorvel hands Tyfverie er af stoor Verdi, dog alligevel har hand ike nogen Steds indbrudt, ei heller med væbnet Haand indsteegen, eragtes derfor billigt være, at bemte Halvor Arnesen efter Lougens pag. 1016 d 38. art. bør Kagstryges, og brændes Tyvemerke i Panden, og siden skikkes til Bremerholm, og der at arbeide udj Jern sin Lifs tiid.

Og Jørgen Neerland, som 3 gange været med Halvor og staalen, der tilmed laandt sin baad at fuldføre Tyveriet med, saa og været før med Tyverie befunden, bør effter d 25. artic: at løbe 12 gange Spitzroden, og siden forviises fra Compagniet.

Saa og Michel Jacobsen, som 2 gange været med Halvor Arnesen og staalen, dertil mesteparten hves hand har bekommet igien tilstedebragt, bør at løbe 9. gange Spitzroden.

Og Joseph Andersen, som Een gang været med Halvor paa Tyverie, og ei tilforn været berügtiget, dertil eendeel hves hand har bekommet, igien tilstede bragt, at løbe 6 gange Spitzroden.

Lieutenanterne.

Saasom Soldaten Halvor Arnesen efter egen bekiendelse, Tyveriet nu meere end 2 aar brugt, besynderlig i dette indeværende aar, da hand d 27 Augusti udi dagningen, paa en NordfarJægt blev angreeben, der hand dog samme Natt har været paa en anden NordfarJægt, og staalen en brun Kioel med Sølfknapper ude for hænderne, hvelken hand samme tid hafde paa da hand blef greben. Og hvorvel hand ike før nu denne gang er bleven grebet i Tyveriet, og dereffter Krigs artic: 4. cap. 25. articul, ikkun til Spitzroden skulde

findis. Saa dog, maa Vi efter d. 188 art.s anledning, seer baade Lougen pag. 1015. art. 36. og 37. da viide vii ei rettere at kiende, end hand effter d 34 artic. af Lougens pag 1015. bør Kagstryges, og have Tyvsmerke i sin Pande, og ydermeere /: efftersom hand ike alleene Eengang, men oftere at have staalet findis :/ forskikkis til Bremerholm, og gaa i Jern sin Lifs tiid.

Jørgen Neerland, som hand og nogle gange med Halvor Arnesen været, og staalen, og sin baad til Tyveriet laandt, og derforuden 3. gange i Tyveriet er befunden; aldtsaa eragtes for billigt, at hand faar brændemerke paa Ryggen, og Kagstryges, saa og forwiises Bergenhuus Stift.

Michel Jacobsen, som hand kun ringe Tyverie har begangen, og Kaasterne kommen igien til Eiermanden, aldtsaa eragtes for billigen, hand effter d. 25. art. at løbe Spitzroden 12 gange, giennem Gvarnisons Compagniet.

Joseph Andersen, som første gang er befunden i Tyveriet, og kun lidet deraf nydet, bør effter d. 25. arts anleedning at løbe 6 gange Spitzroden giennem Guarnisons Compagniet.

Herforuden som Auditeur Gad har ike aleene haft stoor besverlighed med denne lange process, men og bekostningerne derpaa anvendet, da sunnes billigt hand derfor af de forefundende Penge 64 rdlr: niuder sin refusion: Som og at, naar exsequtionens expenser er skeet, de bestaalne da af øfrige Penger pro quota skeer Erstatning

Capitainerne.

Efftersom Halvor Arnesøn baade i saa lang tiid, ofte, og mange Maader sit Tyverie /: fremfor de hine Delinqventer :/ har øvet og derved saa mangfoldige Mennesker baade i dette Stift, og Wiidere, boende bedrøvet, og /: særdeles ved deres Skrifters, og Regningers forekommelse :/ fast ruinert; dog ike findes, at hand saadane sine Mangfoldige Tyverier /: hvorafligevel meget er kommen tilsteede igien, og ellers af beholdne Penger nogen Erstatning Kand følge :/ Enten med Indbryden, usædvanlige Steders Indstigning, eller Væbnet haand, har drevet, hvorved hand da uomgængeligen, effter Krigs articulerne d 25. med galgen skulde straffes. Ike desmindre dog bemte hands Misgierninger ere større, end at de med de øfrige af samme 25de articuls Straff /: saasom for den samme altfor læmfeldige :/ skulde kunne ansees:/ heldst eftersom hands udi acterne forfundne uaftrængdte høye Eeder, og forsværelse, for mangt, som siden er gaaed ham under øjne: sambt ellers hands stoore haardnakkenhed, ike siunes, uden ved des hardere Middel, til nogen forbedring at kunne tvinges. Hvorfore vi formeener, saadand falskhed ike aldeeles være fremmet fra d 21. articuls forbrydning, og hand saal. i langt større Straf er forholden. Saa efter Lands Lougens pag. 1016. art. 38. hand (...) Kagstryges, og brændes med Tyvsmerke, og til Bremerholm forskikkis, at gaae i Jern og arbeide.

178

Jørgen Neerland angaaende, da ihvorvel hands Tyverier ike er nehr saa stoort som Halvors; og det meeste af hands bekomne Part er kommen tilbage igien undtagen de 6 2/3 rhdr: Sambt hand har været villigere til bekiendelse, end den hiin: dog efterdi hand ike alleene tilforn engang har været for Tyverie hæftet: men og besynderlig nu udi desse acter findes at have tvende(trende) gange med været; som og Tyveriett med sin baad befordret. Aldtsaa efter før anførdte anleedning, tilkiendes hand efter Lougens pag. 1014. d 34. articul, at miste sin hud paa Kagen brændes paa sin Rygg, og byen forviises.

Dernest saasom Joseph Andersen Eengang, og Michel Jacobsen 2 gange udi forbemte Tyverie med Været; dog deraf kun en ringe deel /: særdeeles den sidste :/ nødt; hvelket og mesten er igien tilbage kommen: da tilkiendes efter Krigs artic. d 25tes tilhold, nefnlig d første 5, den anden 8 gange, at løbe Spitzroden igiennem guarniaons Compagniet.

Som Auditeuren, ved Sagens Viidløftighed, adskillige omkostninger er forvoldet; saa siunes billigt, at hand af det i behold værende, skeer fornøjelse. Sambt og, effterad det til Justitien paa kommende er aftagen, at de Skadeliidende, eller bestaalne, af det øfrige, saavit som førhen udi actis er forefunden, og det kand tilstrække, efter anpart erstattes.

Majorerne.

Eftersom Halvor Arnesenadskillige gange forstaalen, og det staalne goods er af stoor importance, og umuelig kand igien tilstedeskaffes: saa har hand dermed forbrudt sit lifv, og skall effter Kongl: Krigs articul d 25: straffes med Galgen. -

Jørgen Neerland, efftersom hand i Tyveriet har hiulpet Halvor Arnesen, og af det staalne goods Nøet sin deel: og det ike aldtsammen kand komme tilstede igien: og tilmed een gang førhen med Tyverie vært begreben, dog perdonneret; men ei derved sig bedret, da skal hand for saadand atter øved forbrydelse, efter Kongens Lougs Artic. 37. (68.) 17. stryges til Kagen; og siden som en Skelm forviises Compagniet. -

Michel Jacobsen, og Joseph Andersen, eftersom de 2 gange har været med; men deres Tyfvet kun ringe, dog ike fuldkomelig igien skaffet , da skal de efter d 25. Krigs artic. hver paa tvende gange løbe 16 gange Spitzroden giennem det heele Compagnie, andre til exempel.

Præses

Bifalder Capitainernes, og dermed overenstemmende votis; dog med den forskiell, at /: saasom Ttyveriet er bleven saa gemeenet ved dette Guarnisons Compagnie :/ da bør, andre til Exempel og afskyen

Michel Jacobsen løbe 12 gange, og Joseph Andersen 9 gange Spitzroden giennem samme Compagnie.

Endelig Afsigt

Saasom udi acterne, efter indgifne Klagemaal. Svarer og ald retmessig irettesettles, tilmed de dertil hørende beviisligheder, og egen Bekiendelse, befindes, At dend Principale Tyv og formand Halvor Arnesen 1. ike alleene i lang tiid sine smaae og stoore Tyverier haver practiseret; men og 2. denne gandske Somer lang saamange folk af Nordland og Bergenhuus Stift Ved deres goodses, og Skrifters Mistelse /: over hvelket sidste mest klages :/ høyst bedrøvet; (er) deels ruineret. -

3. Giort saadand Vahne deraf, at hand end og udi een Natt, der hand var gandske eene, paa tvende adskillige steder har staalet og paa den sidste er attraperet. 4. ded meste staalne goods og Penger til sig taget som og i hands herberg hos Moderen, og i hands forvaring, er funden; og saaledes ike alleene Eiermendene, men og sine Medtyve, bestaalen. -

5. Nu den eene, saa den anden af desse sine Camerader med sig faaed. -

6. Udi de adskillige holdne forhører de hannem forestillede Goedvillige bekiendelser, ike alleene haardnakket imodtalet; men og med Egenvillige stoore Eeder negted meged, som hand siden ved confrontering selv maaet Vedgaaet: og saal: hos sine øfrige tyverier, end da udi (Tidelige) Meen-Eederie, sig skyldig giordt: og dermed liden forhaabning til omvendelse, og anger over det begangne, ladet (ertee). Dog, eftersom saadandt Tyverie ike med Indbryden, eller vaabnet haand er skieet, hvorover Delinqventen, effter Krigs Rettens 25. Articuls, som og hands Kongl: Maj allernaad. forordning om Tyverie, de dato d 4. Martii Ao 1690 anleedning, til Galgen skulde dømmes. Saa siunes ike desmindre, baade formidelst Krigs artic. d 24. som og de udi dommer-Eeden anførdte formalier, næfnlig efter articulerne, Rett og ordninger, at dømme, det hands begangne Misgierninger ike med saa læmfeldig straff, som andragne Krigsrettens 25. articuls øfrige (…) kunde ansees. da tilkiendes denne Halvor Arnesen efter Landslougnes pag. 1016. d 38 artic. hvart ogsaa de fleste Stemmers hensigte, at skall Kag-stryges, med Tyvemerke paa sin Pande brændes, og siden forskikkes til Bremerholm, at arbeide sin Lifstiid. -

Jørgen Neerland betræffende, da, omskiøndt hands tyverie udi gierning ike er at ligne mod Halvors; og hves hand har faaet, mestendeels tilbagekommet /: undtagen de 6 2/3 rsdr :/ Hand tilmed er funden meget villigere i sin bekiendelse. Dog, efterdi hand baade før har været eengang befunden i Tyverie; men efter perdon sig ei bedret:

179

Og nu ei alleene 3 gange været med udi; men og Ved sin baad befodredet Tyveriet. Saa bør hand effter Lougens pag. 1014. d 34. artic. paa Kagen at miste huden; paa sin Rygg have brændemerke; og Byen saa forviises. -

Og hvorvel Michel Jacobsen kun 2 gange, men Joseph Andersen kun een gang i Tyveriet med været; og Michels Part af Kaasterne fast aldsammen; men Josephs paa de 6 2/3 rsdr, næhr er igienkommen. Saa dog til exempel og afsky /: eftersom Tyveriet er blefven saa gemeendt :/ bør den første /: som tvende gange med været :/ 12 gange den anden 9 gange løbe Spitzrooden giennem Guarnisons Compagniet. Og det paa Rettens Wegne.

Herhos siunes og billigt, at, dersom noget effter Justitiens exseqvutions expenser bliver øfrigt, da Auditeuren sine herover forvoldende Reiser og bekostninger, hannem deraf bliver gotgiordt. Datum Bergenhuus d 24. Novembr. Ao 1694.

Paa samme dom fandtes ved tilbagekomsten, saal: tegnedt.

Enddog Delinqventen Halvor Arnesen med sine Saa ofte, og mange forøvede grove Tyverier, som befindes af saadand Wærdi, at udi hands Kiste er funden ved hundrede Rsdr: reede Penger, og en stoor Mængde af alle slags Tyvekoster, foruden hves hand self deraf fortæret, og de med intereerede til deres andeel nødt haver, vel hafde erkiendt efter d 25 Krigs Artic. at dømmes til Galgen. Saa haver dog Krigs Retten derved haft sine billige Betænkninger, at effterfølge udi dette fald Lands Lougens foresigende og Dicterende Straff, hvormed afsigten, effter de fleeste vota udi allemaader findes conform, og indstilles med aller og beste submission udi Eders Kongel. Mayets allernaadigste Willie, om den saal. maae exseqveres; eller og i allernaadigste henseende til det, at det bortstaalne goods mestendeelen er kommen tilsteede igien, Ved Eders Kongl: Mayts allerhøjst berømmelige clemence Straffen nogendels aller naadigst modereres: hvelket ratione Officii allerunderdanigst skullet forestille,

Christiania d 8 Decembris Ao 1694. Eders Kongel. Mayts allerunderdanigst Troeforpligtede (…) (…) Schaden.

Denne dom haver vi hermed udi aldt confirmeret Ville, dog skal Halvor Arnesen, i Steden for at sendes til Bremerholm, Ved Bergens fæstning sin Lifstiid udi Jern arbeide. Skrevet paa vort Slott i Kiøbenhafn d 22 Decembris Ao 1694.

Christian.

Anno 1695 d 31. Januarii blef samme dom udi Bergen exeqvered.

180

Anno 1697 d 27 Martii, er, effter høiædle og Welbaarne Herr Obriste Heines, Commandant paa Bergenhus fæstning, hands ordre holdet en Guarnisons Stand-Rett, over en Ung Soldat af Frie Compagniet ibid: Ved Nafn Rasmus Svendsen, som den 17 Kujus fra Compagniet Var bortløben. Udi hvelken StandRett Præsiderede Hr: Major Tuchsen.

Assiderede sambtlige Guarnisons Offisere.

Hvor da bemte: Rasmus Svendsen blev forestillet , og, som hand factum ei kunde negte, tilspurt,

1. Hvorfor hand var bortløben? Respond. for hand kunde ike udstaae arbeidet. Tilmed er hand i hovedet noget underlig, som hands Camerader /: ded hand siger :/ med hannem kand Vidne.

2. Om hand ike sin Verplegnung, som andre, rigtig haver nødt? Resp. Joe i allemaader.

3. Hvor hand agtede at løbet hen? Resp. Hiem til (Størøen).

4. Hvi hand toog Kongl: Majts Mundering mend? Resp. Hand veedste ike ded hafde noget paa sig. Hafde ei heller selv Viidere Klæder, end en gameld Vadmels uldenskiorte.

Effter hvelken Sags beskaffenhed, Præses, og Sambtl: Assessores, tilspurtes om deres Meening herudinden, Som alle, saaledes unanimiter, Sententionerer, at Som delinquenten er ung, og uforstandig, tilmed d 7de artikul udi Krigs Rettens Administrasjon, tilholder, at giøre forskiell udi Wirkelig Krigs Tiider. Saa dømes hand til at løbe Spitzroden giennem heele Compagniet 8 gange.

183